Frihedsmuseet

Hjem
Danmark
Copenhagen
Frihedsmuseet

Frihedsmuseet er museet for Danmarks Modstandskamp. På museet kan du se ikoniske genstande fra besættelsen. Verdenskrig. Det kan vi alle lære og blive klogere af.

Gå under jorden i besættelsestidens Danmark, og mød fem danskere, der alle traf et skæbnesvangert valg om at gå til modstand eller det modsatte. Frihedsmuseet ligger i Churchillparken på Kastellet i København. På museet kan du dykke ned i den danske modstandskamp og de mange svære valg og dilemmaer, befolkningen stod i under besættelsen. Gå under jorden i besættelsestidens Danmark og kom helt tæt

på den danske modstandskamp. Mød fire modstandskæmpere og en dansk nazist og dyk ned i deres svære valg og dilemmaer under 2. Aflyt telefonsamtaler, knæk tyskernes koder eller prøv selv at fremstille illegale blade. Og se sjældne og unikke genstande fra besættelsestiden som henrettelsespælene fra Ryvangen eller modstandsmandens 'Flammens' frakke. Besøg museet på egen hånd eller tag med på en af vores rundvisninger. Frihedsmuseet handler om de mænd og kvinder, der valgte at gå til modstand.

---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Takt og tone for debat på vores sociale medier

Vi er glade for, at mange af vores følgere har lyst til at debattere og dele viden på vores Facebook. Og alle er velkomne til at stille spørgsmål til eller kommentere vores opslag. Men det er helt afgørende for os, at debatten bliver holdt i en god og respektfuld tone, hvor alle kan føle sig trygge ved at bidrage og give deres mening til kende. Nedenfor kan du læse vores 10 retningslinjer – vi forbeholder os ret til at slette indlæg, der overtræder disse retningslinjer. Hvis du gentagne gange overtræder retningslinjerne for god debat, kan vi i sidste ende vælge at blokere dig fra vores side.

1: Vi forbeholder os ret til at slette indlæg, der ikke er skrevet i en ordentlig og respektfuld tone.

2: Vi sletter indlæg, der er hadefulde, injurierende, diskriminerende, krænkende, racistiske, xenofobiske, sexistiske eller truende. Det gælder også billeder eller videoer med voldeligt, pornografisk eller stødende indhold.

3: Hvis du lægger billeder, tekst, links eller lignende ud, er du selv ansvarlig for, at de ikke er strafbare eller krænker andres rettigheder.

4: Vi accepterer ingen former for opfordring til vold eller kriminalitet – sådanne indlæg bliver slettet.

5: Vi anmelder trusler til politiet.

6: Vi sletter indhold, der er i strid med dansk lovgivning.

7: Du må ikke offentliggøre andre personers fulde navn, adresse, telefonnummer, e-mail eller lignende.

8: Vi sletter indlæg uden en personlig afsender

9: Vi sletter indlæg, der har karakter af spam

10: Vi accepterer ikke indlæg, der indeholder kommercielle reklamebudskaber

Vi modererer debatter og indlæg på vores sociale medier inden for normal arbejdstid. Du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du ser indlæg, du mener overskrider de 10 retningslinjer nævnt ovenfor. Hvis du har spørgsmål til vores retningslinjer eller til evt. slettede indlæg, er du altid velkommen til at kontakte os på: [email protected]

31/08/2026

Er det rigtigt eller ej?

Vi lever i en tid, hvor vi i stigende grad bliver konfronteret med fake news, smarte PR-stunts og misinformation. Men fake news hører langt fra kun nutiden til.

Det var også på bekostning af sandheden, at Hi**er indledte sin krig. Lad os tage en tur tilbage til 31. august 1939: Dagen inden, Hi**er invaderer Polen.

Nærmere bestemt skal vi til byen Gleiwitz, der dengang var en del af Tyskland, men nu ligger i Polen.

Her foregik nemlig en ret mærkværdig aktion ved byens tyske radiostation – den 118 meter høje Gleiwitz-sender.

Om aftenen trængte seks mænd ind i senderen.

