Øregaard Museum

Hjem
Danmark
Hellerup
Øregaard Museum

Huset
Øregaard Museum åbnede for offentligheden i august 1921. Både ukendte, men også kendte, danske kunstnere som Jens Juel, C.W.

Men allerede i 1808 stod huset færdigt som sommerlandsted for velhaverfamilien Søbøtker fra København. Øregaard - med den omkringliggende park - er et af Hellerups få bevarede landsteder fra 1800-tallet og giver indblik i en tid, hvor egnen umiddelbart nord for hovedstaden var bondeland. Hvor rigmandsfamiliernes store landejendomme flettede sig ind mellem små husmandssteder og bondegårde. Samlinge

n
Øregaard Museum råder over en af Danmarks store kunstsamlinger af topografisk karakter. Værkerne spænder over perioden 1750-1930 og skildrer motiver fra København og egnen umiddelbart nord for hovedstaden. Eckersberg, Martinus Rørbye og Paul Fischer er repræsenteret i samlingen. En stor del af samlingen skyldes ægteparret Hegel. Jacob Hegel (1851-1918) var direktør for Gyldendals Forlag og en ivrig kunstsamler, og efter hans død i 1920 testamenterede hustruen, Julie, en stor del af deres værker til Gentofte Kommune, der placerede den på Øregaard. Siden har Øregaard Museum selv udbygget sin faste samling, så den i dag tæller omkring 3000 værker fordelt på maleri og arbejder på papir samt kunsthåndværk og enkelte møbler. Museet viser med jævne mellemrum udpluk af den faste samling.

24/08/2026

FRA ART DECO TIL EBBA CARSTENSEN 🎭
Tre konsolborde i trafiklysets farver kan ses på museets art deco-udstilling indtil den 30. august. De stammer fra Stærekassen, Det Kongelige Teaters nye scene, som blev opført i 1929-1931 efter tegninger af Holger Jacobsen.

I 1920’erne og 1930’erne voksede København, og arkitektur i tidens nye udtryk blev opført. Især teatre, biografer, barer og hoteller skød op, så et urbant forlystelsesliv kunne udfolde sig. Her skulle indretningen naturligvis afspejle tidens moderigtige stil: art deco.

Stærekassen er et markant eksempel på den udvikling. Bygningen er tænkt som et gesamtkunstwerk, hvor arkitektur, kunst, farver og møbler indgår i en samlet helhed. De tre borde følger bygningens farvesætning indendørs, der skifter fra etage til etage.

Dengang blev 15 kunstnere udvalgt til at udsmykke Stærekassens indre. Én af dem var Ebba Carstensen – som den eneste kvinde.

Ebba Carstensen er netop emnet for vores næste udstilling, der følger efter art deco-udstillingen, som lukker om en uges tid. I sin samtid blev Carstensen hyldet som ”Danmark mest omstridte – forkætrede og beundrede – Malerinde”, men efter sin død blev hun næsten glemt.

Hun blev født den 23. august for 141 år siden. Hendes virke er dog stadig aktuelt og moderne – meget mere om det, når vi når dertil.

Hvis du swiper i billederne, kan de se et foto af Ebba Carstensen under arbejde med sin loftsudsmykning til Stærekassen. Hendes udsmykning hænger der stadig i dag.

Foto 1: Anders Sune Berg
Foto 2: Det Kongelige Bibliotek

Holger Jacobsen, Konsolborde fra Stærekassen, omkring 1931. Bemalet træ. 64,3 x 50 x 25 cm. Det Kongelige Teater.

21/08/2026

Art deco-kataloget stråler ✨
Det er altid svært at sige farvel til en spændende udstilling, og ”Dansk art deco. Den dekorative modernisme” har været noget helt særligt. Vi har fået så mange fine tilbagemeldinger fra begejstrede gæster og en positiv presse.

Den 30. august er sidste chance, hvis du skal nå at se udstillingen. Derefter pakkes værkerne ned og sendes retur til deres respektive ejere. Vi vil savne udstillingens festlige mangfoldighed i museets sale.

Heldigvis lever projektet videre i det guldglimtende katalog, som du kan få fingrene i, når du besøger Øregaard Museum næste gang.

Bogen er en antologi, som giver ny viden om dansk art deco med artikler af Oskar Feldbæk Kristensen, Søren Thorlak Madsen og Martin Søberg. Forfatterne belyser hver især væsentlige emner – fra den danske deltagelse på Verdensudstillingen i Paris i 1925 til den dekorative modernismes aftryk herhjemme.

Bogen er udgivet i samarbejde med Vejen Kunstmuseum og rummer også et væld af flotte illustrationer, bl.a. historiske billeder, nyoptagede fotos og installationsfotos fra de to museer.

