Frøslevlejrens Museum/ Nationalmuseet

Frøslevlejrens Museum/ Nationalmuseet Følg siden og få spændende historier om Frøslevlejren - en tysk interneringslejr under besættelsen
(1)

  for 81 år siden blev 106 modstandsfolk genbegravet i Mindelunden i Ryvangen 🕊️Den 29. august 1945, på toårsdagen for b...
29/08/2026

for 81 år siden blev 106 modstandsfolk genbegravet i Mindelunden i Ryvangen 🕊️

Den 29. august 1945, på toårsdagen for begivenhederne i august 1943, blev de jordiske rester af 106 modstandsfolk begravet. Deres flagdækkede kister blev kørt gennem København i en bilkortege.

Op mod 200.000 mennesker stod langs vejene og betragtede ligtoget.

I Mindelunden var familier og kammerater til de faldne til stede, ligesom kongefamilien, regeringen og tidligere modstandsfolk deltog i genbegravelserne.

Vær med til en aften med fællessang ved musiker Vagn Anders Hansen i Frøslevlejren 🎶Onsdag den 16. september fra kl. 19-...
28/08/2026

Vær med til en aften med fællessang ved musiker Vagn Anders Hansen i Frøslevlejren 🎶

Onsdag den 16. september fra kl. 19-21 byder vi på en aften med sange fra krigs - og fredstid. Der vil være sange både fra og om 2. Verdenskrig.

Vi skal også synge sange, som er skrevet i Frøslevlejren, sange, som blev sunget til Alsang og meget mere.

Og husk Grundtvigs ord: ”Hver fugl må synge med sit næb” - så alle kan være med!

Billetpris: 130 kr. inkl. kaffe og lidt sødt ☕

Find billetter her: https://billet.froslevlejrensmuseum.dk/event?e=UJAs9e34Bzy8q9X6omfG

Vi har fundet et fint lykønskningskort frem fra vores arkiv. 💌Afsenderen af kortet er Valdemar Ferdinand Jensen, som var...
26/08/2026

Vi har fundet et fint lykønskningskort frem fra vores arkiv. 💌

Afsenderen af kortet er Valdemar Ferdinand Jensen, som var fange i Frøslevlejren fra august 1944 og helt indtil befrielsen kom den 5. maj 1945. Han arbejdede som skomager og var tilknyttet DKP. Han blev i juli 1944 arresteret for almen illegal aktivitet.

Lykønskningskort er dateret og sendt fra Frøslevlejren den 9. marts 1945. På forsiden af kortet er der tegnet et flot, dansk sommerlandskab.

Fangerne i Frøslevlejren måtte hver måned modtage og afsende ét brev. Brevet måtte kun fylde 20 linjer, hver på 16 stavelser og det skulle skrives med læselig skrift!

Hoslagt ved lykønskningskortet her ses også Valdemar Ferdinand Jensens originale fangefoto fra Frøslevlejren.

Foredrag i Frøslev I  Efterårsprogram 2026Vi løfter nu sløret for efterårets foredragsrække!📍Onsdag den 16. september: S...
06/08/2026

Foredrag i Frøslev I Efterårsprogram 2026

Vi løfter nu sløret for efterårets foredragsrække!

📍Onsdag den 16. september: Sange i krigs - og fredstid ved Vagn Hansen (fællessang)

📍Onsdag den 21. oktober: Frits Clausen og Inge - kærlighed og massemord ved Dirk Sina

📍Onsdag den 11. november: Skygger fra besættelsen: det tyske mindretal mellem erindring og historie ved Jon Thulstrup

Læs mere om de enkelte foredrag lige her: https://froeslevlejrensmuseum.dk/begivenheder/foredrag-i-froeslev

FÅ RABAT: Køb én samlet billet til alle tre foredrag til 300 kr. og opnå en samlet besparelse på 90 kr. Køb billet her: https://billet.froslevlejrensmuseum.dk/event?e=xbysmT0tyRN7pAZYq3Oe

Vi ses i lejren til en række spændende og stemningsfyldte foredrag

ER DU EFTERKOMMER TIL EN TIDLIGERE FANGE I FRØSLEVLEJREN?- Så læs med her:For første gang inviterer Frøslevlejrens Museu...
31/07/2026

ER DU EFTERKOMMER TIL EN TIDLIGERE FANGE I FRØSLEVLEJREN?

