Vores Tid

Vores Tid Podcasts fra Nationalmuseet. Find os i Apple Podcasts, Spotify eller din podcastapp 🎧

Kom med til queer-fest i Danmarks overklasse! 🌈Vi skal nemlig til maskebal med Lili Elbe – den danske kunstner, der blev...
04/09/2026

Kom med til queer-fest i Danmarks overklasse! 🌈

Vi skal nemlig til maskebal med Lili Elbe – den danske kunstner, der blev en af de første transkønnede kvinder til at gennemgå en dokumenteret kønsbekræftende operation i 1930.

Året er 1912. Carlsberg summer af liv. Forfatteren Jo Jacobsen har inviteret til en af sine berømte karneval-fester, hvor kunstnere, politikere, akademikere og erhvervsfolk strømmer til.

Festen flyder over med mad, alkohol og højt humør, men det, alle venter på, er, at klokken slår tolv.

For når midnat rammer, slippes alle tøjler.

Gæsterne, der gemmer sig bag masker, udvisker rammerne for køn og seksualitet, og de, der inderst inde drømmer om at være en helt anden, kan for et øjeblik opleve, hvad de længes efter.

Én af dem er Lili Elbe, der på daværende tidspunkt går under sit fødenavn Einar Wegener, og som møder op til festen i en kridhvid kjoledragt med sin hustru Gerda Wegener.

Parret er dog, ulig mange af de andre gæster, ikke kun mødt op for fuldskab og liderlighed.

For kunstneren er festen et frirum, som giver håb om et helt andet liv: et liv som kvinde.

👉 I dagens episode af Alletiders Fest tager værter Julie Ralund og Thomas Klinkby med til Jo Jacobsens maskebal, når Dorthe Chakravarty, forfatter og historieformidler, fortæller om festen, hvor køn og seksualitet flyder ud over de grænser, som samfundet opstillede – og stadig – opstiller.

For selvom du måske kender historien om Lili Elbe fra filmen ‘The Danish Girl’, så kender du måske ikke historien om, hvordan Carlsberg-karnevallet bliver et vigtigt stop på hendes rejse mod sit sande jeg.

Som altid disker huskok Birgitte Kampmann op med en overdådig menu til nattens eskapader, heriblandt de fineste bobler og en chokolademousse, der bringer den søde tand frem i selv de mest afholdende.

🎧 Episoden ligger klar i Apple Podcasts, Spotify eller din foretrukne podcastapp.

🔗 Lyt med via link i kommentarerne.

📸 Lili Elbe, Ukendt fotograf, CC BY 4.0
📸 Carlsberg karneval 1912, Peter Elfelt, Det Kgl. Bibliotek

02/09/2026

På flugt med hore-Dorte og brændevins-Marie! 🫣

Ugens episode af Danmarks Varbergshistorier dykker ned i 1700-tallets voldsomme psykiatri i Danmark – og de personer, der gjorde alt for at undgå den.

👉Lyt med i Apple Podcasts, Spotify eller din foretrukne podcastapp.

Hvad gør man med en kvinde, man ikke forstår? 🤔Året er 1764. Lene Andersdatter ligger sammenkrøbet på en lille briks med...
02/09/2026

Hvad gør man med en kvinde, man ikke forstår? 🤔

Året er 1764. Lene Andersdatter ligger sammenkrøbet på en lille briks med et klæde over sig og forsøger at holde varmen.

Lene holdes indespærret i en dårekiste på Helsingør Hospital, efter hun har overfaldet en kvinde i byen.

Dårekisten er – i den danske udgave – ikke en decideret kiste, men nærmere det, vi i dag kender som en ekstremt trang isolationscelle.

Kisten er lige præcis bred nok til, at Lene kan ligge derinde, og ikke højere, end at hun akkurat kan stå oprejst.

Vinden siver ind mellem sprækkerne i de fasttømrede træplanker, der udgør kisten, og det er på alle måder en fuldstændig forfærdelig oplevelse.

