Kunstvaerket.eu

Kunstvaerket.eu KUNSTVÆRKET i Augustenborg er et kreativt hus bestående af mere end 40 kunstværksteder og atelierer.

Vi har åbent hus hver sidste weekend i måned fra januar til november samt påske, fra kl. 11-16.

21/08/2026
10/08/2026

🎨 Noget nyt spirer frem i Den Kongelige Køkkenhave 🌿
I år prøver vi noget helt nyt i haven. I uge 34 og 35 får vi besøg af kunstnere fra Kunstværket, som rykker ud i Den Kongelige Køkkenhave og lader sig inspirere af havens blomster, farver og stemninger. 🌸🎨
Vi håber, I har lyst til at komme forbi og opleve kunstnerne arbejde rundt omkring i haven og måske følge med i, hvordan et motiv fra haven langsomt bliver til et færdigt kunstværk.
Lørdag den 29. august kl. 13.00 inviterer vi til fernisering, og efterfølgende kan de færdige kunstværker opleves i Paradehuset frem til den 8. september.
Der vil også være mulighed for at købe kunstværker.
🌿 Gratis adgang
Vi glæder os rigtig meget til at prøve dette nye samarbejde af og håber, at mange af jer vil komme og opleve, når kunst og natur mødes i Den Kongelige Køkkenhave. 💚

Hanne Ida udstiller på Fyns Grafiske Værksted
14/05/2026

Hanne Ida udstiller på Fyns Grafiske Værksted

INVITATION TIL LÆNGSLENS GRÆNSELAND
En grafisk udstilling af Hanne Ida Helstrup på Fyns Grafiske Værksted

Fra 15. maj til 23. juni åbner Fyns Grafiske Værksted dørene til en udstilling med grafikeren Hanne Ida Helstrup.
I udstillingen Længslens grænseland trækker Hanne Ida linjer gennem det nationalromantiske landskab, den menneskelige eksistens og længslen. I sin søgen graver hun svarene frem med pladen som lærred og ætsningerne som sit billedkunstneriske sprog.
Fra Fyns mørke muld til det sydslesvigske grænseland bearbejder hun naturens gentagelser — furerne, rytmerne og knoldene i markerne — og omsætter dem til eftertænksomme og visuelt poetiske spor, som vi som beskuere kan gå på opdagelse i — og måske finde bidder af os selv i.
Hendes grafiske værker opstår i et spændingsfelt mellem det sete og det sansede, mellem det nationalromantiske og det helt personlige, mellem det stille og det vedholdende.
Lag på lag arbejder hun sig frem fra mørket mod lyset og skaber en poetisk og stoflig fortælling om det, vi er rundet af, og det vi længes efter at høre til i.

Fernisering fredag d. 15. maj kl. 15–17. Alle er hjerteligt velkomne.

Hanne Ida Helstrup er uddannet billedkunstner og grafiker fra Det Fynske Kunstakademi. Hun bor i Sønderjylland og har gennem årtier arbejdet med grafikken som sit billedkunstneriske sprog, hvor naturens rytmer og menneskets eksistentielle længsel smelter sammen i form og flade.

13/05/2026
Else udstiller lige nu i vandrehallen på Sønderborg Sygehus.
05/05/2026

Else udstiller lige nu i vandrehallen på Sønderborg Sygehus.

Adresse

Palævej 9b
Augustenborg
6440

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Kunstvaerket.eu sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Genveje

Del