Hjemmeværnets Historiske Center Holstebro

30/08/2026

Under en tiltrængt oprydning på hylderne stak en nedpakket og næsten glemt historie pludselig hovedet frem 🇩🇰🇩🇰🇩🇰

Historien om Skive Terrænsportsafdeling og modstandslederen Toldstrups sabotørfane.🇩🇰🇩🇰🇩🇰

Søndag den 18. november 1945 afholdt Skive Terrænsportsafdeling et stævne med deltagere fra terrænsportsafdelingerne i Aarhus, Herning, Struer, Nykøbing Mors, Viborg og Thisted.

På Banegårdspladsen i Skive blev der afholdt parade for ca. 200 deltagere. Her inspicerede landskredsleder oberstløjtnant Feddersen og Toldstrup paraden.

Under paraden blev Dannebrogsflaget, som havde vajet over en større sabotørlejr ved Hvidemose, indviet som fane for Skive Terrainsportsafdeling.

Pastor Pilgaard Sørensen slog det første søm i for Gud og talte varmt om den ungdom, der under fanen skulle leve efter mottoet: Tjen og værn ⚔️

Med et minuts stilhed mindedes man Erik Nymann, Nørlem Andersen og Voss Pedersen, som gav deres liv i modstandskampen, og hvis navne er indgraveret på en sølvplade på fanestangen.

Oberstløjtnant Feddersen slog det næste søm i for Kongen og fædrelandet og udbragte et trefoldigt leve for Hans Majestæt Kongen.

Toldstrup medvirkede ved oprettelsen af Skive Terrænsportsafdeling den 26. februar 1942 på Hotel Royal i Skive og blev en del af afdelingens ledelse.

Toldstrup slog det tredje søm i for afdelingen og udtalte: Vi har pligt til ikke at glemme modstandsånden.

Sabotørskolen og sabotørfanens oprindelse: 🇩🇰🇩🇰

Sabotørskolen blev oprettet af Toldstrup, som tidligere havde taget sit første skridt ind i modstandsarbejdet ved at oprette en terrainsportsafdeling i Skive.

Toldstrup oprettede skolen for sabotører. Den første lejr blev etableret på Venø i den gamle FDF-hytte Venøborg og kom til at bestå af cirka 25 unge fra hele Jylland.

Under dække af at være en KFUM-spejdertrop på sommerlejr fik deltagerne undervisning i terræn orientering, lydløs færden, nærkamp, våbenlære, sprængstofteknik og sikkerhedsmetoder, blandt andet af faldskærmsmanden Chr. Altenbourg-Hansen fra SOE.

Midt i juli måtte man af sikkerhedshensyn finde et nyt tilholdssted, hvor undervisningen kunne fortsætte. Valget faldt på Hvidemose i det sydøstlige hjørne af Ejsing sogn.

I slutningen af juli og begyndelsen af august 1944 flyttede sabotørskolen igen, denne gang til herregården Østergård lige syd for Åsted i Nordsalling.

Senere gik skolen i vinterhi på Håndværkerhøjskolen i Hadsten.
Skolen ophørte, efter at tyskerne var kommet på sporet af den og den 15. september 1944 arresterede flere af eleverne.

Efter sabotørskolens tid blev lokaliteterne i Hvidemose senere benyttet som våbendepot og fordelingscentral i forbindelse med det omfattende nedkastnings- og modtagearbejde, der fandt sted i området fra august 1944 til januar 1945.

Arbejdet blev blandt andet udført af folk fra Toldstrups terrænsportsafdeling i Skive, indtil organisationen blev optrævlet, og et større våbendepot med 96 containere blev afsløret på Spøttrup Borg.

Også på fordelingscentralen i Hvidemose blev der afsløret nedkastet materiel. Oplysninger om den præcise mængde synes ikke at være tilgængelige, men beslaglæggelsen har efter alt at dømme været væsentligt mindre end fundet på Spøttrup Borg.

Nedkastningsarbejdet fortsatte dog ufortrødent i området, nu med folk fra Vinderup og Rydhave som de drivende kræfter, og frem til den 5. maj 1945 blev der opbygget et nyt større våbendepot på Rydhave Slot.

I skoven ved Rydhave Slot findes der stadig et af de hemmelige, nedgravede våbendepotrum, som i dag er offentligt tilgængeligt.