De var klædt i civilt tøj og skulle forestille at være polske frihedskæmpere. Men det var de langt fra. Det var nemlig SS Untersturmführer Alfred Naujocks og fem andre SS-folk, der var brudt ind.

Alt sammen med det formål at få det til at se ud, som om Polen havde angrebet den tyske radiostation. Til formålet havde de endda medbragt et lig, der skulle få hele aktionen til at se mere troværdig ud (man fandt senere ud af, at liget var af en henrettet Polen-sympatisør).

Det hele var dog ved at gå galt, da Naujocks og resten af flokken fandt ud af, at senderen i Gleiwitz ikke sendte sine egne programmer, men derimod blot videresendte signaler fra radiostationen i en nærliggende by.

Til deres held fandt de dog en nødmikrofon, som de kunne bruge til at få budskabet ud om, at polske modstandsfolk havde besat radiostationen og opfordrede til oprør mod det nazistiske regime.

Nu havde Hi**er endelig den undskyldning, han havde brug for til at indlede en invasion af Polen på grund af den påståede polske aggression. Dagen efter – 1. september 1939 – overfaldt Nazityskland Polen, hvilket bliver startskuddet på 2. Verdenskrig.

Og Alfred Naujocks, ja ham slap vi ikke for i Danmark.

Han blev nemlig leder af den dansk-tyske terrorgruppe Petergruppen fra januar til maj 1944. Petergruppen skabte i den grad skræk og rædsel herhjemme med deres utallige clearingdrab af uskyldige danskere og terroraktioner – de sprængte bl.a. Tivoli i luften.

På Frihedsmuseet kan du dykke ned i historien om én af Petergruppens danske medlemmer - Henning Brøndum - samt se eksempler på Petergruppens mange rædselsopvækkende aktioner.

Foto: Alfred Naujocks samt tyske tropper i Warszawa i Polen i september 1939 -Wikimedia Commons/National Archieves at College Park.

29/08/2026

I august 1945 fandt en begivenhed sted, som må have været utroligt bevægende for dem, der var med 🥲

For her fik 106 dræbte modstandsfolk en officiel begravelse i Mindelunden.

Inden kisterne ankom til det sidste stoppested, blev de kørt gennem Københavns gader, der var proppede med københavnere, som ville vise en sidste respekt.

Flagene var på halv, og samtlige kirkeklokker ringede.

Kronprinsesse Ingrid, Kronprins Frederik 9. og Kong Christian 10. deltog også, da kisterne skulle i jorden.

På Frihedsmuseet kan du blandt andet se de tre henrettelsespæle fra Ryvangen, som dødsdømte modstandsfolk blev bundet til, inden de blev skudt.

Og i dag kl. 12 er der en mindehøjtidelighed i Mindelunden i Hellerup, hvor blandt andet viceforsvarschef, generalmajor Henrik Berg holder tale, og kadetter fra Hærens, Søværnets, Flyvevåbnets og Beredskabsstyrelsens officersskoler står med faner ved det store gravsted for de faldne modstandsfolk.

24/08/2026

Det er højlys dag, da modstandsmanden Max Bæklund 24. august 1943 går ind i Forum midt i København med en ølkasse i armene.

Han er klædt ud som cykelbud i overalls.

Men under de seks ølflasker øverst i kassen gemmer der sig noget helt andet: 28 kilo sprængstof! Dette er historien om en helt ekstraordinær sabotageaktion, der både går godt og samtidig helt galt.

Og som ender med at spille en stor rolle i, at den danske samarbejdspolitik fem dage senere bryder sammen.

Max Bæklund er en del af en seks mand stor gruppe fra sabotageorganisationen Holger Danske, der skal sprænge Forum i luften. Bygningen skal nemlig samme aften indvies som kaserne for 1.500 tyske soldater.

Ud over Max Bæklund deltager modstandsmændene Josef 'Tom' Søndergaard, Mogens 'Bob' Jarnet, Gunnar Bjarnarson, Povl 'Ewald' Moesgaard Og Jens Lillelund.

Max Bæklund bærer ølkassen ind i bygningen – han har sved på panden. Det er ham, der skal antænde sprængstoffet.

