Havets Hemmeligheder

Havets Hemmeligheder Et spændende museum med personlige og fascinerende fortællinger. Flere udstillinger samlet under et tag.
📍Thyborøn

Tre nye gode historier til Forlismuseet! De vedrører alle strandingen og forliset af dampskibet ”Lutka” af Danzig, som s...
04/09/2026

Tre nye gode historier til Forlismuseet!

De vedrører alle strandingen og forliset af dampskibet ”Lutka” af Danzig, som skete ved Bovbjerg den 25. december 1886.
Lige neden for Bovbjerg Fyr ligger vraget af ”Lutka”, hvor hele besætningen blev reddet af redningsvæsenet med raketapparat. Helt tæt ved, lige udenfor vraget af ”Lutka” ligger vraget af S/S ”Stanley”, som forliste i 1894, hvorved 23 mand omkom. Yderst ligger vraget af det store Dampskib ”Knarresbro” som strandede og forliste i 1906, hvor hele besætningen blev reddet af redningsvæsenet med redningsbåd.
Vi har erhvervet følgende genstande fra ”Lutka”:
Skibsklokken med navn og årstal for skibets byggeår.
Klokken blev solgt på strandingsauktion og har gennem årene været ved gården Øster Rammeskov, som ligger på Rammedigevej øst for Bovbjerg. Det er herfra, vi har fået klokken.
En komplet medicinkiste med skibets navn.
Medicinkisten tilhørte oprindeligt en dyrlæge i Visby, Sønderjylland, som havde den med fra Lemvig.
Da klinikken blev solgt til dyrlæge Jens Lyhne og Karin Vinsløv Christensen fulgte kassen med, og i mange år stod den i klinikken som en udstillingsstand. Vi har fået den af datteren, Katrine Christensen som har arvet den, efter at klinikken blev nedlagt.
Et stort maleri af redningsaktionen af maleren Kresten Bjerre, som vi købte ved Holstebro Auktioner.
Den vellykkede redningsaktion fra dampskibet ”Lutka” blev husket, hvorfor maleren Kresten Bjerre malede situationen i 1899.
Gert Normann

Btx1: Klokken fra S/S ”Lutka” fra 1882.

Btx2: Skilt på medicinkisten fra S/S ”Lutka”.

Btx3: Flaskerne i medicinkisten.

Btx4: Andet indhold i medicinkistens skuffe under flaskerne. Læg mærke til den store klystersprøjte og de mange skinner til brækkede arme og ben.

Btx 5: Kr. Bjerres maleri af redningsaktionen, der foregik fra toppen af Bovbjerg Klint.

Btx6: Udsnit af maleriet, mand i redningsstolen fra ”Lutka” på vej op i sikkerhed.

Ved besøg på Sea War Museum Jutland and og Havets Hemmeligheder på samme dag får du rabat på billetten.
Besøg også Mindepark for Jyllandsslaget i klitten udenfor museerne.







En fantastiske anmeldelse fra England!Den tidligere ubåd kommandør Tom Herman har i sin sommerferie besøgt vores museer ...
01/09/2026

En fantastiske anmeldelse fra England!

Den tidligere ubåd kommandør Tom Herman har i sin sommerferie besøgt vores museer Sea War Museum og Havets Hemmeligheder. ⛴⚓ Han er dybt imponeret.

Læs hele hans beretning her: 👇
https://www.rnsubmusfriends.org.uk/a-visit-to-denmark/







by Tom Herman This year's summer holiday was to Denmark, a few days in Copenhagen to see the sights and then a few more days in Thyborøn, a small commercial fishing port in Jutland. Copenhagen has many sights, palaces, galleries, canals and shops but what caught my eye was a small Type 206 diesel b...

Mindeord – Ole AndreasenEn ven af historien, museet og det vestjyskeDet er med stor sorg, at vi har modtaget meddelelsen...
28/08/2026

Mindeord – Ole Andreasen

En ven af historien, museet og det vestjyske
Det er med stor sorg, at vi har modtaget meddelelsen om, at Ole Andreasen er gået bort, 87 år gammel.