- Så læs med her:

For første gang inviterer Frøslevlejrens Museum til en en helt særlig dag for efterkommere af tidligere fanger, hvor vi samles om vores fælles historie.

Den Store Frøslevdag finder sted lørdag den 19. september 2026 - så sæt ❌ i kalenderen!

Programmet for dagen er spækket med foredrag, rundvisninger, aktiviteter for børn og mulighed for at få en snak med museets historikere.

En hyggelig stund med kaffe og kagebord og alsang er også inkluderet i billetten 🍰

Læs mere om Den Store Frøslevdag og køb billet her: https://billet.froslevlejrensmuseum.dk/event?e=CtYvkO1XCmMTjfui1Gsd

Billetpris: 150 kr. per person.

OBS - der er et begrænset antal billetter til salg.

I de ni måneder Frøslevlejren var i brug, fandt der 23 flugtforsøg sted. 19 fra selve lejren og fire under transport ell...
28/07/2026

I de ni måneder Frøslevlejren var i brug, fandt der 23 flugtforsøg sted. 19 fra selve lejren og fire under transport eller ophold på sygehus uden for lejren.

Den 21. april 1945 lykkedes det to Frøslev-fanger at flygte fra Sønderborg Statshospital. Det var kunstmaleren Carlo Wognsen fra Aalborg og skolelæreren Knud Nørlem Andersen fra Skive.

Begge var indlagt med sygdomme, der var for alvorlige, til at kunne behandles i Frøslevlejrens sygebarak. Andersen led af Graves' sygdom, mens Wognsen havde nyreskader efter forhør og grov mishandling hos Gestapo.

De to mænd delte stue og var bevogtet af to tyske politisoldater. Med hjælp fra ansatte på hospitalet lykkedes det dem at forlade stuen, hvor en bil ventede udenfor.

Ifølge Carlo Wognsens egen beretning hoppede de to tyske politisoldater med ind i flugtbilen. De havde nemlig besluttet at desertere og flygte til Sverige.

Sammen kørte de nordpå til Hobro, hvor de tyske soldater skiftede til civilt tøj og fortsatte alene mod Sverige. Wognsen og Andersen satte derefter kurs mod Aalborg.

Flugten blev dog kort. Deres bil blev standset af en tysk patrulje, og de to fangers identitet blev hurtigt afsløret.

Knud Nørlem Andersen blev genindsat i Frøslevlejren den 30. april 1945, mens Carlo Wognsen først vendte tilbage den 3. maj. Begge blev befriet sammen med lejrens øvrige fanger få dage senere.

Knud Nørlem Andersen døde kort efter befrielsen af sin stofskiftesygdom, blot 31 år gammel. Carlo Wognsen blev efter krigen leder af flygtningelejren Aalborg West, hvor han arbejdede fra 1945 til 1949.

Fotokilder: Sønderborg Lokalhistoriske Arkiv og Modstandsdatabasen. 📸

Program for den store Frøslevdag 2026 ☀For første gang inviterer Frøslevlejrens Museum til en helt særlig dag for efterk...
10/07/2026

Program for den store Frøslevdag 2026 ☀

For første gang inviterer Frøslevlejrens Museum til en helt særlig dag for efterkommere af tidligere fanger, hvor vi samles om vores fælles historie.

Programmet byder på en dag med rundvisninger, foredrag og inkluderer et lækkert kagebord med alsang sidst på dagen.

Det vil også være muligt at få en snak med museets historikere om netop din familiehistorie.

