17/03/2026
Toves Verden - Del 10 – HVEM RINGER KLOKKERNE FOR?
Digtet Selvportræt 3 findes i begyndelsen af Tove Ditlevsens digtsamling De Voksne fra 1971. Digtets handling kan stedsfæstes meget præcis til Enghavevej mellem Hedebygade og Enghavevejens Skole, på vejens anden side.
SELVPORTRÆT 3
Jeg går over gaden
og hører
Kristkirkens klokker
slå. Så er den otte.
Jeg vil løbe
men kan ikke
Fødderne er
for tunge
Benene er
slatne
hjertet hamrer
panisk.
Jeg ser
de andre børn
gå i rækker
to og to
hen mod døren
hvor viceinspektøren
overvåger
at alt får rigtigt til.
De er fra
en anden verden
de har fromme
og frelste øjne.
Min bros arvede
frakke
er stiv og kradser i halsen
Jeg løber som
gennem vand.
Kirkeklokkerne
bamler.
Angsten er revet løs
Fra tankens korte erfaring.
Jeg ved ikke
Hvad der sker
Når man kommer
For sent i skole
Jeg vågner og
er voksen
sengen er
våd af sved
langsomt finder
hjertet rytmen igen
Jeg ved jeg i
virkeligheden
aldrig nogensinde
er kommet for sent i skole
Al angst kan føres tilbage
til noget som aldrig er hændt
Digtet peger på et sted og et klokkeslet, men omhandler det noget så uhåndgribeligt som en drøm. Klokkerne fra kirken kunne høres ind på skolen af dem som gik der. Det ved jeg fra Sarah, der gik i 3 klasse på skolen, dengang Tove blev begravet, og de samme klokker der kaldte til Toves begravelse 17.3. 1976.
Hun kom vidt omkring i livet, men til slt vendte hun tilbage til Vesterbro.
(Enghavevejens Skole hedder nu Engskolen, og er en specialskole. Naboskolen hedder Matthæusgade skole. Der gik hun som lidt større, og den skole hedder i dag Tove Ditlevsens Skole. Der gør den tidligere Enghave Plads Skole, men der har hun aldrig gået.)