03/09/2026
Jordlag og træstager i Storvejlen fortæller natur- og kulturhistorie om havstigning og fiskeri i Storebælts fjorde og vige.
Slagelse kommune er netop nu i gang med at etablere erstatningsvandhuller forud for gennemførelsen af vådbundsprojektet i Storvejlen og genopgravning af Tude Ås gamle forløb. Projektet skal hjælpe med at fjerne kvælstof før udledning i Storebælt og Tude Å får sit gamle snoede forløb til Storvejlen.
Museet følger opgravningerne af vandhullerne med søgegrøfter for at dokumentere de arkæologiske informationer, der kan ligge begravet i fjorden og langs dens bredder.
Her deler vi fotos og lidt gammel historie i billederne 1-3 i kommentarerne.
Træstager (billede 1) i den gamle fjordbund og de aflejrede lag (billede 2) fortæller historien om, hvordan den lavvandede fjord er forandret fra en flad og delvis våd dal mod Storebælt, da havvandet steg til det nuværende niveau. Det indtrængende hav skabte en stor, lavvandet vig og siden fjord. Her var der godt fiskevand i stenalderen og måske i årtusinder derefter. Tidevandet holdt udløbet godt åbent, men førte også meget store mængder erosionsmaterialer (sand) ind i fjorden og opbyggede barrierer og fed (næs og revler) af tungere grus og sten mod Storebælt (billede 3).
I stenalderen lå landskabet omkring Korsør ca. en meter dybere end nu og har siden hævet sig efter isen forsvandt over Skandinavien. Vigen, og sidenhen fjorden, blev derfor mere lavvandet af landhævningen og ikke mindst de store mængder af indskyllet sand fra Storebæltskysten.
For stenalderens mennesker har havstigningen i perioder formentlig været oplevet som en stadig flugt fra det stigende havvand. Den har dog også skabt nye muligheder for fiskeri og jagt, hvor nye sunde, fjorde og vige opstod.
De planlagte småsøer når kun stedvis ned i de dybeste lag, så her bliver de fleste arkæologiske informationer bevaret til evt. undersøgelse i eftertiden.
Billedet herunder viser en søgegrøft gennem havaflejrede lag i Storvejlen før anlæggelse af erstatningsvandhuller. I bunden et lag med sammenskyllede grene og plantemateriale efter havets første oversvømmelse i stenalderen.