Lene er bange. Skrækslagen. Aldrig har hun følt sig så alene i verden.

Men for myndighederne er dårekisten den eneste mulighed for forvaring af Lene, imens de diskuterer, om hun er ondsindet eller afsindig – eller på moderne sprog: sindssyg i gerningsøjeblikket.

For i 1700-tallets Danmark er psykiatrien på ingen måde det, vi kender i dag.

Der er intet diagnostisk apparat, og netop derfor ender Lene Andersdatter i en slags limbo, hvor hun enten er for farlig til frihed eller for syg til straf.

For hvorfor opfører hun sig pludselig så voldeligt? Er hun virkelig besat, som et vidne beskriver?

Eller er hendes opførsel måske nærmere en reaktion på, at hun kort tid forinden har mistet sin blot halvandet år gamle datter? Altså et psykisk sammenbrud, som man på det tidspunkt slet ikke har et begreb for?

👉 I dagens episode af Varbergs Danmarkshistorier får Jeanette Varberg besøg af Benjamin Brandt Christiansen, postdoc ved SAXO-instituttet på Københavns Universitet. Sammen dykker de ned i 1700-tallets syn på psykisk sygdom og brugen af dårekister, som Benjamin har skrevet ph.d.-afhandling om.

Brugen af dårekister afspejler nemlig ikke kun datidens syn på psykisk sygdom, men de er også blevet et symbol på en tid, hvor straf og tvang var en del af behandlingen frem for nutidens fokus på medicin, terapi og samtale.

🎧 Lyt med i Apple Podcasts, Spotify eller din foretrukne podcastapp.

🔗 Du finder et direkte link til episoden i kommentarfeltet.

📸 Læs mere om de forskellige dårekister på billederne.

Sådan her har du aldrig set Andreas Mogensen før!Vidste du, at Andreas som ung mand rejste rundt i Venezuela for at fang...
01/09/2026

Sådan her har du aldrig set Andreas Mogensen før!

Vidste du, at Andreas som ung mand rejste rundt i Venezuela for at fange sommerfugle? 🦋

Ja, den er god nok.

Før Andreas Mogensen blev astronaut og rejste til Den Internationale Rumstation ad to omgange, brugte han sine yngre år på ekspeditioner i Sydamerika.

Heraf en 1000 kilometer lang kano-ekspedition i Amazon i 1996, hvor han jagtede den særlige morfo-sommerfugl.

Dén ekspedition kan du nu høre alt om, da Andreas tidligere i år gæstede studiet for at fortælle os historien, som han ikke har fortalt i sin helhed før!

👉 I en helt særlig bonus-episode af podcasten Den yderste grænse får vært Bjørn Harvig nemlig besøg af Andreas, der fortæller om sit liv og sine erfaringer INDEN tiden som astronaut 🧑‍🚀

Det er et fascinerende indblik i de ekspeditioner, der har skabt Andreas Mogensen – og så et helt tosset opkald på en satellit-telefon midt ude i ingenting…

🎧 Lyt med i Apple Podcasts, Spotify eller din foretrukne podcastapp.

🔗 Vi lægger et direkte link til podcasten i kommentarerne.

📸 Andreas Mogensen, Privatfoto
📸 Morfo, NSG group fra Lund, Sverige

Nu vi snakker om at forbyde DUNJAKKEN på gymnasierne.Så tjek lige manden i den røde cirkel her. Der er noget om ham, du ...
31/08/2026

Nu vi snakker om at forbyde DUNJAKKEN på gymnasierne.

Så tjek lige manden i den røde cirkel her.

Der er noget om ham, du SKAL vide.

Især hvis du er fan af vores podcast Den Yderste Grænse.

Manden hed George Finch og er anerkendt som ham, der opfandt dunjakken forud for det allerførste forsøg på at nå toppen af verdens højeste bjerg Mount Everest.

