Stadsarkivet Frieboeshvile

Hjem
Danmark
Kongens Lyngby
Stadsarkivet Frieboeshvile

Lyngby-Taarbæk Stadsarkiv er historisk arkiv for borgere og forvaltning i Lyngby-Taarbæk Kommune, der formidler den lokale historie og kulturarv.

Vi har nogle retningslinjer for besøgende på siden:
- Indlæg skal holdes i en god tone. Tal pænt til og om andre, undgå stødende, racistiske eller diskriminerende kommentarer
- Indlæg må ikke være rettet imod navngivne personer og grupper
- Indlæg må ikke være lovstridige, indeholde chikane, reklame eller links til kommercielle sider
- Indlæg må ikke indeholde personlige oplysninger om dig selv el

ler andre. Fx cpr-nummer
- Kommentarer skal være relevante for den tråd der kommenteres på
- Billeder af andre personer må kun offentliggøres med deres samtykke. Vi kan slette indlæg, der ikke følger ovenstående retningslinjer og eventuelt blokere brugere.

01/09/2026

Kom og oplev udstillingen ”Lyngby Dyrehospital”, som åbner i morgen onsdag den 2. september kl. 16-17 på Stadsarkivet Frieboeshvile. Alle er velkomne 🐩🦮🐕‍🦺🐈🦜🐇

I 1938 åbnede Danmarks første private dyrehospital i Kongens Lyngby, og i dag - snart 90 år efter - kan hunde 🐕 , katte 🐈, kaniner 🐇 og andre elskede familiedyr fortsat blive undersøgt og behandlet samme sted.

Den nye udstilling sætter fokus på den fascinerende historie om de firbenede og vingede patienter og hverdagen på Lyngby Dyrehospital. Så kom og oplev sjove, spændende og rørende billeder og fortællinger fra et mindre kendt område af lokalhistorien.

Udstillingen kan opleves på Stadsarkivet Frieboeshvile, Lyngby Hovedgade 2, tirsdag, onsdag og torsdag kl. 14-16 og lørdag kl. 10-14. Udstillingen er gratis, og kan ses frem til den 24. juni 2027 ☀️💫💫

Se mere på stadsarkivet.ltk.dk.

28/08/2026

Ugens Lokalhistoriske Billede i Det Grønne Område

Trolleybusser - Nu kører Letbanen i kommunen. Engang var Trolleybusser en vigtig del af trafiknettet i Lyngby-Taarbæk i 1938-1963.

Af Mette Henriksen, stadsarkivar ved Stadsarkivet Frieboeshvile

I 1938 udvidede NESA, Nordsjællands Elektricitets- og Sporvejs Aktieselskab, i Hellerup sit ledningsnet, så der kom trolleybusruter til Lyngby. Det blev starten på trolleybusserne i Lyngby-Taarbæk.
Trolleybusserne var drevet af elektricitet ligesom en sporvogn, men de havde gummihjul, der ikke var strømførende og kørte på vejene ligesom busser. Det krævede et kompliceret ledningsnet med dobbelte køreledninger.

De stangformede strømaftagere på trolleybussernes tage var fleksible og drejelige, så vognene kunne køre ind til fortovet ved stoppestederne.

Trolleybusserne var lydløse, og på grund af deres begrænsede sidebevægelighed var de, efter sigende, behagelige at være passager i.

Ruten gik igennem Lyngby Hovedgade men ikke forbi Lyngby Station. Transportformen var populær, og trolleybusruten blev hurtigt forlænget til Sorgenfri, hvor vognene havde vendeplads på hjørnet af Kongevejen og Skovbrynet. I København havde ruten endestation ved Nørreport Station.

Trolleybusserne var bygget på de engelske Leyland-chassiser med karrosserier fra vognfabrikken Scandia i Randers. En ny model blev taget i brug i 1953, men da de store og langvarige ombygninger af Lyngbyvejen (nu Helsingørmotorvejen) ville kræve jævnlige ændringer af ledningsnettet, valgte man i 1963 at gå over til diseldrevne busser. Det betød, at en epoke med trolleybusser i Lyngby-Taarbæk var slut.

