22/10/2026
Vi glæder os til at fejre en ny strikkebog i dag kl. 16 i samarbejde med Forlaget Grønningen. Og I er alle velkomne.
BOGRECEPTION: QILATTAKKAT - GRØNLANDSK STRIK
Den grønlandske strikdesigner Lisa Sólrún Christiansen debuterer som bogforfatter med Grønlandsk Strik – en bog fyldt med ikoniske strikkeopskrifter, hvor Grønlands natur, kultur og traditioner møder moderne strikdesign.
Deltag i fejringen af bogen og mød Lisa Sólrún Christiansen.
Torsdag den 22. oktober kl. 16.00
Bogen rummer en række karakteristiske mønstre og farvesammensætninger inspireret af det grønlandske landskab og den grønlandske kultur. Lisa Sólrún Christiansen giver de traditionelle mønstre nyt liv og skaber strik, der både fortæller historier og inviterer til fordybelse og kreativitet.
Der vil være mulighed for at høre mere om Lisas arbejde, hendes inspiration og tankerne bag de ikoniske grønlandske strikmønstre – og selvfølgelig fejre den nye bog sammen med os.
Vi ses på Nordatlantens Brygge
nordatlantens.dk/kalender