Skive Hjemmeværnsforening:

Efter at modstandsbevægelsen og byens terrænsportsforening i en periode havde overvejet at oprette en hjemmeværnsforening for Skive og omegn, blev der den 13. januar 1946 indbudt til møde på Hotel Royal.
Formålet var at stifte en Hjemmeværnsforening for Skive distrikt.

Ved mødets afslutning havde 137 personer meldt sig ind, og tre uger senere var medlemstallet steget til 250.

Skive Hjemmeværnsforening ophørte den 30. marts 1949, hvorefter en del af medlemmerne søgte optagelse i det nye statslige Hjemmeværn.

Efter sabotørskolens tid blev terrænsportsfanen en del af Hjemmeværnsforeningen og senere Hjemmeværnet i det tidligere Hjemmeværnskompagni 2113, som i 2001 blev til Hjemmeværnskompagni Skive.

Da Hjemmeværnskompagni Skive senere ophørte, blev fanen overdraget til Hjemmeværnets Historiske Center i Holstebro.

Fanen er i dag meget skrøbelig og vil på sigt kræve en egentlig konserveringsmæssig behandling.

Fanen er derfor nedpakket i syrefrit papir, mens der arbejdes på at finde økonomi og mulighed for at restaurere den.

Fanen betragtes som en af Hjemmeværnets første faner, muligvis den første.

📸Lars Holm & HHCH Kildesamling Holstebro / 📇Hviid

26/08/2026

Tænk, at noget så praktisk som en faldskærm under Anden Verdenskrig kunne ende som en kjole til en af livets store begivenheder.

Når britiske fly kastede våben og forsyninger ned til den danske modstandsbevægelse, fulgte faldskærmene med ned. I en tid, hvor stof var en mangelvare, blev det stærke og glatte faldskærmsstof alt for værdifuldt til bare at blive smidt væk.✈️

Nogle familier brugte stoffet til at sy brudekjoler, dåbskjoler eller andre fine klædningsstykker. På den måde blev et materiale fra krigen forvandlet til noget, der hørte til fest, håb og familieliv.

Faldskærmsstoffet fortæller derfor ikke kun om modstandskamp og våbennedkastninger, men også om almindelige menneskers opfindsomhed i en svær tid.

I dag kan man stadig finde kjoler af faldskærmsstof på danske museer og i arkiver. De minder os om, hvordan krigens materialer fik nyt liv og blev en del af personlige historier.

Et stykke faldskærmssilke kunne altså blive til mere end et redskab i krigen - Det kunne også blive til et minde, som en familie gemte.

Har du selv en historie om faldskærmsstof, genbrug under krigen eller et særligt stykke tøj med en familiehistorie?

Del gerne dine oplevelser og minder i kommentarsporet☺️

22/08/2026

Veterandag 2026

🇩🇰Den 5. september markerer vi flagdag for Danmarks udsendte 🇩🇰

Dagen er en vigtig anledning til at anerkende de danskere, der har været udsendt i international tjeneste – blandt andet soldater, politifolk og sundhedspersonale – samt de familier, der har støttet dem undervejs.

Vi afholder flagdag på museet med fortællinger og temaudstillinger om Hjemmeværnssoldater og de missioner, de har været udsendt til – lige fra Afghanistan til Kosovo.

Hejs flaget i haven, eller sæt et flag i vinduet, og vær med til at markere dagen 🇩🇰

Mærkerne er henholdsvis fra Hjemmeværnssoldater som har gjort tjeneste i Helmand og Kosovo.

/Hviid

22/08/2026

19/08/2026

Efter krigen så en temmelig kradsbørstig uniform dagens lys — en uniform, der så ud som om den både kan overleve mudder, marchture og en soldat med alt for lidt feltration og har været båret af mange gæve krigere med gammelt udrustning og tunge støvler som giver ømme fødder🪖

Battledress kom i brug i den britiske hær lige før 2. Verdenskrig og blev hurtigt en almindelig uniform i flere lande 🇬🇧

I Danmark kom uniformen især ind via Den Danske Brigade i Sverige. Derfor fik den danske udgave navnet feltuniform M/44, også kaldet Model 44. Selvom navnet peger på 1944, var uniformen faktisk et nyt design, som først for alvor blev indført i slutningen af 1940’erne.