Tak til Carl-H.K. Zakrisson og Tod Alan Spoerl for den flotte grafiske tilrettelæggelse og til fondene, hvis støtte har gjort projektet muligt: Augustinus Fonden, Beckett-Fonden, Lemvigh-Müller Fonden, Ny Carlsbergfondet (de to udstillinger), Jørgen Kryger og Anne Ammitzbølls Fond (udstilling på Øregaard Museum) og Aage og Johanne Louis-Hansens Fond.

03/07/2026

DANSK VERDENSKUNST VENDER HJEM 🌺🌸
Nogle dage er bare bedre end andre: Vi har netop modtaget en pakke fra New York med et storslået værk af dansk blomstermaleris førstemand, I.L. Jensen (1800-1856). Og som det nok kan anes, er vi meget glade for nyerhvervelsen, der takket være støtte fra Ny Carlsbergfondet beriger museets voksende samling.

”Valmuer, pæoner og snerler” er en maleteknisk suveræn skildring af dansk sommerflora, som forener de mest karakteristiske kvaliteter i Jensens sene oeuvre. Her viste han en ny interesse for blomster i vækst, hvor han tidligere især havde iscenesat dem i pragtbuketter, vaser og kurve.

Valmuerne er gengivet i forskellige stadier af blomstring: fra tunge knopper og fuldt udsprungne blomster med sarte kronblade til tørre frøstande. Sammen med snerlernes slyngende ranker og pæonernes fyldte blomsterhoveder skaber de en sanselig fornemmelse af både frodighed og forgængelighed.

I.L. Jensen blev født og voksede op i Gentofte, og de landlige omgivelser nær Øregaard fik stor betydning for hans arbejde. Allerede som 14-årig blev han optaget på Kunstakademiet og udviklede sig her til en af guldalderens dygtigste og mest ambitiøse malere. Han formåede at raffinere blomstermaleriet som genre til et hidtil uset niveau i dansk kunst. Også internationalt regnes han som en af de bedste inden for sit felt i 1800-tallet.

Maleriet blev i juni erhvervet på auktion i New York og vil blive præsenteret på museet senere på året.

På det første foto ses vores museumsdirektør Sidsel Maria Søndergaard og -inspektør Søren Thorlak Madsen med det nyudpakkede værk. Derefter kan du se en video af selve udpakningen – og til sidst er der et værkfoto, hvor maleriet stråler i egen ret.
Johan Laurentz Jensen (1800-1856), ”Valmuer, pæoner og snerler”, u.å. (1840’erne). Olie på lærred, 64,8 x 52,1 cm. Erhvervet med støtte fra Ny Carlsbergfondet.

26/06/2026

ET MONUMENT I DANSK KERAMIK 🏺
Jais Nielsens menneskestore skulptur ”Pottemageren” er det første værk, der møder Øregaards gæster, når de træder ind i vores aktuelle udstilling, ”Dansk art deco. Den dekorative modernisme”. Faktisk kan du se hele tre eksemplarer af figuren: to glaserede udgaver og den originale gipsmodel.

Kunstneren skabte skulpturen til Verdensudstillingen i Paris i 1925, hvor den stod centralt placeret foran Den Kongelige Porcelainsfabriks dobbeltpavillon. I Frankrig blev Danmark betragtet som porcelænets kongerige, og ”Pottemageren” blev et af udstillingens højdepunkter. Her blev den hædret med udstillingens fornemmeste pris, ”Grand Prix”.

I værket skildres pottemageren ikke som en moderne fabriksarbejder, men som en arkaisk, næsten munkelignende apostel iført kjortel og kappe. På den måde er ”Pottemageren” klassisk med sin tydelige inspiration fra antikken.

Samtidig fremstod den i 1925 gennemført moderne: med sin farvestærke glasur opløses det naturalistiske udtryk. Det er et værk, der forener fortid og modernitet.

Den Kongelige Porcelainsfabrik havde aldrig før fremstillet så stor en keramisk figur brændt i ét stykke. Der var en kunstnerisk og teknisk kraftanstrengelse, der ærede både Jais Nielsen og porcelænsfabrikken.

På det andet fotografi i dette opslag ses ”Pottemageren” knejsende ved den ene af porcelænsfabrikkens to pavilloner under Verdensudstillingen i Paris i 1925. Det tredje fotografi viser fremstillingen af skulpturen, som blev udført i flere eksemplarer.

Værk: Jais Nielsen, ”Pottemageren”, 1925. Vejlemuseerne, privateje og CLAY Keramikmuseum Danmark.