Ole nåede gennem et langt og usædvanligt virksomt liv at sætte sine spor mange steder. Som journalist, politisk medarbejder på DR, chefredaktør, kommunikationsmand og medlem af Europa-Parlamentet. For mange danskere vil han også for altid være den karakteristiske og myndige stemme, der indledte afsnittene af Matador med ordene om, hvad der var hændt siden sidst.

For os var Ole imidlertid først og fremmest en kær ven.

Han var med fra begyndelsen som en trofast ven af både Mindeparken for Jyllandsslaget og Sea War Museum Jutland. I mange år sad han i bestyrelsen for Mindeparken og bidrog med den kombination af historisk interesse, journalistisk nysgerrighed, udsyn og sund dømmekraft, som var så karakteristisk for ham. Først for et par år siden valgte han af helbredsmæssige årsager at træde ud af bestyrelsen.

Selv om Ole gennem en stor del af sit liv havde sin daglige tilværelse langt fra den jyske vestkyst, mistede han aldrig forbindelsen til den. Han var vokset op i Vestjylland og havde gennem en meget stor del af sit voksne liv fritidshus i Trans. Her havde han en stor vennekreds og en dyb kærlighed til landsdelen, dens mennesker, landskab og historie.

Ole vidste ganske enkelt utrolig meget om Nordvestjylland. Og som det var hans natur, beholdt han ikke den viden for sig selv.
Han skrev blandt andet den fremragende bog om kunstneren Poul Rytter og bidrog gennem årene med tekster, viden, idéer og historisk indsigt til både Mindeparken og Sea War Museum Jutland. Han var et af de mennesker, man kunne ringe til, når man manglede en oplysning, en sammenhæng eller blot havde behov for at vende en historisk detalje. Ofte fik man mere med tilbage, end man egentlig havde spurgt om.

Ole havde journalistens blik for den gode historie, men også en dyb respekt for, at historien skal fortælles ordentligt. Det gjorde hans bidrag værdifulde for et museum, hvis opgave netop er at bevare og formidle historier om mennesker og begivenheder, som ellers risikerer at blive glemt.
Og Ole efterlader sig noget ganske særligt hos os.

Hans stemme lever videre på Sea War Museum Jutland.

Det er Ole, der har indtalt den danske version af museets audioguide. Derfor vil kommende generationer af gæster fortsat kunne høre den velkendte stemme fortælle historien om Jyllandsslaget og de mennesker, hvis skæbner museet er sat i verden for at bevare.
Der er noget både vemodigt og smukt i den tanke.
Det er umådeligt trist, at Ole ikke er her mere. Men i dag skal sorgen også have følgeskab af taknemmeligheden.

Taknemmelighed over et fantastisk og indholdsrigt liv. Over hans engagement og nysgerrighed. Over hans store viden og lyst til at dele den. Over hans kærlighed til det vestjyske. Og ikke mindst over det venskab og den støtte, han gennem så mange år gav Mindeparken og museet.
Mennesker forsvinder, men det, de har fortalt, skrevet og givet videre, kan leve meget længere.

Det gælder i særlig grad Ole.Hans tekster bliver stående. Hans bidrag til vores arbejde bliver stående. Og når hans stemme også fremover lyder i Sea War Museum Jutland, vil vi blive mindet om en mand, der gennem et langt liv forstod værdien af at fortælle historien – og fortælle den godt.

Æret være Ole Andreasens minde.

På vegne af Mindeparken for Jyllandsslaget og Sea War Museum Jutland

Tom Hermans rejsebeskrivelse af museerne i Thyborøn på hjemmesiden ”Freinds af the Royal Navy Submarine Museumhttps://ww...
27/08/2026

Tom Hermans rejsebeskrivelse af museerne i Thyborøn på hjemmesiden ”Freinds af the Royal Navy Submarine Museum

https://www.rnsubmusfriends.org.uk/a-visit-to-denmark/

Ved besøg på Sea War Museum Jutland og Havets Hemmeligheder på samme dag får du rabat på billetten.
Besøg også Mindepark for Jyllandsslaget i klitten udenfor museerne.





by Tom Herman This year's summer holiday was to Denmark, a few days in Copenhagen to see the sights and then a few more days in Thyborøn, a small commercial fishing port in Jutland. Copenhagen has many sights, palaces, galleries, canals and shops but what caught my eye was a small Type 206 diesel b...