Han er alene i Forum, da de andre er gået. Han venter og venter og bliver mere og mere nervøs, som minutterne går. Han råber til de andre: Er I der? Er I klar? Men der kommer ikke noget svar.

Max konkluderer, at de andre må have forladt bygningen og antænder lunten. Den er kort, så han har kun to minutter til selv at komme væk.

Så lyder et kæmpe brag! Murene revner og murbrokker fyger gennem luften.

Men ved en fejl er et af gruppens medlemmer, Josef Søndergaard – også kaldet Tom – ikke kommet ud af bygningen og kommer til skade. Tilsyneladende er det ”blot” en stor flænge over det ene øje. Det viser sig dog, at han også har pådraget sig indre skader, der fører til, han dør 2,5 år senere.

De andre i gruppen er uskadte men dybt rystede over, hvad der er sket med ’Tom’, og at sprængstoffet er blevet antændt for tidligt. Normalt tænder de aldrig lunten, før alle er parate.

Samtidig er missionen også lykkes: Forum er bombet til ukendelighed og fuldstændig smadret.

Sabotageaktionen er kulminationen på den i forvejen anspændte stemning, der er i Danmark på grund af Augustoprøret. I adskillige byer rundt omkring i landet er danskerne i løbet af august måned gået til modstand mod besættelsesmagten med store strejker og sammenstød med tyske soldater til følge.

Sprængningen af Forum sker samme dag, som den tyske rigsbefuldmægtiget i Danmark Werner Best er kaldt til skideballe i hovedkvarteret i Berlin på grund af Augustoprøret. Hi**er er rasende.

Sabotageaktionen er medvirkende til at øge de politiske spændinger, der fører til, at samarbejdspolitikken bryder sammen 29. august 1943, og tyskerne indfører militær undtagelsestilstand i Danmark.

På Frihedsmuseet har vi udstillet forskellige genstande, som viser konsekvenserne af den sammenbrudte samarbejdspolitik – blandt andet en af de fiskerkuttere, der sejlede danske jøder i sikkerhed i Sverige under jødeaktionen en måneds tid senere.
Og Gestapos torturinstrumenter, som blev brugt i forbindelse med den stadig mere hårdhændede behandling af danskere, der gik til modstand.

23/08/2026

Også i døden gør Niels Erik Vangsted modstand mod tyskerne.

Hans begravelse i Aalborg 23. august 1943 bliver nemlig den gnist, der sætter gang i store uroligheder og strejker i Nordjylland under Augustoprøret.

Få dage forinden er den nordjyske modstandsmand blevet dræbt af en tyske motorpatrulje i Rold Skov, da hans gruppe bliver overrasket under en nedkastning af våben og sprængstof. Gruppen kører i en generatordrevet bil og har ikke en chance for at slippe væk fra de langt hurtigere tyskere.

I den voldsomme ildkamp, der følger, bliver Niels Erik Vangsted hårdt såret og dør efterfølgende.

Den tyske besættelsesmagt frygter for danskernes reaktion på drabet af modstandsmanden og giver den lokale politimester ordre om at gøre alt for at bevare den offentlige ro og orden.

Men det sker på ingen måde.

Da Niels Erik Vangsted skal begraves fra Ansgars Kirke i Aalborg, strømmer tusindvis af folk til for at vise deres opbakning og for at demonstrere mod tyskerne. Overalt flages der på halvt, og byens arbejdere og studerende strejker.

Tyskerne slår ned på demonstrationerne med hård hånd og kører ind i byen med kampvogne. Det kommer til flere voldelige sammenstød med byens indbyggere og adskillige aalborgensere bliver skudt og dræbt.

Også i Frederikshavn udbryder der strejke blandt byens arbejdere og butikker. Dagen efter er der generalstrejke i Ålborg.

Oprøret i Nordjylland bliver kulminationen på en ophidset august måned med omfattende strejker og uroligheder rundt om i Danmark i blandt andet Odense, Århus og Esbjerg.

Få dage senere den 29. august ophøre den danske regering med at fungere, og tyskerne indfører militær undtagelsestilstand i Danmark.

Danskerne går nu en ny og langt mere voldelig og uforudsigelig tid i møde.

Men alt det når Niels Erik Vangsted ikke at opleve. Han bliver kun 23 år.

