Ærø Museum

Ærø Museum Ærø Museum arbejder med nyere tids kulturhistorie på Ærø. I vinterhalvåret er kun afdelingen Brogade 3 i Ærøskøbing åben.

Museet er en afdeling under Museum Sydfyn, der har Svendborg Kommune og Ærø Kommune, som sit ansvarsområde.

Sjælden vikinge-sølvskat udgravet på Syd ÆrøI 2023-25 fandt amatørarkæolog Ole Wej Petersen en række sølvmønter fra viki...
26/08/2026

Sjælden vikinge-sølvskat udgravet på Syd Ærø

I 2023-25 fandt amatørarkæolog Ole Wej Petersen en række sølvmønter fra vikingetiden ved Dunkær Mark nær Ærøs sydspids. Fundet blev straks indrapporteret til Museum Sydfyn, der i 2025 foretog en indledende udgravning på stedet for at se, om der lå flere sølvmønter i og under pløjelaget.

Forundersøgelsen viste, at området endnu kunne indeholde en mængde mønter, og derfor blev der lavet en større udgravning i august 2026. Undersøgelsen blev udført af Museum Sydfyn med bistand fra arkæologer fra Museum Odense.

Efter årets udgravning kan det konstateres, at skatten har rummet op mod 150 sølvmønter og et fantastisk smukt hængesmykke i form af et krucifiks, ligeledes af sølv. En lille sølvring kan stamme fra en prangerpung, som hele skatten kan have været nedlagt i.

Mønterne er tyske, engelske og danske, og de yngste og fuldstændigt stempelfriske eksemplarer er præget under Svend Estridsens regeringstid (1047-76). Svend Estridsen var en konge med rødder i vikingetiden – men samtidig forankret i den kristne kirke, som på mønterne udtrykkes med kors-motiver. Samtidig opfattes han som den, der indførte et egentligt pengesystem som erstatning for vikingetidens vægtbaserede betalingssystemer. Også dette ses tydeligt i møntskattens sammensætning.

Et foreløbigt studie af mønterne viser, at de er bortgemt kort efter 1050 – men det store spørgsmål er selvfølgelig hvorfor. Midten af 1000-tallet var en urolig tid, hvor bl.a. Hedeby blev angrebet flere gange. Måske ramte plyndringer også Ærø, og skatten kan derfor være en storbondes bortgemte formue. Forhåbentligt kan det indkredses ved den videre bearbejdning af fundet.

Museumsdirektør Jesper Hansen fortæller: ”Det er første gang, der er fundet en sølvskat fra 1000-tallet på Ærø, og fundet fra Dunkær Mark føjer derfor meget vigtige nye elementer til fortællingen om Ærøs historie”.

Vi viser her et par billeder fra udgravningen. To billeder viser, hvordan gravemaskinen afrømmer muldlaget i tynde lag, så arkæologerne kan afsøge overfladen med metaldetektor. Amatørarkæologer bistår fagarkæologerne med den arkæologiske undersøgelse. På billedet ses Glenn Abramsson. De øvrige billeder viser et udvalg af skattens mønter.

Fantastisk sommer for Ærø Museum ❤De tre museer i Ærøskøbing – Hammerichs Hus, Ærø Museum i Brogade og Smedegade 22 med ...
25/08/2026

Fantastisk sommer for Ærø Museum ❤

De tre museer i Ærøskøbing – Hammerichs Hus, Ærø Museum i Brogade og Smedegade 22 med Flaske-Peters samling – har haft en mere end almindeligt god sommer. Det gode vejr, som ellers normalt trækker folk til stranden og væk fra museerne, har ikke afholdt museerne fra at registrere en samlet vækst i antallet af besøgende på 30% hen over sommeren.

Den høje vækst kommer ikke af sig selv. Den kommer i kølvandet på flere tiltag, der skal løfte museerne i Ærøskøbing, der i flere år har kæmpet med lave besøgstal. 2026 er første år med en fællesbillet, hvor besøgende kan købe én billet til alle tre museer. Der har trukket besøgende rundt til flere af museerne.

Den største forandring er sket i Smedegade 22, der nænsomt er sat i stand og nu fremstår som et flot og moderne udstillingssted, og hvor vi som noget nyt kan vise særudstillingen ”Hovedperson Hammerich” om kunstneren Gunnar Hammerich.

”Mange besøgende i Gyden har i årevis efterspurgt at kunne se Hammerichs kunst, så de kunne blive klogere på manden bag den imponerende samling af antikviteter, der er udstillet i Hammerichs Hus. Mange har i løbet af sommeren benyttet sig af chancen til at se særudstillingen om Hammerichs buster og bruge den nye formidling på museet, hvor også haven er blevet inddraget og nu bidrager væsentlig til den samlede museumsoplevelse”, fortæller kulturarvschef ved Museum Sydfyn, Nils Valdersdorf Jensen.