Kommandør Tom Herman OBE, Royal Navy, besøgte fredag den 21. august vore museer i Thyborøn. Efter besøget skrev han:Tak ...
26/08/2026

Kommandør Tom Herman OBE, Royal Navy, besøgte fredag den 21. august vore museer i Thyborøn. Efter besøget skrev han:
Tak for den varme velkomst i jeres fantastiske museer.
Her er lidt om mig selv:
Jeg står for den digitale del af ”Friends of the RN Submarine Museum” i Gosport og er ubådschef med 40 års tjeneste. Jeg har haft kommandoen over diesel-ubåden HMS OPOSSUM og Polaris-ubåden HMS RENOWN.
Vores to hjemmesider kan ses på: https://submarineremembrance.uk/ og https://www.rnsubmusfriends.org.uk/
Det var fantastisk at se et ægte tårn fra en K-klasse ubåd, det eneste som i dag er udstillet i hele verden!
Vi er glade for, at vi besøgte Thyborøn. Om eftermiddagen brugte vi et par timer ekstra på udstillingerne, og det var en både imponerende og rørende oplevelse. I løbet af de næste dage vil jeg skrive et indlæg til vores hjemmeside herom.
Vi har allerede tilføjet HMS E50 til listen over mindesmærker i vores mindebog over ubåde: https://submarineremembrance.uk/memorials/57-hms-e50-plaque
For Tom Herman
Gert Normann

Btx 1: Tom Herman og Gert Normann foran atombomberne i udstillingen i ”Havets Hemmeligheder”.
Btx 2: Tårnet fra K10 som nu står i bassinet syd for museet ud for udstillingen om K10 inde i museet.

Ved besøg på Sea War Museum Jutland and og Havets Hemmeligheder på samme dag får du rabat på billetten.
Besøg også Mindepark for Jyllandsslaget i klitten udenfor museerne.







»Hvad er forskellen på Mitra og Mitella?« ⚓️🩺Svaret på dét spørgsmål var med til at redde den 24-årige Ursula Oechsners ...
21/08/2026

»Hvad er forskellen på Mitra og Mitella?« ⚓️🩺

Svaret på dét spørgsmål var med til at redde den 24-årige Ursula Oechsners liv, da hun i de frostklare januardage i 1945 forsøgte at flygte fra krigens rædsler i Østpreussen. Da hun i et desperat forsøg på at komme væk sprang ombord på et holdende lazarettog midt i en snestorm, ville lægerne ombord teste, om hun overhovedet havde forstand på sygepleje. De spurgte hende om forskellen på de to forbindinger (Mitra og Mitella) – og da Ursula svarede rigtigt og forklarede, at Mitra er en hovedforbinding og Mitella et trekantet tørklæde, fik hun ansvaret for 42 sårede soldater og en plads på toget videre mod kysten.

Det blev starten på en dramatisk flugt, der førte hende direkte mod en af verdenshistoriens største maritime katastrofer:
💥 Stillet overfor fjenden: Undervejs brød russiske tanks igennem. En soldat stormede togvognen med maskinpistolen rettet mod Ursula, men da hun råbte til ham på russisk, at det var et hospital, vendte han om og gik.
💥 Beskydning fra luften: I Pillau havn blev hun ramt af granatsplinter i skulderen og benet under et flyangreb.
💥 Det sidste skib: Ursula blev ordret ombord på lazaretskibet Steuben – det absolut sidste skib, der forlod havnens kaj.

Ombord på Steuben lå hundreder af hårdtsårede soldater på gulve og i gange. Ingen vidste, hvor skibet sejlede hen – hverken Sverige, Danmark eller tyske havne ville eller kunne tage imod dem.