De første danske trolleybusser kørte i Gentofte i 1927, og frem til 1971. En af de sidste trolleybusser kan nu opleves på Danmarks Tekniske Museum i Helsingør.

Udover NESA havde Københavns Sporveje og Odense Sporvej også trolleybusser, men trolleybusserne fik dog ikke samme udbredelse i Danmark som i mange andre europæiske storbyer.

Billede 1: Trolleybus ved Lyngby kirke, 1938. Her lige neden for Lyngby kirke blev i 1938 bygget en vendeplads til den gule linje 23. (Foto: Lyngby-Taarbæk Stadsarkiv)

Billede 2: Trolleybus på Lyngby Hovedgade ud for Torvet, ca. 1950. (Foto: Lyngby-Taarbæk Stadsarkiv)

27/08/2026

Ugens Lokalhistoriske Billede i Det Grønne Område

Æggebakker fra Lyngby

Brødrene Hartmanns grundlagde i 1917 en virksomhed i Kongens Lyngby, som fra 1936 producerede æggebakker og endte med at være verdens største æggebakkeleverandør.

Af Mette Henriksen, stadsarkivar ved Stadsarkivet Frieboeshvile

Brødrene Hartmanns far, Adolph Marius Hartmann (1855-1912), havde været handelsrejsende i skrifttyper til bogtryk. Han anlagde sit eget skriftstøberi i en villa på hjørnet af Jernbanevej og det senere Lyngby Torv, som han kaldte ”Gutenberghus”.

De tre Hartmann-sønner, Louis (1891-1971), Carl (1893-1959) og Gunnar (1895-1957) huserede i villaens kælder, hvor de eksperimenterede og byggede motorcykler og maskiner til bogtryk.

I 1917 startede brødrene en maskinfabrik i Pritzels Fabrik på Lyngby Hovedgade 12, som byggede videre på farens papirposefabrik.
I perioden 1925-1935 fremstillede de maskiner i den tidligere sukkerfabrik på Vinkelvej, indtil den blev ombygget til Porcelænsfabrikken Danmark i 1935.

Det var af afgørende betydning for virksomheden, at Brødrene Hartmann i 1936 fik licens til de maskiner, der kunne producere æggebakker af pulp og igangsatte en stor produktion af maskiner og emballage på deres fabrik ”Brødrene Hartmanns Maskinfabrik”. Virksomheden lå på hjørnet af Klampenborgvej og Kanalvej.

I 1962 blev en helt ny fabrik indviet i Tønder, i 1973 blev fabrikken udvidet og produktionen af æggebakker flyttede gradvist til Tønder. Fabrikken er løbende blevet udvidet siden 1973.

Tilbage på den tidligere fabriksgrund på hjørnet af Klampenborgvej og Kanalvej blev opført et moderne hovedsæde. I 2006 blev hovedsædet i Lyngby solgt, og i 2008 åbnede det nye hovedkontor i Gentofte.

Produktionen af æggebakker udviklede sig gennem årene til et verdensomspændende firma, og emballager af støbepap, primært til æg, produceres nu på Hartmannmaskiner i det meste af verden.

Brødrene Hartmann A/S skiftede navn til Hartmann Packaging A/S i 2025. Og nu flytter Hartmanns tilbage til Lyngby-Taarbæk med åbningen af det nye hovedkontor på Ørholmvej 57 i Ørholm.

Billedtekst: Brødrene Hartmann fotograferet sammen med personalet i fabrikken på Vinkelvej, 1930'erne. (Foto: Lyngby-Taarbæk Stadsarkiv)

26/08/2026

Ugens Lokalhistoriske Billede i Det Grønne Område

Første skoledag

Sommerferien er slut, og skoleeleverne er tilbage på skolebænken. De yngste for allerførste gang.

Af Mette Henriksen, stadsarkivar ved Stadsarkivet Frieboeshvile

Den første skoledag markerer starten på en ny tid for de yngste elever, og i de næste mange år vil skolelivet være med at forme og udvikle eleverne og gøre dem parate til deres videre færd i livet.
Mange husker sikkert deres første skoledag som en dag med spænding og nysgerrighed, og om hvordan man ankommer til skolen med sine forældre iført fine nye sko og en splinterny lidt for stor skoletaske på ryggen.