Sæt ❌ i kalenderen lørdag den 19. september 2026

Læs mere om arrangementet og find billetter vi linket her: https://billet.froslevlejrensmuseum.dk/event?e=CtYvkO1XCmMTjfui1Gsd

Jørgen Røjel var 192 cm høj. Alligevel lykkedes det ham at flygte fra Frøslevlejren i bunden af en trækasse.Jørgen Røjel...
07/07/2026

Jørgen Røjel var 192 cm høj. Alligevel lykkedes det ham at flygte fra Frøslevlejren i bunden af en trækasse.

Jørgen Røjel (1916-2007) blev arresteret af Gestapo i efteråret 1944. Han var aktiv i modstandsbevægelsen, men ved arrestationen lykkedes det ham at skjule sin identitet ved at udgive sig for at være sin bror, Preben Røjel, som opholdt sig sikkert i Sverige.

I Frøslevlejren voksede frygten for at blive afsløret. Som opvasker i lejrkøkkenet lærte Jørgen vagternes rutiner at kende, og tanken om flugt tog form. I lejrens snedkerværksted fik han bygget en ny kasse til madaffald, som jævnligt blev kørt ud til bønder i omegnen.

Den 3. april 1945 kravlede Jørgen ned i trækassen. Den målte kun 1 meter i længden, 70 cm i bredden og 50 cm i højden. Krøllet sammen i fosterstilling blev den 192 cm høje Jørgen læsset på en lastbil. Benene gik i krampe, og han havde svært ved at trække vejret i kassen.

Da lastbilen omsider nåede frem, blev kassen løftet af, og låget åbnet. Jørgen rejste sig i sin fulde højde til stor forskrækkelse for vognmanden og bondekonen, der stod foran kassen.. Heldigvis afslørede de ham ikke, men hjalp ham videre.

Flugten lykkedes, og Jørgen holdt sig skjult frem til befrielsen. Efter krigen fik han en lang karriere som overlæge i Frederica.

I udstillingen i barak H4 kan du se en kopi af Jørgens kasse. Kom og prøv om du selv kan være i den. 😊

📸 Fotografiet viser Jørgen Røjel og trækassen i 1962.

11/06/2026

Har din far, mormor, fætter, grandonkel eller andre fra din familie været fange i Frøslevlejren under 2. Verdenskrig - så læs med her!

For første gang nogensinde inviterer Frøslevlejrens Museum til en helt særlig dag for efterkommere.

Den store Frøslevdag 2026 byder på et spændende program med rundvisninger, foredrag og mulighed for at få en snak me museets historikere. Vi byder også på kaffe - og kagebord med alsang.

Vi glæder os til at byde dig velkommen til en dag, hvor fællesskab, erindring og nye indsigter er i højsædet!

Sæt ❌ i kalenderen lørdag den 19. september.

Læs mere og køb din billet lige her: https://billet.froslevlejrensmuseum.dk/event?e=CtYvkO1XCmMTjfui1Gsd

For første gang inviterer Frøslevlejrens Museum til en helt særlig dag for efterkommere af tidligere fanger, hvor vi sam...
30/05/2026

For første gang inviterer Frøslevlejrens Museum til en helt særlig dag for efterkommere af tidligere fanger, hvor vi samles om vores fælles historie.

Sæt ❌ i kalenderen lørdag den 19. september 2026 kl. 09-16.

Programmet for dagen er spækket med foredrag, rundvisninger, aktiviteter for børn og mulighed for at få en snak med museets historikere. Vi byder også på kaffe og kagebord. 🍰

Billetten inkluderer:

• Fuld adgang til hele dagens program

• Entré til museet

• Kage- og kaffebord

• Frøslev-medalje til alle deltagere

Priser -
Voksne: 150 kr.
Børn u. 18 år: 50 kr.

🔖Køb billet og læs mere lige her: https://billet.froslevlejrensmuseum.dk/event?e=CtYvkO1XCmMTjfui1Gsd

Adresse

Lejrvejen 83
Padborg
6330

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Frøslevlejrens Museum/ Nationalmuseet sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Genveje

Del