Senere blev den erstattet af kampuniform M/58, men battledress blev stadig brugt i Hjemmeværnet helt frem til 1970’erne, indtil de fleste var skiftet ud med tjenesteuniform M/69.🪖

Er der nogen derude, som har en god historie fra dengang I stod iført M/44-uniformen på en øvelse eller på skydebanen?? 🪖⚔️

/Hviid

02/08/2026

En kort historie om sommeruniformer😎🌞

Da Hjemmeværnet blev oprettet i 1949, manglede det nye værn uniformer til de mange frivillige. Uniformeringen var derfor ujævn og bestod i høj grad af genbrugte britiske, svenske og ældre danske uniformer.

Hærens egne lagre var tomme efter den tyske besættelse, men ældre, brugbare danske uniformsdele fra før krigen blev indsamlet, hvor man kunne finde dem. Derfor bar soldater i de tidligste lokalafdelinger ofte ældre dansk mundering sammen med allieret udstyr.

Løsningen blev at købe store overskudslagre af militæruniformer fra de allierede styrker samt modtage donationer, blandt andet fra Australien.

Den australske M/1945-uniform, som blev brugt fra 1949 og et stykke ind i 1950’erne, nåede Danmark som del af disse allierede overskudspartier.

Uniformerne var syet i et meget let og tyndt stof, og mange danske Hjemmeværnssoldater oplevede dem som ”hundekolde” om vinteren.🥶



/Hviid

22/07/2026

Da Danmark blev befriet i 1945, fandtes Hjemmeværnet endnu ikke i den form, vi kender i dag.
Det officielle Hjemmeværn blev først oprettet i 1949. Men allerede i årene lige efter befrielsen begyndte tidligere modstandsfolk rundt om i landet at samle sig i lokale hjemmeværnsforeninger.

Et vigtigt skridt blev taget den 9. juni 1945 i Odense. Her samledes 250 ledere fra modstandsbevægelsen, med Frihedsrådet i spidsen, for at drøfte og koordinere oprettelsen af et frivilligt værn.
Mødet blev startskuddet til en bølge af lokale foreningsstiftelser over hele landet. I 1948 var antallet vokset til 282 foreninger.

Den første formelle hjemmeværnsforening blev oprettet på Mors under navnet »Morsø Hjemmeværnsforening«. Foreningen blev stiftet 17. september 1945 med billedhuggeren og modstandslederen Constantin Sørensen der under besættelsen ledte modstandsbevægelsen i Nykøbing, blev foreningens første formand.
Morsø Hjemmeværnsforening eksister endnu men er i dag lokale forankret i Hjemmeværnskompagni Mors (HVK Mors)

Snart fulgte andre byer efter. Nordthy fik sin lokalforening den 23. september 1945, også byer som Køge og Kerteminde var blandt de første til at organisere egne hjemmeværnsforeninger. Mange steder voksede foreningerne direkte ud af de lokale modstandsstyrker.

I begyndelsen var foreningerne private, selvorganiserede og drevet af lokale kræfter. De stod selv for finansieringen af deres hjemmeværnsgårde og måtte derfor betale et årligt kontingent på 10 kr.

Kontingentet gik primært til basale administrationsudgifter, leje af lokaler samt indkøb af ammunition og skydeskiver. Foreningerne var private og fik i starten ikke offentlig støtte, hvilket betød, skulle folkene på skydebanen måtte de betale 10 øre pr. patron, prisen var fastsat af Danske Hjemmeværnsforeningers Landsforbund.

Selvom 10 kr. lyder af meget lidt i dag, svarede det i slutningen af 1940'erne til omtrent en dagløn for en ufaglært arbejder.

I tiden lige efter befrielsen fandtes der heller ingen fast uniform. Modstandsfolkene og de første hjemmeværnsfolk brugte ganske enkelt det tøj, de havde til rådighed. Nogle mødte op i civilt tøj, andre i kedeldragt eller jakkesæt.

Efterhånden kom der mere ensartet påklædning. Kort efter befrielsen skaffede man britiske battledresses, som blev farvet blå eller sorte, så de ikke blev forvekslet med hærens uniformer.

I folkemunde blev de nogle gange kaldt ”det sorte hjemmeværn” eller ”det blå hjemmeværn”, afhængigt af deres baggrund og påklædning.

De nye uniformer var dog langt fra elegante. Mange bemærkede, at de så mørke, stive og ofte lidt for små ud. Alligevel blev de båret med stolthed. For mændene i uniformerne var de et tegn på, at det frivillige forsvar nu var ved at finde sin form efter krigen.