Det er ikke blot en helt særlig dag for alle de nye elever men også for de stolte forældre, for skolen, som byger velkommen med flag, sange, taler - for at gøre velkomsten så festlig som muligt for alle.
Den ældste skole i Raadvad er gammel. Den blev oprettet som en fabriksskole i perioden 1770-1780. Den beskedne skolebygning indeholdt også en bolig til skolelæreren, og en del af lønnen bestod af brændsel til både skole og bolig. Skolebygningen eksisterer stadig under navnet Egehuset.

I 1872 blev eleverne overflyttet til den nyopførte Lundtofte Skole, men skolevejen blev for lang for børnene i Raadvad, så den lokale skole måtte åbne igen i 1874. Det skete på betingelse af, at forældrene betalte skolepenge til knivfabrikken. Sognerådet ønskede dog, at skolen skulle være kommunal, så aftalen blev, at fabrikken betalte for bygningsdrift og brændsel til læreren, mens kommunestyret betalte lønnen.

Fra 1913, hvor børnearbejde på fabrikker blev forbudt, blev skolen en ren kommunal skole. Det stigende elevtal betød, at der blev opført en ny skole i 1918-19, tegnet af arkitekt Harald Lønborg-Jensen.

”Den nye Skole”, som den blev kaldt, blev nedlagt i 1965. Eleverne blev herefter overført til Baunegårdsskolen, og bygningen blev i 1972 indrettet til vandrehjem. Der er stadig vandrehjem i dag.

Billedtekst: Det obligatoriske foto af 1. klasses første skoledag på Raadvad Skole. Eleverne sidder på trappen, mødrene står bagved og følger med. Til højre på trappen ses klasselærer Svend Georg Hansen, 1960-62. (Foto: Lyngby-Taarbæk Stadsarkiv)

19/08/2026

Ugens Lokalhistoriske Billede i Det Grønne Område

Taarbæk Badehotel

Taarbæk Badehotel var et populært sommerhotel, når københavnere drømte om god mad, underholdning og masser af havluft under deres sommerophold.

Af Mette Henriksen, stadsarkivar ved Stadsarkivet Frieboeshvile

I højsæsonen om sommeren var Taarbæk Badehotel helt booket med glade sommergæster, som lod sig indkvartere til opvartning med fuld forplejning, underholdning og gåture langs stranden.

Skulle københavnere på korte eller længere ophold, så gik rejsen ofte nordpå, og omkring 1900 var det mondæne Taarbæk Badehotel et populært feriemål for det københavnske borgerskab. Nogle tog ophold her hele sommeren, mens andre blev et par dage uden for sæsonen, langt væk fra storbyens ildelugtende og larmende inferno.

Siden slutningen af 1600-tallet lå her en kro. I 1873 opførte kroejer Vilhelm Haagensen en treetagers hotelbygning, som den senere ejer P.C. Glud ombyggede til et moderne badehotel med verandaer til kaffedrikkende damer i lang kjoler og store hatte, balkoner med udsigt over Øresund og tårne i tidens eventyrlige stil.

I disse omgivelser kunne gæsterne nyde sommeren, frisk luft og en gåtur langs stranden. Med til et godt ophold hørte også god mad og drikke, som hotelkøkkenet sørgerede for.

I 1918 nedbrændte hotelfløjen langs Skovvej, hvor der havde været indkvartering af soldater fra Sikringsstyrken under 1. Verdenskrig. I løbet af sommeren blev den nedbrændte hotelfløj genopført, og Taarbæk Hotel blev udvidet og fik et format, der gjorde det til et af Øresundskystens største badehoteller.

Desværre lykkedes det dog ikke helt at få Taarbæk Badehotel på fode igen, og efter flere tvangsauktioner blev det meste af hotellet nedrevet i 1935-36. I 1936 blev det købt af Ejendomsaktieselskabet Taarbækhave, som opførte den nuværende bebyggelse, kaldet Taarbækhave.

