15/08/2026
Arnarulunnguaq – den store lille kvinde
Oplev Marionet Teatret opføre dukketeaterforestillingen “Arnarulunnguaq – den store lille kvinde” i Pederstrup.
Hendes navn betyder ”Den lille kvinde”, men Arnarulunnguaq er stærkere end de fleste. Da polarforskeren Knud inviterer hende med på sin store ekspedition fra Grønland til Sibirien, forandres hendes liv for altid. Tag med på rejsen, når hun bevæbnet med nål og tråd drager afsted med sin trofaste slædehund på et storslået eventyr gennem sne, over is og ind i magiske åndeverdener. ARNARULUNNGUAQ – DEN STORE LILLE KVINDE er en dukkeforestilling om mod, kammeratskab og naturens kræfter. Forestillingen bygger på den sande historie om Arnarulunnguaq – den grønlandske kvinde, der for 100 år siden drog med polarforskeren Knud Rasmussen ud på en af verdenshistoriens længste slæderejser.
🕰Spilleplan
Onsdag den 26. august spiller forestillingen kl. 9.30-10.00 og igen kl. 10.30-11.00.
Torsdag den 27. august spiller forestillingen kl. 9.30-10.00 og igen kl. 10.30-11.00.
Fredag den 28. august spiller forestillingen kl. 9.30-10.00 og igen kl. 10.30-11.00.
Lørdag den 29. august spiller forestillingen kl. 10.00-10.30, og igen kl. 11.00-11.30.
Søndag den 30. august spiller forestillingen kl. 10.00-10.30, og igen kl. 11.00-11.30.
📍Forestillingen opføres på dansepladsen bag Ryttergården. Der er workshop på plænen ved bystævnet på Ballerup Museum i forbindelse med forestillingerne. Gratis adgang.