Og altså: Se lige de andre gutter omkring ham. Tror du, han blev hånet for jakken?

Også i den grad.

For i 1922 gik man i tweed-jakker, når man skulle bestige bjerge. Men vi siger dig: Dunjakken tog hævn og har ikke kigget sig tilbage siden.

Ekspeditionen til Everest var britisk og med på den var også den berømte George Mallory (til venstre for George Finch i den røde cirkel).

George Finch var en af verdens bedste klatrere. Han var kemiker og havde opfundet bomber under anden verdenskrig, så han var umulig at komme uden om på holdet.

Men han var også fra Australien, han havde langt hår, og så var han blevet skilt fra sin kone. Så allerede fra begyndelsen så de britiske gentlemen lidt ned på ham.

Og gæt, hvad han så tropper op i?

Yes, du gættede rigtigt.

En lysegrøn, fluffy dunjakke betrukket med stoffet fra en varmluftballon.

Den var ikke gået i England.

De britiske gentlemen besteg bjerge iført sweatere, tørklæder og Norfolk tweed. Less is more. Og det var pinligt at fryse.

Nu stod der en fyr i edderduns-dynejakke som en del af selskabet.

Og det var ikke det eneste.

George Finch havde også en anden af sine opfindelse med: Ilt på flaske og altså en måde at trække vejret på i den tyndeste luft.

De britiske gentlemen har formentligt rynket på næsen af begge dele, og de skrev, at det sikkert ville få nogen til at dø. Af grin.

Men den senere berømte Mallory i tweed fejlede i sit første topforsøg. Og da George Finch med oxygen og dunjakke et par dage senere nåede 8.360 meter og det højeste nogen, nogensinde havde klatret, begyndte ekspeditionen at få mere respekt for ham.

Og for dunjakken.

Ingen på ekspeditionen nåede toppen det år.

Men Mallory gjorde et nyt forsøg to år senere i 1924.

Her havde han medbragt ilt på flaske. Og en ny partner: Andrew Sandy Irvine.

George Finch var sat af holdet.

Og det samme var dunjakken.

Vi ved ikke, om Mallory og Irvine nåede toppen af Everest, da de forsvandt i deres forsøg, og først næsten 30 år senere i 1953 lykkedes Hillary og Tenzing med at blive de første, der officielt stod på toppen af Mount Everest.

George Finch var ansat som rådgiver af den ekspedition.

Og gæt, hvad de to bjergbestigere havde på under store dele af turen?

Dunjakker, selvfølgelig.

Hvis du vil høre flere gode historier om Mount Everest, så køb billet til Den Yderste Grænses store liveshow på Bremen Teater eller i Musikhuset i Aarhus.

Vi får besøg af Rasmus Kragh, der som den første dansker har besteget bjerget uden brug af ilt – og vi er nysgerrige på, om han er en tweed-type eller en dunjakke-type...

Lille Ivar sniger sig op på loftet 🤫Egentlig må han slet ikke gå derop, men den lille dreng keder sig.Året er 1728, og i...
30/08/2026

Lille Ivar sniger sig op på loftet 🤫

Egentlig må han slet ikke gå derop, men den lille dreng keder sig.

Året er 1728, og i hånden har han et levende lys, der kaster skygger omkring ham.

Da han kommer op på loftet, sætter han det fra sig.

Og så går det galt 🔥

I et øjebliks uopmærksomhed får lyset fat i det tørre hø, som opbevares under taget, og så går det hurtigt.

Flammerne opsluger alt, og ilden springer fra hus til hus i det tætpakkede beboelsesområde.

Inden længe har den voldsomme ildstorm spredt sig, og over tre dage brænder næsten en tredjedel af København ned.

Katastrofen er resultatet af flere faktorer. København var ramt af en strid vind, der var sparsom adgang til vand, og brandvæsenet kunne ikke komme rundt i de snørklede gader.

