21/10/2026
🎄 SAVE THE DATE – JUL I BIRK
Lørdag den 21. november gentager vi succesen og inviterer til Jul i Birk!
HEART, Carl-Henning Pedersen & Else Alfelts Museum, Innovatorium, VIA, Ensemble MidtVest og Højhuset Kulturhotel går sammen om en dag fyldt med julestemning i Birk.
Glæd dig til kreative juleværksteder, design- og julemarkeder, pop-up-koncerter, kunst, rundvisninger, julegaveshopping, gløgg, pejsehygge og masser af aktiviteter for både børn og voksne.
Der bliver noget at se, høre, smage og være med til – og rig mulighed for at gå på julebesøg hos hinanden i Birk.
Sæt kryds i kalenderen den 21. november kl. 10.00–16.00.
Vi glæder os til at fortælle meget mere om dagens program. 🎄