Natten til den 10. februar 1945 ramte katastrofen. Steuben blev ramt af to torpedoer fra den sovjetiske ubåd S-13. Lyset slukkede, skibet fik kraftig slagside, og i spisesalen rutsjede bårer, sårede og inventar rundt i et mareridt af kaos. Ursula – som ikke kunne svømme – måtte tage en dyb indånding og kaste sig 10-20 meter ned i den kulsorte, iskolde Østersø. Mirakuløst overlevede hun ved at klamre sig til en hjælpsom sanitetsmands redningsvest, indtil de blev reddet ombord på torpedobåden T 196. Da Ursula omsider kom i land i Kolberg, ejede hun intet andet end to ulige sko, en hvid officersnatskjorte og et tæppe. Hun var i chok, men hun overlevede – og blev mirakuløst genforenet med sin familie i Berlin.

Ursulas dramatisk historie er blevet nedfældet af hendes oldebarn, Paul Oechsner, som nyligt lagde vejen forbi museet. Med sig havde han ikke blot hendes stærke fortælling, men også et originalt dækskort over Steuben fra 1938, som han overdrog til Sea War Museum Forskningsbiblioteket.

Forliset af Steuben var dog ikke en enlig begivenhed. I krigens sidste måneder blev Østersøen skueplads for nogle af historiens mest skæbnesvangre skibsforlis.
I vores udstilling Katastrofen i Østersøen sætter vi fokus på de tre gigantiske forlis: Wilhelm Gustloff, Steuben og Goya. Wilhelm Gustloff blev sænket af samme sovjetiske ubåd, som blot ti dage senere sænkede Steuben, og står i dag som det værste skibsforlis i verdenshistorien.

Besøg Havets Hemmeligheder og kom helt tæt på historien om Katastrofen i Østersøen i museets enestående udstilling om skibsforlis.

- Ved besøg på Sea War Museum Jutland og Havets Hemmeligheder på samme dag opnås en rabat.
- Besøg også Mindepark for Jyllandsslaget i klitten udenfor museerne.

Billede 1 : Steuben, tidl. General von Steuben.
Billede 2 : Dækskortet over Steuben fra 1938.
Billede 3 : Ursula Oechsner m. sit oldebarn Paul Oechsner.

#1945

En lykkelig historie efter et ulykkeligt forlisDa den norske bark ”Capella” i 1907 forliste ved Ferring, var det en trag...
14/08/2026

En lykkelig historie efter et ulykkeligt forlis

Da den norske bark ”Capella” i 1907 forliste ved Ferring, var det en tragedie, som trak dybe spor. Vejret var så hårdt, at det var umuligt at sætte en redningsbåd i vandet, og redningsmændene i Ferring forsøgte desperat at skyde en raket ud til det strandede skib. Da det endeligt lykkedes, havde ingen af søfolkene kræfter til at tage imod den, og hele besætningen på 15 mand omkom, inklusive kaptajn Hans Gundersen fra Arendal.
Socialforsorg fandtes ikke, og med et slag stod kaptajnens hustru og børn uden forsørgelse. Huset blev sendt på tvangsauktion, og enken og børnene endte på fattiggården. Enken døde få år senere, og børnene kom på børnehjem, da de kun var omkring fem år gamle.

Forståeligt nok har historien fyldt meget i familien, og da Peter Milla Nielsen fra Danmark skulle fri til sin kæreste Mathilde i Arendal, dukkede historien op igen. Mathilde er nemlig oldebarn af kaptajn Hans
Gundersen, der omkom ud for Ferring.
Peter ville gøre sit frieri ekstra meningsfuldt og ville gerne inkludere noget fra ”Capella” i den ring, han ville give sin kæreste. Han henvendte sig derfor til ”Havets Hemmeligheder” i Thyborøn, som har en udstilling om ”Capella” og et stort, flot billede af det strandede skib på facaden.
”Jeg har forstået, at I dykkede på vraget tilbage i 2007, og jeg vil høre, om I har nogle rester fra skibet, som jeg kan købe?” skrev han.

Heldigvis kunne vi hjælpe. Kim Schmidt, der har dykket mest ved vragresterne af ”Capella”, havde et blylod og et lille stykke metal fra vraget, som han forærede til Peter.

Der gik lang tid, hvor vi ikke hørte noget, men så kom meddelelsen med et foto fra brylluppet. Peter Milla havde fået lavet en ring til sin tilkommende, hvor der indgik to små stykker metal fra ”Capella”, anbragt på hver side af diamanterne.

