02/09/2026
📣WORKSHOP I CROQUISMODELLERING // 03.10.26
Er du nysgerrig på ler, form og figurmodellering?
Den 3. oktober inviterer vi til workshop i croquismodellering i keramikværkstedet på Holmegaard Værk sammen med designer og formgiver Sine Bendiksen.
Her arbejder vi med formforståelse gennem modelleringsøvelser og afslutter dagen med croquismodellering efter levende model. Workshoppen er for både begyndere og øvede, og du får mulighed for at få brændt ét værk fra dagen.
🗓️Dato: 3. oktober 2026
⏰Tid: 09.00 - 15.00
💰Pris: 855 – 905 kr.
👐KREATIV WORKSHOP: CROQUISMODELLERING
Denne workshop er for alle med interesse for ler, form og formgivning – både begyndere og øvede. Sammen med designer og formgiver Sine Bendiksen inviterer Holmegaard Værk indenfor i det stemningsfulde keramikværksted til en inspirerende dag med fokus på formforståelse og modellering.
At kunne se og skabe form er grundlæggende i design og kunsthåndværk. Proportioner, volumener og kontraster mellem hårdt og blødt, spændt og slapt er med til at give form karakter og liv. Gennem klassiske modelleringsstudier arbejder vi med at styrke forståelsen for form i en afslappet og hyggelig atmosfære, som kan inspirere og udvikle dit eget kreative arbejde.
Dagen afsluttes med croquismodellering efter levende model.
Vi arbejder i stentøjsler, og der vil være mulighed for at få brændt ét værk fra dagens workshop, som kan afhentes på Holmegaard Værk ugen efter.
Se mere på: www.museerne.dk