Ud over at fordybe sig i de nye formidlingstiltag, kan besøgende også spille havespil, nyde de nyplantede blomster, høre hønsene kagle og gå på jagt efter ærøske sprogblomster – 30 dialektudtryk fra Ærø. Smedegade 22 har med de nye formidlingstiltag trukket det største læs med en besøgsfremgang på over 90%.

”Det er en stor glæde at opleve, hvor godt vores gæster tager imod de nye tiltag på museerne i Ærøskøbing, og med det den imponerende indsats fra medarbejdere, frivillige og samarbejdspartnere, som denne udvikling står på skuldrene af”, siger Jesper Hansen, Direktør for Museum Sydfyn.

🎯Åbent i Smedegade i september
Som konsekvens af den store opmærksomhed forlænges åbningstiden i Flaskeskibsmuseet. Der er åbent tirsdag-lørdag kl. 11-15 i hele september i Smedegade 22 i stedet for at lukke den 1. september som oprindelig annonceret.

Foto: Camilla Jørvad

Fik du ikke billet? - Vi gentager arrangementet  om Ærøs Oldtid ❤Tak for den store interesse for at høre om sølvskatten ...
21/08/2026

Fik du ikke billet? - Vi gentager arrangementet om Ærøs Oldtid ❤

Tak for den store interesse for at høre om sølvskatten på Ærø. Det var en fornøjelse at opleve fuldt hus i Smedegade torsdag aften.

Vi gentager arrangementet fra 20.8 og inviterer til en eftermiddag med spændende nyt om Ærøs Oldtid. Det bliver torsdag den 24. september kl. 16.00-17.30.

🎯Det er gratis, men du skal tilmelde dig arrangement på forhånd, da der er begrænset med pladser. Det foregår i lokalerne i Smedegade 22, Ærøskøbing. Se mere her: https://aeroemuseum.dk/arrangement-nyt-om-aeroes-oldtid/

Efterlysning: Kender du Thomas Petersen og hans indianerhistorie? Ærø Museum har for nyligt haft besøg af lektor Anders ...
13/08/2026

Efterlysning: Kender du Thomas Petersen og hans indianerhistorie?

Ærø Museum har for nyligt haft besøg af lektor Anders Bo Rasmussen fra SDU og lektor Magdalena Naum fra Lunds Universitet. De er i gang med et forskningsprojekt, hvor de undersøger mødet mellem skandinaviske migranter og oprindelige folk i Nordamerika – og her er ærøboen Thomas Petersen en vigtig aktør. Thomas er nemlig årsag til, at Ærø Museum har en fantastisk dragt fra Chippewa-stammen i vores samlinger, som Anders og Magdalena står med her.

Chippewa stammen levede i området fra Minnesota til staten New York. Den stamme, som Thomas Petersen lærte at kende, boede i den nordlige del af Wisconsin. Han var med til deres store fester, kaldet PowWow. Disse fester afholdtes fire gange om året, én fest for hver årstid, og stammefællerne kom langvejsfra. Alle var iført festdragt, hvoraf mange var fantastisk smukke med perler og fjer i alle farver. Thomas Petersen ønskede sig inderligt en indianerdragt og spurgte en ung indianerpige, som han kendte, hvor man kunne købe én. Svaret var, at der ikke var nogen, som solgte dragter, og at der ikke var mange piger tilbage, som lavede dem, og hun spurgte Thomas: ”Hvorfor vil du gerne have sådan en?” Thomas’ svar lød: ”Til minde om mit venskab med jer”.

Hun tilbød derefter at lave en del af dragten, hvis Thomas ville skaffe perler og stof. Han fik perlerne fra et varehus i New York. Mens dragten blev lavet, boede Thomas i hendes hjem for at følge med i, hvordan arbejdet skred frem. Han så, hvorledes gamle som unge satte perler på snor. De havde ikke noget mønster at arbejde ud fra, og alt blev lavet ud fra fri fantasi. Thomas forhørte sig om, hvordan de kunne lave blomsterne og bladene? ”Det er bare noget, vi kan”, var svaret. Den omtalte pige lavede skjorten, forklædet, skærfet og bæltet. Hendes mor lavede mokkasinerne, men perlebroderiet på dem var datterens arbejde. Pigen ville ikke lave den store skuldertaske. Hun fik 100 kroner for sit arbejde.

Senere talte Thomas med en høvding ved Pow Wow-festen og forklarede ham, at han meget gerne ville have resten af dragten. Denne lovede at sende ham skuldertasken sammen med støvlerne, hoved- og fjerbeklædningen. Thomas fik sin dragt lavet i 1922 og den blev bragt til Ærø i 1923. Her viste han sig gerne frem i dragten.

✨Kendte du Thomas? Og har du yderligere oplysninger om ham? Så skriv til Magdalena Naum på mail: [email protected]

Du er velkommen til at kommenterer på opslaget, men kommentarerne sendes ikke videre til Magdalena.

For børn og deres voksne ❤På Ærø Museum kan børn og deres familier prøve den gratis Katteskattejagt. Den egner sig til b...
26/07/2026

For børn og deres voksne ❤

På Ærø Museum kan børn og deres familier prøve den gratis Katteskattejagt. Den egner sig til børn i alderen 4-8 år. På Flaskeskibsmuseet er det muligt at tegne sit eget flaskeskib. Samme sted er der en dejlig have med spil, høns og en hængekøje.

