21/08/2026
Har du nogensinde fundet et hestekranie under gulvet?
Eller et forstenet søpindsvin inde i en væg?
Eller en lille lerpotte til nisser under dørkarmen?
Eller en sko på loftsbjælken?
Eller noget helt andet, der fik dig til at standse midt i en renovering og tænke: “Det var da mærkeligt”? 👀
Hvis du har, vil vi meget gerne høre fra dig!
Museum Nordsjælland sætter nemlig gang i en moderne folkemindesamling, og vi har brug for og alles hjælp. Vi efterlyser mærkelige genstande, som er dukket op under renoveringer og ombygninger af huse, stalde og andre ældre bygninger i hele Nordsjælland.
Fundene kan ligne gammelt affald eller ting, der er blevet glemt. Men placeringen kan være alt andet end tilfældig. Tidligere generationer kan have gemt genstandene som en slags forsikring mod sygdom, ulykker, ondskab eller sågar død – fysiske spor efter tro, overtro og ritualer, som sjældent blev skrevet ned. 🧿
Indsamlingen haster. Når gamle huse bliver renoveret, bliver fundene ofte smidt ud eller flyttet, uden at nogen registrerer, hvor de lå. Dermed forsvinder både genstanden og en vigtig del af dens historie.
Har du fundet noget usædvanligt – eller kender du en gammel fortælling fra familien eller naboen – så skriv til os på [email protected].
Du behøver hverken eje genstanden eller have et fotografi. Men fortæl os gerne:
🏠 Hvor genstanden blev fundet
📍 Hvor i bygningen den lå
📜 Hvad du ved om husets alder og historie
📷 Om du har billeder, tegninger eller kort
Send din beretning til [email protected]
Med din hjælp kan vores arkæologer Pernille Pantmann og Jeppe Boel Jepsen kortlægge nye mønstre i den nordsjællandske folketro – før sporene forsvinder.