02/09/2026
Er du 18–27 år? Så er Thorvaldsens Museum gratis under K7 WEEK 🎨
Fra 8.–13. september 2026 kan unge mellem 18 og 27 år opleve kunst og kultur helt gratis på mere end 250 museer og kunsthaller i hele Danmark. Selvfølgelig gælder det også på Thorvaldsens Museum.
Kom forbi og gå på opdagelse blandt Bertel Thorvaldsens fascinerende skulpturer, dyk ned i hans imponerende samling af antikviteter, og oplev museets smukke og farverige arkitektur.
Onsdag den 9. september kl. 16.00 kan du desuden være med, når vi åbner vores helt nye udstilling 'Liv, Længsel & Landskab – Thorvaldsens Malerisamling'.
Det er gratis at deltage – så gør K7 WEEK til din anledning til at opleve noget nyt på Thorvaldsens Museum. 💙
Læs mere om K7 WEEK og udstillingsåbningen på vores hjemmeside.
Fotos: Mads Holm
K7