Og så var der vist også noget med en kampstiv politimester, der drak sig endnu mere i hegnet, da branden brød ud 🥴

Branden var en tragedie for mange mennesker, men den blev også starten på et helt nyt København, hvor man fik øjnene op for faren ved ild i en by, hvor folk boede langt mere tæt end nu.

Der blev nedsat kommissioner, og der blev indført love og reglementer for, hvordan man må bygge og bo. Nogle af reglerne eksisterer stadig i dag, andre er blevet videreudviklet.

Faktisk er der mange af lovene, som stadig styrer, hvordan vi bor i dag – heriblandt i lyset gennem vores vinduer, afstanden til vores naboer og sågar formen på vores hjem.

👉 I den nye podcast ‘Skimmelsvamp og sparekniv’ går vi gennem 800 års danmarkshistorie, når vært Mikkel Andreas Beck og eksperter fortæller om nogle af de begivenheder, der formede vores boliger – og om de love, der stadig bor i vores hjem.

🎧 Find podcasten i Apple Podcasts, Spotify eller din foretrukne podcastapp.

🔗 Vi lægger også et link i kommentarerne.

Podcasten er støttet af Villum Fonden og er en del af forskningsprojektet ”Med lov skal land bygges. Dansk arkitektur og byggelovgivning 1200-2015’.

📸 Billeder viser indre København i perioden 1885-1920, Fritz Theodor Benzen
🗺️ Kort viser omfanget af branden i 1728. De nedbrændte bygninger er markeret med gul.

Det her er en fest, vi er nødt til at huske!Ingen af os har lyst til at være med til den eller at genopleve den.For den ...
28/08/2026

Det her er en fest, vi er nødt til at huske!

Ingen af os har lyst til at være med til den eller at genopleve den.

For den er ond og modbydelig.

Og deltagerne i den er alle ubehagelige og skruppelløse forbrydere.

Men vi skal til festen alligevel.

For den er vigtig at huske, så ingen nogensinde skal opleve det igen.

Vores podcast Alletiders Fest skal til den nazistiske KZ-lejr Auschwitz og have jordbærkage i privaten hos kommandanten Rudolf Höss og hans kone den 17. juli 1942.

Her kommer den Höss’ chef, den øverstbefalende Heinrich Himmler, nemlig forbi for at se, om alt går som planlagt med nazisternes udryddelse af jøder.

Det er til netop denne kaffe-aftale med Himmler og den efterfølgende inspektion af lejren, at Rudolf Höss detaljeret viser sin chef, hvordan jøder bliver udvalgt og myrdet i gaskamrene med giftgassen Zyklon B og derefter brændt.

Et af krematorierne grænser op til den villa, hvor Rudolf Höss lever et almindeligt middelklasseliv med sin kone og deres fem børn, der plasker rundt i deres pool til stanken af røg, og altså spiser jordbærtærte, når der kommer fine gæster.

Efter mødet kræver Himmler, at udryddelserne bliver sat i system i en industriel skala, og at Auschwitz bliver udvidet for at kunne håndtere det massive antal fanger.

Et af initiativerne bliver den såkaldte ‘Operation Höss’. Her ankommer 430.000 ungarske jøder i sommeren 1944 til Auschwitz-Birkenau, hvor de bliver systematisk udryddet på blot 56 dage.

Både Höss og Himmler betalte med deres liv for deres forbrydelser. Höss forsøgte at flygte til Flensborg, men blev arresteret og efterfølgende henrettet ved Auschwitz for forbrydelser mod menneskeheden.

Himmler prøvede ligeledes at flygte, men blev fanget af britiske styrker. Han tog efterfølgende sit liv i sin celle ved at tygge på en cyanidkapsel.

