Danmarks Jernbanemuseum

Danmarks Jernbanemuseum Velkommen til Danmarks Jernbanemuseums officielle side her på Facebook med aktuelle informationer om, hvad der rør sig i og uden for museet.
(1092)

Børn under 0-17 år år har altid gratis adgang. Se åbningstider og entrépriser på jernbanemuseet.dk I centrum af Odense, som nabo til Odense Banegård, har Danmarks Jernbanemuseum til huse i en gammel remisebygning fra 1954. Her kan I opleve 21 spor fyldt med dansk jernbanehistorie gennem næsten 200 år. Museet er et hyggeligt og lærerigt udflugtsmål for hele familien. Kig ind i de kongelige salonvog

ne, se sneploven fra dengang der var isvinter, oplev 1970’er kupéen med askebægre og gense den orange traktor, kendt fra ”Olsen-banden på sporet”. Sæt gang i de små modeltog og studer de fascinerende færgemodeller. Gå mellem de store damplokomotiver, se skinnebilen, den toetagers udflugtsvogn og rutebilen fra dengang farfar var barn. For de mindste børn er Børnebanegården et sikkert hit – en banegård i børnestørrelse med billetsalg, kontroltårn og plads til leg. Besøg også den udendørs legeplads, hvor børnene kan udforske det store trælokomotiv eller rutsje fra toppen af vandtårnet. Leg i lokomotivmester Busses værksted, hvor museets børneunivers Koblingerne vækkes til live. Minitoget er for hele familien. Hver dag er der flere afgange med minitoget, enten inde eller ude. Her kommer I forbi jernbanehistoriske miljøer i børnestørrelse, bl.a. den gamle Lillebæltsbro, en stationsby og en Storebæltsfærge. Danmarks Jernbanemuseums retningslinjer på Facebook:

• På Facebook fortæller vi løbende om arrangementer og udstillinger på museet, om vores materiel og historier om rejselivet

• I højsæson og ferieperioder kan svartiden være længere her på Facebook

• Vi opfordrer til en høflig og venlig tone i indlæggene

• Vi forbeholder os ret til at fjerne injurierende, racistiske og uvedkommende indlæg

• For hurtigt svar bedes man ringe 6613 6630

• Alle spørgsmål om moderne togdrift henvises til DSB

03/09/2026

🗣️ KALDER ALLE UNGE 📣

På mandag går det løs! Hele uge 37 inviterer K7 unge til og med 27 år til gratis kultur og gode oplevelser.
Besøg os – eller et af de mange andre museer.

Og husk: Onsdag den 9. september kl. 19.00 holder vi historiequiz 🚂
Læs mere, og hent din gratis billet på k7k7.dk.

HISTORIEN BLIVER LEVENDEHvordan åbner man døren til historien for børn og unge?Det spørgsmål har været udgangspunktet fo...
02/09/2026

HISTORIEN BLIVER LEVENDE

Hvordan åbner man døren til historien for børn og unge?
Det spørgsmål har været udgangspunktet for et helt nyt læringsunivers på Danmarks Jernbanemuseum, udviklet af vores børn- og ungeinspektør Maria Kastrupsen.

Her bruger vi fortælling, teaterleg og sceniske greb til at invitere eleverne ind i historien. Sammen med museets fortællekonduktører møder de ikke bare fortiden på afstand – de får mulighed for at undersøge roller, mærke historiens dilemmaer og opleve den med krop, sanser og fantasi.

For man kan ikke nødvendigvis bare bede en klasse om at træde ind i en rolle og lege. Legen skal nogle gange hjælpes på vej. Derfor bruger fortællekonduktørerne greb fra scenekunsten til at åbne legen og skabe et trygt rum, hvor eleverne gradvist får mod på at træde ind i fortællingen.

Vi tror på, at børn lærer med hele sig, og at et museumsbesøg skal kunne noget andet end en almindelig skoledag. Fagligheden er fundamentet, men vejen ind i den må gerne være legende.

For os hænger læring og trivsel sammen. Når der er plads til forskellige måder at deltage på, kan flere børn finde deres egen vej ind i både fællesskabet og historien og opleve, at deres spørgsmål, tanker og fantasi har værdi.

Vi glæder os til at dele endnu mere om vores nye læringsunivers her på siden i den kommende tid.

FARVEL TIL FÆRGEN KRONPRINS FREDERIKTilbage i juli sejlede færgen Kronprins Frederik ud på sin sidste rejse til Esbjerg,...
01/09/2026

FARVEL TIL FÆRGEN KRONPRINS FREDERIK

Tilbage i juli sejlede færgen Kronprins Frederik ud på sin sidste rejse til Esbjerg, hvor den nu skal ophugges efter 45 års tro tjeneste på havet.

Færgen blev bygget i begyndelsen af 1980’erne og indsat af DSB på ruten mellem Korsør og Nyborg, hvor den sejlede frem til 1997. Herefter sejlede den for Scandlines på ruten mellem Gedser og Rostock og senest som fragtfærge mellem Rødby og Puttgarden.

Den var i drift frem til marts, hvor den blev afløst af den nye fragtfærge The Baltic Whale. Da det ikke lykkedes Scandlines at sælge færgen Kronprins Frederik til fortsat drift, blev den overtaget af ophugningsvirksomheden Smedegaarden i Esbjerg.