Foto 1: Anders Sune Berg
Foto 2: Det Kgl. Bibliotek
Foto 3: CLAY Keramikmuseum Danmark, Royal Copenhagen Samlingen

12/06/2026

FREM I LYSET ☀️
Normalt hviler vores skrøbelige tekstiler trygt i mørket, beskyttet mod lys, vind og vejr. Men indimellem kommer de frem for at blive nænsomt tilset.

I dag havde vi dette smukke tørklæde til gennemsyn. Værket er et smukt eksempel på tekstildesign, som var moderne i Øregaards tid. Det er udført i fin bomuldsmusselin og broderet med blomster og blade i chikankari-teknik – en raffineret broderiteknik med rødder i Lucknow i Indien.

Tørklædet blev fremstillet i Indien i slutningen af 1700-tallet til det europæiske marked. Og det blev skabt til at blive brugt – måske på lyse sommerdage som i dag. Foldet diagonalt til en trekant blev det båret over skuldrene, omkring halsen og hen over brystet som en elegant tilføjelse til tidens nedringede kjoler.

På de følgende billeder kan du både se, hvordan det ville have været foldet, og et maleri, der viser tidens mode i brug. Portrættet er malet af Jens Juel og forestiller Susanne Søbøtker, mor til Øregaards bygherre Johannes Søbøtker.

Tekstil: Tørklæde, ca. 1790’erne. Musselin med chikankari-broderi i bomuld, hvid på hvid. Tamboursting, franske knuder og trukket trådarbejde. 87 x 87 cm. Øregaard Museum
Maleri: Jens Juel, ”Susanne Søbøtker (f. Beverhoudt)”, 1792. Olie på lærred. Øregaard Museum

12/06/2026

FREM I LYSET ☀️
Normalt hviler vores skrøbelige tekstiler trygt i mørket, beskyttet mod lys, vind og vejr. Men indimellem kommer de frem for at blive nænsomt tilset.

I dag havde vi dette smukke tørklæde til gennemsyn. Værket er et smukt eksempel på tekstildesign, som var moderne i Øregaards tid. Det er udført i fin bomuldsmusselin og broderet med blomster og blade i chikankari-teknik – en raffineret broderiteknik med rødder i Lucknow i Indien.

Tørklædet blev fremstillet i Indien i slutningen af 1700-tallet til det europæiske marked. Og det blev skabt til at blive brugt – måske på lyse sommerdage som i dag. Foldet diagonalt til en trekant blev det båret over skuldrene, omkring halsen og hen over brystet som en elegant tilføjelse til tidens nedringede kjoler.

På de følgende billeder kan du både se, hvordan det ville have været foldet, og et maleri, der viser tidens mode i brug. Portrættet er malet af Jens Juel og forestiller Susanne Søbøtker, mor til Øregaards bygherre Johannes Søbøtker.

Værk: Jens Juel, ”Susanne Søbøtker (f. Beverhoudt)”, 1792. Olie på lærred. Øregaard Museum

05/06/2026

ALTING BLOMSTRER, MEN INTET VARER VED 🥀
Naturen stråler lige nu i parken omkring museet. Noget lignende kan siges om vegetationen på vores L.A. Ring-maleri ”Pyrus japonica og æbletræ i blomst” fra 1893.

Kunstneren er tydeligt inspireret af de japonistiske strømninger i europæisk kunst i slutningen af 1800-tallet – og mere specifikt Vincent van Goghs billeder af blomstrende frugthaver fra samme periode. Der er en kontrolleret spænding over værket, som inviterer øjet på vandring over fladen. Her vækkes en fornemmelse af skjulte budskaber, særligt i modsætningen mellem rødmen fra det japanske kvædetræ og æbletræets hvide krone.

Billedet giver os et kig ind i et frodigt rum til en sti. Vi ved ikke, hvor den ender. Der er ingen horisont eller himmel til at skabe klarhed og overblik. Samtidig ligger den mørke muldjord i forgrunden som en tærskel mellem beskueren og paradis.

L.A. Rings kunst handler ofte om de helt store eksistentielle spørgsmål: livet over for døden, lykken kontra smerten. Det er således en god påmindelse om, at intet varer ved, hvorfor man skal huske at værdsætte skønheden, så længe den varer.

Erhvervelsen af ”Pyrus japonica og æbletræ i blomst” blev foretaget i 2022. Det skete takket være støtte fra Ny Carlsbergfondet og Aage og Johanne Louis-Hansens Fond.