På Frihedsmuseet får du den store fortælling om modstandskampen og om de mennesker, der gik til modstand.

22/08/2026

Det her er historien om en ret usædvanlig aktion på Bornholm.

Og om to meget modige bornholmere.

I skal høre historien om den dag, sprængstofekspert Christian Hassager Christiansen og politiassistent Johannes Hansen gjorde et sensationelt fund.

Vi skal tilbage til 22. august 1943 – en gårdmand har set et mystisk, flyvende objekt lande på en mark ved Bodilsker.

Johannes Hansen får et opkald og skynder sig afsted for at se nærmere på, hvad det mon kan være. Med sig har han Christian Hassager Christiansen.

Det, der møder dem på marken, viser sig at blive skelsættende. Ved en prøveskydning er tyskerne kommet til skyde Hi**ers nye, tophemmelige ødelæggelsesvåben, V1-bomben over Bornholm.

Den ubemandede, flyvende bombe – der heldigvis ikke har nogen sprængladning med – lander på marken ved Bodilsker.

Johannes og Christian ved, at de står over for et unikt og vigtigt fund.
Men tiden er knap – om et kvarter vil tyskerne ankomme til stedet.
Derfor skynder Johannes og Christian sig at tage billeder af bomben, og Christian tegner desuden bomben og måler dens dimensioner.

De når det, inden tyskerne kommer.

Da de spørger Johannes, om der er blevet taget billeder af bomben, svarer han benægtende.

Billederne og tegninger bliver sendt afsted til englænderne, der hidtil ikke har hørt noget om V1-bomben. Det er ekstremt vigtige efterretninger for dem, da V1-bomben har til formål at ramme England.

Desværre får tyskerne fat i et sæt af billederne.

De arresterer og torturerer Christian Hassager Christiansen så slemt, at han ender på hospitalet. Det lykkes ham senere at flygte til Sverige, da han blev befriet af modstandsorganisationen BOPA.

Senere bliver også Johannes Hansen arresteret og sendt i Vestre Fængsel – men han røber intet, og tyskerne mister tålmodigheden og sender ham videre til Horserødlejren.

Han må lige ledes flygte til Sverige.

Johannes og Christians modige bedrift kommer til at få stor betydning.
Deres billeder og tegninger er nemlig medvirkende til, at englænderne får travlt med at bombe V1-affyringsramperne i Frankrig, hvilket forsinker tyskernes bombeprogram.

Da tyskerne endelig er klar igen, er krigslykken vendt, og de allierede har invaderet Normandiet.

På Frihedsmuseet kan du se en kopi af den tegning, Christian Hassager Christiansen lavede af V1-bomben.

13/08/2026

Ellen Margrethe har højest fem minutter alene på kontoret, når pølsevognen kommer rullende forbi, og de tyske officerer skal ud og købe pølser.

Så er det med at handle hurtigt og lede efter de hemmelige kort, tyskerne gemmer på kontoret.

Det her er historien om modstandskvinden Ellen Margrethe Harboe og hendes spektakulære, hemmelige efterretningsarbejde – og om at smugle vigtige, militære flyvekort ud under kjolen.

Ellen Margrethe er en velhavende enkefrue fra Østrupbæk ved Roskilde, der i 1943 kommer med i den britiske militære efterretningstjeneste Secret Intelligence Service (SIS) – også kendt som MI6.
Hun er interessant for de allierede, fordi hun har gode forbindelser i Tyskland, hvor hun har arbejdet.

I lokalmiljøet ved man naturligt nok intet om Ellen Margrethes efterretningsarbejde og tror fejlagtigt, hun er på tyskernes side – blandt andet fordi, der kommer tyske officerer på besøg hjemme hos hende.

Hun går derfor under øgenavnet ’nazisten fra Østrupbæk’ – et ry der også kommer til at hænge ved efter krigens afslutning.

Men virkeligheden er altså en helt anden.

I august 1943 kommer hun i tysk tjeneste i Kastrup Lufthavn på Blindflyveskolen.

