24/08/2026
FRA ART DECO TIL EBBA CARSTENSEN 🎭
Tre konsolborde i trafiklysets farver kan ses på museets art deco-udstilling indtil den 30. august. De stammer fra Stærekassen, Det Kongelige Teaters nye scene, som blev opført i 1929-1931 efter tegninger af Holger Jacobsen.
I 1920’erne og 1930’erne voksede København, og arkitektur i tidens nye udtryk blev opført. Især teatre, biografer, barer og hoteller skød op, så et urbant forlystelsesliv kunne udfolde sig. Her skulle indretningen naturligvis afspejle tidens moderigtige stil: art deco.
Stærekassen er et markant eksempel på den udvikling. Bygningen er tænkt som et gesamtkunstwerk, hvor arkitektur, kunst, farver og møbler indgår i en samlet helhed. De tre borde følger bygningens farvesætning indendørs, der skifter fra etage til etage.
Dengang blev 15 kunstnere udvalgt til at udsmykke Stærekassens indre. Én af dem var Ebba Carstensen – som den eneste kvinde.
Ebba Carstensen er netop emnet for vores næste udstilling, der følger efter art deco-udstillingen, som lukker om en uges tid. I sin samtid blev Carstensen hyldet som ”Danmark mest omstridte – forkætrede og beundrede – Malerinde”, men efter sin død blev hun næsten glemt.
Hun blev født den 23. august for 141 år siden. Hendes virke er dog stadig aktuelt og moderne – meget mere om det, når vi når dertil.
Hvis du swiper i billederne, kan de se et foto af Ebba Carstensen under arbejde med sin loftsudsmykning til Stærekassen. Hendes udsmykning hænger der stadig i dag.
Foto 1: Anders Sune Berg
Foto 2: Det Kongelige Bibliotek
Holger Jacobsen, Konsolborde fra Stærekassen, omkring 1931. Bemalet træ. 64,3 x 50 x 25 cm. Det Kongelige Teater.