Værk: L. A. Ring, ”Pyrus japonica og æbletræ i blomst”, 1893. Olie på lærred, 44 x 65 cm. Øregaard Museum

22/05/2026

KIRSEBÆRLIKØR MED STIL 🍒

I 1923 åbnede Heering sin egen Likørpavillon i Tivoli. Her blev firmaets kirsebærlikør serveret i et helstøbt interiør med møbler, lamper, service og vægudsmykninger skabt til stedet af nogle af tidens førende arkitekter og kunstnere. Det var et gennemtænkt art deco-univers, hvor arkitektur, kunst og design spillede sammen i iscenesættelsen af firmaets produkt.

Arkitekt Bent Helweg-Møller tegnede både bygningen og inventaret. Væggene i pavillonen var udsmykket af maleren Jais Nielsen med motiver af bugnende frugter, høstscener og eksotiske landskaber med palmer og pramme – en næsten paradisisk fremstilling af kirsebærrets vej fra frugt til produkt.

Heerings Likørpavillon er et godt eksempel på det høje ambitionsniveau, der var i mellemkrigstidens samarbejder mellem virksomheder, arkitekter og kunstnere. Det handlede om at få brandet til at matche en elegant storbylivsstil og 1920’ernes forlystelseskultur.

Likørpavillonen lå ved plænen i Tivoli, men blev revet ned i 1995. Heldigvis er dele af inventaret bevaret og kan lige nu opleves på Øregaard Museum i udstillingen ”Dansk art deco. Den dekorative modernisme”. Hvis du swiper, kan du se et historisk fotografi fra pavillonens interiør i 1920’erne med servitricer i uniform – smart skulle det være!

Foto 1: Anders Sune Berg
Foto 2: Erhvervsarkivet

13/05/2026

NYERHVELVELSER LANDET FRA KONSERVATOR 🍊

På en grå regnvejrsdag som denne tager Axel Salto os heldigvis med sydpå.

Fire nyerhvervede grafiske værker til samlingen er netop kommet hjem fra vores konservator – og det føles næsten som at pakke Azurkystens lys og varme ud.

Dyr, frugter, mennesker og havudsigter giver en fornemmelse af pauser på en travetur gennem landskabet. Motiverne stammer fra Saltos grafiske mappe “Côte d’Azur” fra 1926. De blev skabt under familiens ophold ved den franske riviera, hvor Salto boede frem til 1927.

Som medstifter af det eksperimenterende tidsskrift “Klingen” stilede Axel Salto efter at gøre kunsten mere tilgængelig. Hans grafiske mapper, der ifølge ham var en selvstændig kunstart, blev skabt, så almindelige mennesker kunne købe og leve med original kunst i hjemmet.

Næsten 100 år senere bringer de stadig lys og rejselyst med sig. ☀️

29/04/2026

DENNE LYSEKRONE HANG ENGANG I MAGASIN 🌟

Du kender sikkert Magasin, men hvad med denne lysekrone? Den blev tegnet af arkitekt Bent Helweg-Møller under ombygningen af stormagasinet i 1930’erne.

Lysekronen er én af to, der oprindeligt hang i Magasins store hovedhal. De er opbygget af lysende ringe, som samler sig til store kugler, der næsten ligner atomer. Inde i lyset indgår symboler på handel, to forgyldte drenge med vægte og målestokke i hænderne, udformet af billedhugger Olaf Stæhr-Nielsen. Et funklende eksempel på dansk art deco, hvor forbrug, luksus og formsprog smelter sammen.

Udenfor på Magasins Torv tronede dengang også skulpturen “Vanitas”, ligeledes udført af Olaf Stæhr-Nielsen. Højt hævet på en lysende søjle fungerede hun som en moderne Venus, der skulle lokke folk ind i butikkerne.

I dag er en af lysekronerne og “Vanitas” genforenet, og de kan i øjeblikket opleves på Øregaard Museum i udstillingen “Dansk art deco. Den dekorative modernisme”.

I dette opslag kan du også se historiske fotos af, hvordan genstandene oprindeligt indgik i Magasin og på Magasins Torv.

Tak til for lån af genstandene.

Bent Helweg-Møller og Olaf Stæhr-Nielsen, “Lysekrone med drengebarn med vægtskåle”, 1935. Magasin du Nord Museum.
Olaf Stæhr-Nielsen, “Vanitas”, 1933. Magasin du Nord Museum.

Foto 1-2: Anders Sune Berg
Foto 3-4: Magasin du Nord Museum

Adresse

Ørehøj Allé 2
Hellerup
2900

Hvad er åbningstiderne?

Onsdag	13:00 - 16:00
Torsdag	12:00 - 18:00
Fredag	12:00 - 18:00
Lørdag	11:00 - 16:00
Søndag	11:00 - 16:00

Telefon

+4539985790

Internet side

http://www.oregaard.dk/

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Øregaard Museum sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Vil du plassere din museum på toppen av Museum,-listen i Hellerup?

Del

Type

Museum