Her er der nemlig en afdeling, hvor der bliver opbevaret vigtige, militære flyvekort over alle dele af den tyske krigsførelse i Europa. Og disse kort skal Ellen Margrethe altså forsøge at smugle ud til de allierede under dække af at arbejde som sekretær for tyskerne.

På de fem minutter, hvor kontorfællerne er ude for at købe pølser, skal hun nå at finde de vigtigste kort.

Kortene anbringer hun på skrivebordet blandt en masse andre papirer, så de bare blender ind og ikke ser mistænkelige ud. Når arbejdsdagen slutter, taler hun ivrigt med majoren på den anden side af skrivebordet og sørger for at holde konstant øjenkontakt med ham

Når hans opmærksomhed er rettet mod hende, kan hun nemlig ubemærket liste kortene op under kjolen og dermed smugle dem ud.

I 1944 går det dog galt. En SIS-agent bliver taget af Gestapo, og Ellen Margrethe må gå under jorden, fordi hendes agentarbejde nu også er kommet i søgelyset.

Det lykkes hende at holde sig skjult i to måneder, men 8. marts 1944 finder Gestapo hendes tilholdssted og arresterer hende. Men i et ubevogtet øjeblik lykkes det hende at flygte i ly af tåget vejr, og hun rejser til Sverige i sikkerhed.

Ellen Margrethe Harboes efterretningsarbejde får stor betydning for de allierede og deres kamp for at styrte Hi**ers rige.

Har I andre bud på modstandsfolk, vi skal fortælle om her på Facebook? Så del dem endelig her i tråden.
Kilde: Niels-Birger Danielsen: Modstand 1942-1943– samarbejdets fald

12/08/2026

Hvis du lige som os er vild med DR’s program ‘Huse med hemmeligheder’, så se lige med her 😃

I dag havde vi besøg af Ane Cortzen og resten af holdet bag programmet. For Frihedsmuseet er nemlig med i den kommende sæson.

Der er fundet spændende ting fra besættelsen i en gammel villa - hvad det er, fortæller vores historiker Dennis Larsen om.

Programmet bliver sendt i september eller oktober (vi skal nok holde jer postet) og vi glæder os! 😍

Ser du ‘Huse med hemmeligheder’?

20/07/2026

20. juli 1950 skriver Ib Birkedal Hansen Danmarkshistorie.

Tyskernes frygtede, danske torturbøddel bliver nemlig henrettet som den sidste dansker efter retsopgøret.

I et til formålet opført henrettelsesskur på Christianshavns Vold bliver han skudt kl. 01:00. Skuret står der ikke mere, men hvis man leder lidt, kan man stadig finde fundamentet og den rist, hvor blodet fra de henrettede skulle løbe fra.

Men hvem var Ib Birkedal Hansen? Her får i historien om en af de mest frygtede personer under besættelsen.

Med øgenavnet ’Tæve-Hansen’ er han bestemt ikke en mand, man ønsker at falde i kløerne på.

Vi starter historien en mørk nat 9. august 1944.

På Rute 14 et sted mellem Roskilde og Ringsted kører en lastbil med tildækket lad. I ladet sidder 11 modstandsfolk fra Bopa og Holger Danske. De er blevet hentet i Vestre Fængsel og tror, de er på vej til Frøslevlejren.

Med i lastbilen er også Ib Birkedal Hansen. Han har udtænkt en lumsk plan.
Lastbilen stopper, og modstandsfolkene får at vide, der er tissepause. Men hvad de ikke ved er, at en tysk dødspatrulje venter i mørket.

De skyder fangerne på klos hold, så snart de træder ud af lastbilen. Syv bliver dræbt med nakkeskud, fire med svære skudlæsioner i brystet.

Planen er Ib Birkedal Hansens hævn for modstandsbevægelsens likvidering af en kollega.

Niels Rasmus Ib Birkedal Hansen bliver født i 1909 i København. Hans far er autoritær og slår børnene med en hundepisk, hvis de ikke adlyder. Og han tvinger dem til at overvåge moderen og rapportere til ham, hvis hun fx tager af kaffedåsen.

Ib Birkedal vokser op og bliver damernes ven. Han har talegaverne i orden, går elegant klædt og er forfængelig.

Han bliver gift to gange og får tre børn.