På fotoet ses brudeparret, hvor Mathilde fremviser ringen.

Som Mathildes far sagde ved brylluppet og overdragelse af ringen, så er familiens historie med ”Capella” bragt til en god afslutning.

Fra museet siger vi hjertelig tillykke med brylluppet😉

Gert Normann



Btx1: Brudeparret Peter og Mathilde
Btx2: Det dramatiske billede af Capellas forlis
Btx3: Peters faster Annedorte, fra Fjaltring og Gert Normann ved udstillingen
Btx4: Planche og andet i udstillingen om Capella
Btx5: Klokke og træ fra strandingen i udstillingen
Btx6: Diodrama af strandingen som forestiller Thøger Larsen siddende på klinten, hvor han ser ned over stranden med vragdelene. Udført af Ingrid Kopp

Ved besøg på Sea War Museum Jutland and og Havets Hemmeligheder på samme dag får du rabat på billetten.
Besøg også Mindepark for Jyllandsslaget i klitten udenfor museerne.







En sand gentleman og helt fra JyllandsslagetBlandt de mange tusinde skæbner fra 1. verdenskrig står historien om den bri...
07/08/2026

En sand gentleman og helt fra Jyllandsslaget

Blandt de mange tusinde skæbner fra 1. verdenskrig står historien om den britiske officer Algernon "Bobby" William Percy som et helt unikt eksempel på mod og karakter.

Bobby blev født ind i det britiske aristokrati som barnebarn af Hertugen af Northumberland. Som barn var han svagelig og blev undervist hjemme, men han nægtede at lade sit helbred bremse sig. Han uddannede sig på Oxford, tjente som officer og gik ind i lokalpolitikken, hvor han var dybt respekteret. En af hans overordnede skrev senere: "Han havde så stort og tappert et hjerte – han kæmpede altid mod et svagt helbred, men veg aldrig tilbage for noget."
Da krigen brød ud, meldte han sig til flåden.

Efter et længere sygeleje vendte han endelig tilbage til sit skib, HMS Queen Mary, den 29. maj 1916. Blot to dage senere brød Jyllandsslaget ud.
Skibet blev ramt af tysk ild, eksploderede og sank på få sekunder. Ud af 1.286 mand overlevede kun 20. Bobby var ikke en af dem.

Mens han lå i det iskolde, olieindsmurte vand, traf han en skæbnesvanger beslutning. Da en ung medofficer ved hans side var ved at bukke under for kulden, tog Bobby sin egen redningsvest af og insisterede på, at den unge mand skulle have den. Officeren overlevede og glemte aldrig sin kammerats offer. Bobby kom aldrig hjem.

Nogle uger senere skyllede Bobbys lig op på den norske kyst nær Fredrikstad. Han bar intet navneskilt, men blev identificeret på sine guldmanchetknapper med initialerne 'A.W.P.'. Lokale nordmænd dækkede hans kiste med smukke blomster, og han blev begravet med fuld militær ære.
En ven skrev efterfølgende de rammende ord: "Han var indbegrebet af ære og ridderlighed."

Det er historier som Bobbys, der minder os om de enorme personlige ofre bag krigens store tal. Det er dem, vi bevarer for eftertiden hos Sea War Museum og Havets Hemmeligheder.

Hvilke historier fra fortiden gør størst indtryk på dig? Del gerne dine tanker nedenfor.

- Ved besøg på Sea War Museum Jutland og Havets Hemmeligheder på samme dag får du rabat på billetten.
- Besøg også Mindepark for Jyllandsslaget i klitten udenfor museerne.

🏝 På en lille fredelig ø i den svenske sø Vänern findes en krigskirkegård. Her hviler Johann Wilhelm Kinau (1880-1916), ...
31/07/2026

🏝 På en lille fredelig ø i den svenske sø Vänern findes en krigskirkegård. Her hviler Johann Wilhelm Kinau (1880-1916), bedre kendt som Gorch Fock.
Gorch Fock var Kinaus pseudonym, under hvilket han fra 1904 udgav sine digte og historier. Når han ikke digtede og skrev, arbejdede han for skibsrederiet Hamburg-Amerika Linie – og så var han ægtemand og far til tre.