👉 I dagens episode får vores værter Thomas Klinkby og Julie Ralund samt huskok Birgitte Kampmann besøg af historiker og forfatter Simon Kratholm Ankjærgaard, der har skrevet flere bøger om 2. verdenskrig, og de tre dykker ned i det, man nærmest kan kalde for en af historiens mest uhyggelige MU-samtaler.

🎧 Lyt med i Apple Podcasts, Spotify eller din foretrukne podcastapp.

🔗 Link til episoden ligger også i kommentarerne.

Hvor besværlig må en kvinde være? 🤔Året er 1613. På Ribe Rådhus føres en ældre kvinde ved navn Anna Lourup ind foran bye...
26/08/2026

Hvor besværlig må en kvinde være? 🤔

Året er 1613. På Ribe Rådhus føres en ældre kvinde ved navn Anna Lourup ind foran byens rådmænd og borgmester.

Hun er anklaget for hekseri.

Anna bliver lagt på en stige og bundet på hænder og fødder. Rebene strammes langsomt, indtil smerten nærmer sig det ubærlige.

Anna ved, at hun kan få torturen til at stoppe, hvis bare hun erklærer sig skyldig.

Men er den skrappe og umedgørlige Anna virkelig en heks?

Eller har byens folk simpelthen set sig så sure på hende, at den nemmeste måde at slippe af med hende er at lade hende brænde på bålet? 🔥

👉 I dagens episode af Varbergs danmarkshistorier dykker vi ned i historien om den kompromisløse Anna Lourup, der nægtede at følge samfundets spilleregler, men derimod insisterede på at gå sine egne veje.

Anna var ikke ligefrem et sympatisk menneske, men hvor vi i dag nok blot ville kalde hende strid og ellers ignorere hende, kunne et dårligt omdømme få langt mere alvorlige konsekvenser i 1600-tallet.

I studiet får Jeanette Varberg besøg af Maria Østerby Elleby, ph.d. og formidlingsinspektør på Rudersdal Museerne, der på fascinerende vis fortæller om 1600-tallets kvindesyn og ikke mindst heksejagten, hvor anklagerne var langt mere komplekse end blot frygten for hekse.

🎧 Lyt med i Apple Podcasts, Spotify eller din foretrukne podcastapp.

🔗 Du finder et direkte link til episoden i kommentarfeltet.

🖼️ Billedet skildrer 1600-tallets hekseforfølgelser i Salem. ‘There is a flock of yellow birds around her head’, Howard Pyle, 1892

Der er to ting, som skræmmer Rane Willerslev.Ingen toiletpapir i ekspeditions-rygsækken 💩Og en helt særlig genstand fra ...
25/08/2026

Der er to ting, som skræmmer Rane Willerslev.

Ingen toiletpapir i ekspeditions-rygsækken 💩

Og en helt særlig genstand fra Nationalmuseet • The National Museum of Denmark 😱

Du kan høre meget mere om de to ting i vores bonus-episode af podcasten Den yderste grænse med Nationalmuseets direktør, som blev optaget under vores liveshow sidste år.

Her fortæller Rane om, hvad han pakker i rygsækken til sin sidste rejse, og hvorfor han frygter den helt særlige genstand, som du kan se på billedet.

🔗 Lyt til bonusepisoden her: https://pod.link/1519774517

👉 Husk: Vi går live igen til efteråret i både København og Aarhus. Billetter kan købes via link i kommentarerne!

24/08/2026

VINDEREN AF ALENE I VILDMARKEN! 💪

Rasmus Kragh har netop vundet den danske udgave af Alene i vildmarken, hvor han slog den danske rekord med 63 dage.

Men hvordan overlever man midt ude i ingenting og slår vilde rekorder?

Det kan du høre alt om, når Rasmus medvirker i vores liveshow med podcasten Den yderste grænse på Bremen Teater i København og Musikhuset i Aarhus.

Adresse

Ny Vestergade 10
Copenhagen
1471

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Vores Tid sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Kontakt Museet

Send en besked til Vores Tid:

Genveje

Del