I 1940 rejser han til Tyskland for at arbejde og kommer tilbage til Danmark i 1943, hvor han bliver tolk for Gestapo.

Han stiger hurtigt i graderne og kommer til at stå i spidsen for den berygtede Birkedal-gruppe, som har til ansvar at opspore og afhøre modstandsfolk.

Med sin stok af fiskeben gennembanker han tilståelser ud af sine fanger. Han afhører og torturerer utallige modstandsfolk.

Og han indfører en særlig metode, han kalder ’bastonaden’. Fangen bliver lagt på maven på gulvet og får armene bundet på ryggen med håndjern. Benene bliver trukket op og bundet sammen med håndjernene. Sko og sokker bliver fjernet, og med en tamp slår Ib Birkedal Hansen sine ofre så hårdt og længe under fødderne, at de ofte ikke kan stå på benene i lang tid efter.

En stor del af de fanger, han har fat i, havner senere i koncentrationslejr eller bliver henrettet. Dem der overlever får store psykiske og fysiske mén.

Men efter krigen går det galt for Ib Birkedal Hansen. Efter at have levet på flugt i flere år bliver han fanget og dødsdømt.

Dødsstraffen bliver ellers blevet afskaffet i Danmark i 1930, men bliver genindført efter 2. Verdenskrig i form af en særlov – den såkaldte ’Landsforræderlov af 1945’.

78 danskere bliver dømt til døden for landsforræderi, og 46 af dem ender med at blive henrettet.

Landsforræderloven bliver indført med tilbagevirkende kraft, hvilket efterfølgende er blevet diskuteret og kritiseret.

Dødsstraf bliver første endelig fjernet fra dansk lovgivning i 1993.

Hvad tænker I om, at de danske myndigheder efter besættelsen indførte dødsstraf med tilbagevirkende kraft for landsforrædere?

Kilde: Peter Øvig Knudsen: Birkedal – en torturbøddel og hans kvinder

16/07/2026

Det var en noget anden begravelse Marius, Søren, Henning, Niels, Peter, Johan, Albert og Niels fra Hvidstengruppen fik efter befrielsen.

Da de blev henrettet 29. juni 1944 i Ryvangen, blev deres jordiske rester lagt i jorden, og oven på gravene blev der blev sat simple træpæle med numre i stedet for navne.

Men da besættelsen endelig var slut, kunne de otte modstandsmænd komme tilbage til deres hjemstavn og blive stedt til hvile der.

16. juli 1945 kom deres urner tilbage til Hvidsten, hvor der blev holdt en stor mindehøjtidelighed for dem.

Du kan se flere billeder af Hvidstengruppen i vores digitale arkiv, der er åbent for alle: https://samlinger.natmus.dk/assetbrowse?collection=FHM&keyword=hvidsten&fbclid=IwY2xjawSzC85leHRuA2FlbQIxMABicmlkETIzVHZGNllCMlZGSUxJcVQ5c3J0YwZhcHBfaWQQMjIyMDM5MTc4ODIwMDg5MgABHtVHMuf1eJWjbKlGRAeJEqSCdiYyJoodfBAr7iK0hxt_zgIHLer1N4jtVNBf_aem_oHhcQvYPAzBwxOGOWGkuGw

De ligger i dag begravet i en mindelund tæt på kroen i Hvidsten, hvor det hele startede, og de tog valget om at gå til modstand mod den tyske besættelsesmagt.

På Frihedsmuseet kan du se de henrettelsespæle, Hvidstengruppen blev bundet til, inden de blev skudt.

Adresse

Esplanaden 13
Copenhagen
1263

Hvad er åbningstiderne?

Mandag	10:00 - 17:00
Tirsdag	10:00 - 17:00
Onsdag	10:00 - 17:00
Torsdag	10:00 - 17:00
Fredag	10:00 - 17:00
Lørdag	10:00 - 17:00
Søndag	10:00 - 17:00

Telefon

+4541206080

Internet side

https://frihedsmuseet.dk/, https://frihedsmuseet.dk/begivenheder/byvandring-til-besaettelsens-koebenhavn, https://frihed

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Frihedsmuseet sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.