⚔ Efter Første Verdenskrigs udbrud blev Johann Kinau indkaldt til det tyske infanteri, som han kæmpede med i Serbien, Rusland og Verdun, Frankrig. I 1916 anmodede han om forflyttelse til den tyske flåde, og snart herefter gjorde han tjeneste på SMS Wiesbaden. Men skæbnen ville, at denne lette krydser skulle deltage i verdenshistoriens største søslag, Jyllandsslaget.

🚢 Om aftenen d. 31. maj 1916 tørnede Det tyske kejserrige og Storbritanniens mægtige flåder sammen godt 100 km fra den jyske vestkyst. Her blev SMS Wiesbaden svært beskadiget, og det sank efter midnat d. 1. juni – kun én mand vendte hjem til Det tyske kejserrige, og det var ikke Johann Wilhelm Kinau.

🪦 Jyllandsstrømmen førte Johans lig til den lille svenske ø Väderöbod, hvor det blev bjerget. I hans lomme havde han sit digt ”Letzter Wunsch” – på dansk ”Det sidste ønske”. Med digtet kunne de identificere manden som Gorch Fock og dermed Johann Kinau. 110 år senere er et tysk kadetskib navngivet efter Gorch Fock, og det lægger en gang imellem vejen forbi Stensholmen for at lægge en krans på digterens gravsten.

Segle, Herz, mit allen Winden,
wirft nicht deinen Hafen finden.
Hafen? Was soll dir der Hafen?
Legtest dich nur hin zum Schlafen!
Segle, Herz, mit allen Winden!
- Gorch Focks “Sterne überm Meer”, udgivet posthumt i 1918.

- Ved besøg på Sea War Museum Jutland og Havets Hemmeligheder på samme dag får du rabat på billetten.
- Besøg også Mindepark for Jyllandsslaget i klitten udenfor museerne.

🛩️ 18 timer i luften, 5 km oppe og styret fra 600 km afstand...Mød Orlan-10. Den er måske ikke den drone, der stjæler fl...
24/07/2026

🛩️ 18 timer i luften, 5 km oppe og styret fra 600 km afstand...

Mød Orlan-10. Den er måske ikke den drone, der stjæler flest overskrifter i medierne, men den er en af de absolut mest udbredte og flittigst anvendte droner i den russiske krigsmaskine.
Med en forbrændingsmotor i næsen og et vingefang på over 3 meter er den bygget til at operere under ekstreme forhold – lige fra 30 graders frost til 40 graders varme. Den affyres med en mekanisk katapult og sender live-video, infrarøde billeder og 3D-kort over terrænet direkte tilbage til kontrolstationer via det almindelige 3G/4G-mobilnetværk. Udover at spionere kan den kortlægge radiosignaler og blokere (jamme) civile mobilnetværk.

🛑 Oplev den helt tæt på i vores nye særudstilling.
Lige nu kan du stå ansigt til ansigt med denne og flere andre russiske droner, som er indsamlet direkte fra ukrainske byer og slagmarker.
Vores nye særudstilling "Droner over Ukraine" handler ikke om militær taktik i teorien. Det er et råt og nærværende indblik i de menneskelige konsekvenser af en ny type krigsførelse – og en unik mulighed for at studere fremtidens våben på helt nært hold.

Særudstillingen kan opleves i Havets Hemmeligheder til og med november 2026.
Ved besøg på Sea War Museum og Havets Hemmeligheder på samme dag får du rabat på billetten.

Besøg også Mindepark for Jyllandsslaget i klitten udenfor museerne.

https://www.seawarmuseum.dk/

Adresse

Kystcentervej 3
Thyborøn
7680

Hvad er åbningstiderne?

Mandag 10:00 - 16:00
Tirsdag 10:00 - 16:00
Onsdag 10:00 - 16:00
Torsdag 10:00 - 16:00
Fredag 10:00 - 16:00
Lørdag 10:00 - 16:00
Søndag 10:00 - 16:00

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Havets Hemmeligheder sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Kontakt Museet

Send en besked til Havets Hemmeligheder:

Genveje

Del