Husker du at have sejlet på Storebælt med M/F Kronprins Frederik?

📍 På vej ud af havnen i Gedser
⛴️ M/F Kronprins Frederik
📅 2008
📸 Jernbanekilder.dk

FRA TOGET OG UD I NATURENVi er ved at gennemgå museets plakatsamling, og i den forbindelse faldt vi over denne flotte pl...
31/08/2026

FRA TOGET OG UD I NATUREN

Vi er ved at gennemgå museets plakatsamling, og i den forbindelse faldt vi over denne flotte plakat af Erik Frandsen. Den reklamerer for DSB-kampagnen "Med DSB og saa til fods" og stammer formentlig fra begyndelsen af 1930'erne.

I disse år voksede danskernes interesse for vandreture, og DSB greb muligheden for at inspirere til oplevelser i naturen. Kampagnen præsenterede forslag til ture i naturskønne omgivelser.

I 1930'erne blev friluftsliv, motion og naturoplevelser en vigtig del af fritidslivet for mange danskere.
Det afspejles tydeligt på Erik Frandsens plakat, hvor en familie er på vej fra toget og ud i landskabet.

🔎 Læg mærke til de to dyr i baggrunden, som nysgerrigt følger familien med blikket.

Tager du også toget ud i naturen? 🌳

WEEKENDPLANER ANNO 1963I 1963 kunne man komme på weekendrejse med en særlig week-end billet – ud lørdag eller søndag og ...
30/08/2026

WEEKENDPLANER ANNO 1963

I 1963 kunne man komme på weekendrejse med en særlig week-end billet – ud lørdag eller søndag og hjem igen søndag eller mandag. En smart måde at gøre det lidt lettere at tage toget på en lille week-end udflugt.

Hvor ville du selv rejse hen på en week-end billet?

VI SKAL BYGGE! 👷‍♀️I morgen, lørdag den 29., og på søndag den 30. august kl. 10–15 inviterer vi til byggeweekend på Danm...
28/08/2026

VI SKAL BYGGE! 👷‍♀️

I morgen, lørdag den 29., og på søndag den 30. august kl. 10–15 inviterer vi til byggeweekend på Danmarks Jernbanemuseum 🏗

Vi gentager succesen og bygger igen sammen med Lokomotivmester Busse og Koblingerne denne weekend 💪

Brug Busses mange fund til at skabe jeres eget jernbaneunivers. Byg en station, en remise, en bro, et landskab – eller noget helt andet 🚂

Smøg ærmerne op, slip fantasien løs, og byg med Busse og Koblingerne på Danmarks Jernbanemuseum 🔨

S-TOGET FRA 1967 FLYTTER SNART INDTakket være donationer fra over 100 af museets venner og gæster samt en bevilling fra ...
27/08/2026

S-TOGET FRA 1967 FLYTTER SNART IND

Takket være donationer fra over 100 af museets venner og gæster samt en bevilling fra Thomas B. Thriges Fond kan vi nu istandsætte vores S-tog fra 1967.

Tusind tak til alle jer, der har bidraget! ❤️

Toget får en central plads i vores nye udstilling, hvor I kan træde ombord og opleve en S-togsrejse, som den var dengang. De fleste danskere kender de røde S-tog, der forbinder Københavns forstæder med centrum. Mange vil især huske 2. generation af S-togene, som kørte fra 1967 helt frem til 2007.

Udstillingen forventes at åbne i slutningen af 2027.
Vi glæder os til at vise jer meget mere fra arbejdet undervejs!

26/08/2026

HAR DU KØBT DIN BILLET TIL TOGFITNESS? 💪

Køb billet til Togfitness lørdag den 5. september. Her kan du køre med veterantog fra Odense til Marslev og se vores samling af historiske lokomotiver og vogne blive trukket ud i det fri.

Måske gemmer dit favoritlokomotiv sig et sted i mængden? 😍

Køb billet på vores hjemmeside 🚂💨

SKYD DETALJERNEHvad skal du lave onsdag aften? Ingen planer? Bare rolig – vi har en god idé til dig!Danmarks Jernbanemus...
25/08/2026

SKYD DETALJERNE

Hvad skal du lave onsdag aften? Ingen planer? Bare rolig – vi har en god idé til dig!
Danmarks Jernbanemuseum holder nemlig åbent fra kl. 9-21 om onsdagen, og vi synes, at du skal besøge os!

Brug besøget på at gå på opdagelse i de mange flotte og sjove detaljer, som vores udstillinger byder på.
Tag dit kamera og dine venner med, og dyk ned i flotte og fotogene detaljer.

Få en lille forsmag i billederne her. Men vi er sikre på, at du selv kan tage nogle endnu flottere billeder 📸

Adresse

Dannebrogsgade 24
Odense
5000

Hvad er åbningstiderne?

Mandag 10:00 - 16:00
Tirsdag 10:00 - 16:00
Onsdag 09:00 - 16:00
Torsdag 10:00 - 16:00
Fredag 10:00 - 16:00
Lørdag 10:00 - 16:00
Søndag 09:00 - 16:00

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Danmarks Jernbanemuseum sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Kontakt Museet

Send en besked til Danmarks Jernbanemuseum:

Del