Billedtekst: Taarbæk Badehotel klar til at tage imod sommergæsterne, ca. 1915. (Foto: Lyngby-Taarbæk Stadsarkiv)

18/08/2026

Alle er velkomne til åbning af udstillingen ”Lyngby Dyrehospital”
onsdag den 2. september kl. 16-17 på Stadsarkivet Frieboeshvile.

I 1938 åbnede Danmarks første private dyrehospital i Kongens Lyngby, og i dag - snart 90 år efter - kan hunde, katte, kaniner og andre elskede familiedyr fortsat blive undersøgt og behandlet samme sted.

Udstillingen sætter fokus på den fascinerende historie om de firbenede og vingede patienter og hverdagen på Lyngby Dyrehospital. Kom og oplev sjove og rørende billeder og fortællinger fra et mindre kendt område af lokalhistorien.

Det er gratis at deltage. Tilmelding her: https://place2book.com/da/sw2/sales/ccvcs68e6c

17/08/2026

Ugens Lokalhistoriske Billede i Det Grønne Område

Med kapervogn i Dyrehaven

Siden 1700-tallet har kaperkørsel været en del af oplevelsen af Dyrehaven.

Af Mette Henriksen, stadsarkivar ved Stadsarkivet Frieboeshvile

Når man ankommer til Dyrehaven ved Den røde Port fra Klampenborg Station, er de flotte kapervogne det første, man ser, og siden midten af 1700-tallet har de kørt de besøgende gæster rundt i Dyrehaven. På en sådan hestevognstur kan man høre kusken fortælle om dyrelivet og historien, mens man nyder den smukke natur.

Der blev først åbnet op for borgernes adgang til Dyrehaven i 1756. Før den tid var det store naturområde, siden 1669, kongernes private jagtområde. Inspireret af den franske parforcejagt havde Frederik den 3. fået indhegnet skoven til denne særlige jagtform.

Før toget kørte til Klampenborg Station i 1863, var kapervognene den eneste transportmulighed for københavnere, når de skulle på søndagsudflugt til Dyrehaven. Dengang blev kaperne og deres vogne også kaldt ”kaffemøllerne”, fordi vognenes jernbeslåede hjul lød som en kaffemølle, når de kørte på den grusbelagte vej fra Østerport ad Strandvejen op langs Øresundskysten.
De blev nok også kaldt ”kaffemøllerne”, da endemålet var Dyrehavens mange traktørsteder med friskbrygget kaffe og måske en lille eller stor dram dertil.

Med indvielsen af togdriften fra København til Klampenborg i 1863 blev ruterne kortere, og gik herefter fra stationen og videre ind i Dyrehaven til Dyrehavsbakken eller rundt i den øvrige del af den store smukke dyrehave.

I 2015 fik kaperne og deres heste nye forhold, da en ny kaperstald blev opført på Naturstyrelsens materialeplads tæt på Kongeporten og Dyrehavsbakken.

Billedtekst: Kapervogn ved den mest kendte af de 19 porte røde porte ind til Dyrehaven, nemlig Klampenborgporten ved Klampenborg Station, 1930’erne. (Foto: Lyngby-Taarbæk Stadsarkiv)

14/08/2026

Ugens lokalhistoriske Billede i Det Grønne Område

Frederiksdal Fribad

For at alle borgere kunne få adgang til natur, strand og grønne områder anlagde kommunen en offentlig badestrand ved Furesøen.

Mette Henriksen, stadsarkivar ved Lyngby-Taarbæk Stadsarkiv

I 1930'erne kom der politisk fokus på friluftslivet og skabelsen af rekreative områder med offentlig adgang for alle borgere. Grundtanken var, at alle mennesker skulle have adgang til lys og frisk luft, og at det var sundt at opholde sig i den frie natur.

Fra 1930 lejede Lyngby-Taarbæk Kommune derfor en eng ved Furesøen under Frederiksdal gods for at etablere en badestrand og sikre borgernes adgang til et af kommunens rekreative områder.

For enden af Virum Vandvej opsatte kommunen en badebro ud i søen og anlagde en lille strandbred. Badebroen er siden flyttet og forlænget.