For tidligere modstandsfolk fandtes der dog et særligt kendetegn. Havde man gyldigt medlemsbevis, kunne man få en ordensbjælke i modstandsbevægelsens farver. Den kunne bæres på jakken som et synligt minde om den indsats, man havde ydet under besættelsen.

Disse tidlige foreninger blev forløbere for det officielle Hjemmeværn. Med loven i 1948 blev rammerne lagt, og den 1. april 1949 trådte Hjemmeværnet officielt i kraft. De lokale foreninger blev herefter en del af den nye statslige organisation.

Billederne viser medlemmer fra Holstebro Hjemmeværnsforening, som havde 125 medlemmer ved den stiftende generalforsamling den 5. juli 1946.

Kilde: Forstadsmuseet, Lex & Hviid

13/07/2026

Efterlysning: Kan du hjælpe med at identificere en Røde Kors-uniform fra Lemvig?

Vi søger oplysninger om en Røde Kors-uniform fra Lemvig, som i midten af 1970/80’erne blev indleveret til det daværende Hjemmeværnsmuseum i Holstebro.

Uniformen har tilhørt Helge B***e, der under dæknavnet Nørremose var en del af ledelsen af modstandsbevægelsen i Lemvig.

Helge B***e var gode venner med museet daværende dagligleder Carl Fonager og Jens ”Toldstrup” som var leder af modstandsbevægelsen i Nordjylland, Region 1, i årene 1944 – 1945.

”Toldstrup” blev ved oprettelse af museet i 1975 tilknyttet museet som historisk konsulent og benyttede museet til at samle lokale og nordjyske modstandsfolk til jubilæer og lign, og derved blev der indleveret flere effekter fra tiden under besættelsen.

Vi vil meget gerne høre fra personer, der kan hjælpe med at afklare, hvornår uniformen har været anvendt, og om den blev brugt lokalt i Lemvig eller i andre sammenhænge.

Har du viden om uniformen, Helge B***e, Røde Kors i Lemvig under besættelsen eller modstandsbevægelsen i området, hører vi meget gerne fra dig.

På forhånd tak for hjælpen.

/Michael

02/07/2026

Mødte du nogensinde "Boforsen" i Hjemmeværnet? ⚓️💥

I dag forbinder de fleste nok Marinehjemmeværnet med moderne patruljeskibe og redningsaktioner til søs. Men spoler vi tiden lidt tilbage, så det anderledes tungt ud!

Under den kolde krig og frem til starten af 00'erne rådede Hjemmeværnet over de legendariske 40 mm Bofors-maskinkanoner, der var monteret på affutage og betjent af Hjemmeværnspersonel, hver kanon betjentes af 5 mand, 1 pjecekommandør, 1 ammunitionslanger, 1 ammunitionslader, 1 sideretter og 1 højderetter.

Kanonerne blev brugt som mobile batterier på land. Opgaven var klar: De frivillige soldater skulle forsvare danske havne og kyster mod trusler fra luften og vandet.

Det krævede masser af træning, præcision og godt teamwork at betjene det tunge svenske skyts. Uddannelsen af frivillige var så effektiv, at det gjorde kanonerne til en fleksibel ressource.

I dag er de rå 40 mm kanoner skiftet ud med moderne overvågning og lettere våben. Men historien lever stadig Marinehjemmeværnet.

👇 Del din historie i kommentarfeltet! 👇
Var du i Marinehjemmeværnet, da kanonerne var aktive? Eller har du prøvet at rulle dem ud til øvelse? Lad os høre dine minder (📸 og måske se et gammelt billede)!

📸J. Falkenberg (Billederne er fra forterne Stevns, Dragør og Langeland)

01/07/2026

I forbindelse med den nærtforestående øvelse Blåtand, blev der udskrevet en konkurrencen om et ærmemærke blandt hjemmeværnssoldaterne i landdelsregionen vest. regionen dækker Jylland og Fyn.

Mie fra Stabshjemmeværnskompagni Nordjylland vandt konkurrencen og det flotte mærke skal anvendes i forbindelse med øvelsen. 🤗🫶

Historisk blev heraldiske mærker brugt til at identificere riddere i kamp , men i dag fungerer de som officielle kendetegn for stater, regioner (f.eks. kommuner) , militærafdelinger , slægter og organisationer og kan skaber stolthed, sammenhold og fællesskab internt i organisationer, såsom inden for forsvaret

Er man nysgerrig, kan Mies indstilling og beskrivelse af mærket læses på Stabshjemmeværnskompagni Nordjyllands facebook site 🪖⚔️