✨Børn (0-17år) har gratis adgang til begge museer. Se mere her: https://aeroemuseum.dk/

Fingersnilde og detaljer ⛵Flaske-Peter var uhyre produktiv og byggede over 1.700 flaskeskibe, 50 skibsmodeller og omkrin...
22/07/2026

Fingersnilde og detaljer ⛵

Flaske-Peter var uhyre produktiv og byggede over 1.700 flaskeskibe, 50 skibsmodeller og omkring 70 cigarkasser. I Smedegade kan du gå på opdagelse i hundredvis af slagsen.

Alle flaskeskibe er forskellige, og de vidner hver især om fingernemhed, dygtighed, sans for detaljen og proportioner. Flaske-Peter brugte i gennemsnit 2½ dag på at lave et flaskeskib færdigt. Der var brug for en flaske, saks, lommekniv, et stykke træ, hvid sytråd, synål, kit, maling, ståltråd og en hjemmelavet syl.

✨I juli og august er der åbent alle dage kl. 11-17.

Foto: Camilla Jørvad

For Gunnar Hammerich var en rejse til Argentina og Brasilien 1923-27 afgørende. Her arbejdede han for danske emigranter ...
20/07/2026

For Gunnar Hammerich var en rejse til Argentina og Brasilien 1923-27 afgørende. Her arbejdede han for danske emigranter og lokalt storborgerskab, ligesom han portrætterede personer fra de oprindelige folk. Han hjembragte flere skatte fra det store udland. Herunder papegøjen Arara. Den ankom til Ærø længe før Hammerich selv. Sommetider sad den på hans skulder, når han gik rundt i byen. Nu sidder den udstoppet i Hammerichs Hus.

I juli og august er der åbent i Hammerichs Hus alle dage kl. 11-14. Køb en fællesbillet for 125 kr. og oplev både Hammerichs Hus, Ærø Museum og Flaskeskibsmuseet i Ærøskøbing. Se mere her: https://aeroemuseum.dk/planlaeg-dit-besoeg/hammerichs-hus/

Navnekrus Omkring 1. verdenskrig opstod der en lille koloni af fastboende kunstnere på Ærø. Kunstnerne søgte ud af storb...
17/07/2026

Navnekrus

Omkring 1. verdenskrig opstod der en lille koloni af fastboende kunstnere på Ærø. Kunstnerne søgte ud af storbyerne på jagt efter oprindelige og uspolerede pletter på landkortet - og her var Ærø et af de steder, der blev "opdaget".

Om sommeren var Gunnar Hammerichs hus på hjørnet af Gyden og Brogade i Ærøskøbing samlingssted for malere og forfattere, lystige sjæle fra byens borgerskab og venner og bekendte fra København. Til festerne blev der danset, sunget og drukket tæt. Havde man overnattet i Hammerichs hus kunne man være så heldig at et krus med eget navn på.

Du kan se de mange krus, hvis du lægger vejen forbi Hammerichs Hus. De hænger tæt i de lavloftede rum.

✨I sommerperioden er der åbent alle dage kl. 11-14. Vil du se nogle af Gunnar Hammerichs buster, så kig forbi Smedegade og udstillingen "Hovedperson Hammerich". Se mere her: https://aeroemuseum.dk/

🎯Smuglerquiz på Ærø Besøger du Ærø Bryggeri, spiser du på Den Gl. Købmandsgård i Ærøskøbing eller er du gæst på Ærø Muse...
14/07/2026

🎯Smuglerquiz på Ærø
Besøger du Ærø Bryggeri, spiser du på Den Gl. Købmandsgård i Ærøskøbing eller er du gæst på Ærø Museum, har du mulighed for at prøve smuglerquizzen. En quiz med 10 spørgsmål, der alle relaterer til museets aktuelle udstilling "Øen, smugleren og tolderen".

Hvad blev der især smuglet under 1. Verdenskrig:
A) Våben og ammunition
B) Fødevarer som kaffe, kakao og krydderier
C) Biler og maskiner

Tillykke til Pia fra Søby og Gunda fra Vejstrup 🇩🇰 De har svaret rigtigt på alle spørgsmål. Begge har vundet et eksemplar af bogen "Smuglerlandet Danmark" af Nils Valdersdorf Jensen 📚 Det rigtige svar er B.

Se mere her: https://aeroemuseum.dk/oeen-smugleren-og-tolderen/

Adresse

Ærøskøbing

Hvad er åbningstiderne?

Mandag 11:00 - 17:00
Tirsdag 11:00 - 17:00
Onsdag 11:00 - 17:00
Torsdag 11:00 - 17:00
Fredag 11:00 - 17:00
Lørdag 11:00 - 17:00
Søndag 11:00 - 17:00

Telefon

+4562522950

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Ærø Museum sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Kontakt Museet

Send en besked til Ærø Museum:

Genveje

Del

Type