I begyndelsen var der ingen omklædningsrum ved Frederiksdal Fribad. Mange medbragte derfor egne telte til strandturen ved søbredden, så de kunne klæde om uden nysgerrige blikke. Der var også mulighed for at leje telte i Frederiksdal i 1930'erne, og man kunne få tilladelse til at overnatte i telt.

Kommunen installerede en vandhane, men ingen vandskyllende toiletter, hvilket sundhedskommissionen kritisk bemærkede i 1936. Først efter krigen blev fribadets bygning opført. Bygningen var indrettet med omklædningsrum, så der dagligt var omklædningsfaciliteter til 1.000 badegæster. Der var også en kiosk med salg af isvafler, slik og kaffe.

Efter badekabinerne blev opført, blev fribadet også brugt til den kommunale skolesvømning, og mange kan stadig huske svømmeundervisningen i det iskolde vand med korkbælter på.

I 2001 blev bygningen med de tidligere omklædningsrum indrettet til restaurant. Frederiksdal Fribad er i dag et af kommunens mange populære grønne områder.

Billedtekst: Stemningsbillede fra Frederiksdal Fribad, 1940’erne. (Foto: Lyngby-Taarbæk Stadsarkiv)

13/08/2026

Ugens Lokalhistoriske Billede Det Grønne Område

Det nye Stadsbibliotek

Åbningen af Stadsbiblioteket i Lyngby i 1968 var en stor kulturpolitisk satsning. Der kom blandt andet en sal til foredrag og arrangementer.

Af Mette Henriksen, stadsarkivar ved Stadsarkivet Frieboeshvile

I 1960 vedtog Kommunalbestyrelsen under ledelse af den konservative borgmester Paul Fenneberg (1907-1982) at opføre et nyt og moderne stadsbibliotek til borgerne i Lyngby-Taarbæk. Det blev placeret centralt for enden af Lyngby Hovedgade og lige op ad den idylliske Mølledam. Arkitekterne var Tyge Holm og Flemming Grut.

Visionen med det nye Stadsbibliotek kom på et tidspunkt, hvor udbygningen af velfærdsstatens institutioner, herunder folkebibliotekerne, for alvor var sat i gang efter 2. verdenskrig. De gunstige samfundsmæssige rammer og den store befolkningsvækst i Lyngby Taarbæk spillede også en stor rolle, sammen med en borgmester med en vision for kulturen.

I 1964 startede opførelsen af bygningen. I et samarbejde mellem biblioteksudvalget med viceborgmester Ole Harkjær i spidsen og en begejstret stadsbibliotekar Aage Børresen voksede det nye bibliotek frem på byggegrunden, og i maj 1968 blev det nye bibliotek indviet med pomp og pragt.

Stadsbiblioteket var i sin grundlæggende idé et banebrydende initiativ og satte nye standarder for dansk biblioteksbyggeri. Det var tænkt som et samlet kulturcenter med plads til et stort bibliotek, og som noget helt nyt var der gjort plads til en sal til foredrag og arrangementer.

På billedet optræder den farverige Sigvaldi i 1970 foran et blandet publikum af bedsteborgere og flippere i islandske sweatre.
Byggeriet var af en høj kvalitet, og møblerne var produceret af flere af tidens bedste møbelarkitekter: Nanna Ditzel indrettede børnebiblioteket, biblioteksrummet var indrettet med smukke Poul Kjærholm stole, og cafeen var indrettet med moderne Eero Saarinen møbler.

Billedtekst: Forfatteraften med den farverige Sigvaldi på programmet i bibliotekssalen på Stadsbiblioteket, 1970. (Foto: Lyngby-Taarbæk Stadsarkiv)

11/08/2026

Book din billet på Stadsarkivet.ltk.dk!👹🎟️
Se mere på Stadsarkivet.ltk.dk

Adresse

Lyngby Hovedgade 2
Kongens Lyngby
2800

Hvad er åbningstiderne?

Tirsdag	14:00 - 16:00
Onsdag	14:00 - 16:00
Torsdag	14:00 - 16:00
Lørdag	10:00 - 14:00

Telefon

+4545884383

Internet side

http://www.stadsarkivet.ltk.dk/

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Stadsarkivet Frieboeshvile sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.