Ringe Museum

Ringe Museum Den officielle side for Ringe Museum. Drevet af Midtfyns Museumsforening.

I år er der 150års jubilæum for åbningen af Ringe station.Ringe by fejrer begivenheden med bl.a. en nyrenoveret stations...
27/08/2026

I år er der 150års jubilæum for åbningen af Ringe station.

Ringe by fejrer begivenheden med bl.a. en nyrenoveret stationsbygning og tre festlige dage d.18.-20. september. 🎉

På Ringe Museum kan du bl.a. se den originale telegraf, der blev brugt på Ringe Station i dens tidligste år, gamle fotos fra stationsbyen omkring forrige århundredeskifte og den første køreplan for Svendborgbanen med stop i knudepunktet Ringe fra 1876.

Hvor tit tænker du i øvrigt over træerne i bybilledet, hvor gamle de mon er, og hvem der har plantet dem?🌱

Her får du lidt baggrundshistorie for det store flotte kastanjetræ ved Ringe Station.🌳

En af Ringe stations første forstandere, som stod for den daglige drift og havde bolig i stationsbygningens øvre etage, hed Harry Falk Haurowitz (1841-1919).

Haurowitz var forstander i Ringe fra 1883-1910 og sammen med den vordende unge kommende forstander, Liebert Emil Lund (forstander i Ringe fra 1910-1922), plantede Haurowitz en række flotte kastanjetræer foran stationsbygningen.

Træerne blev plantet i peroden omkring forrige århundredeskifte.

I dag er der blot et enkelt oprindeligt kastanjetræ tilbage – men tænk at vi ved, hvem der plantede det, for over hundrede år siden!

På det første billede ses et oliemaleri af stationsbygningen, som den så ud før 1910 (postkontoret som ses til højre i billedet, blev flyttet i 1910). På maleriet ses rækken af kastanietræer. Billedet er malet efter et gammelt foto, af stationsforstander L. E. Lunds bror, Albert Lund i 1923.

På det andet billede ses slutfasen på gennemrenoveringen af Ringe stationsbygning, august 2026

Og det sidste billede, er af det sidste af Haurowitz og Lunds kastanjetræer.

I dag har vi fundet denne perle frem til jer – et knaldrødt plasticbeklædt japansk-produceret (i Osaka på øen Honshū) Sa...
13/08/2026

I dag har vi fundet denne perle frem til jer – et knaldrødt plasticbeklædt japansk-produceret (i Osaka på øen Honshū) Sanyo TV fra slutningen af 1970’erne. På trods af den flotte farve udenpå, er der faktisk tale om et sort/hvid fjernsyn.

Æren for ’tossekassens’ udbredelse tilfalder den skotske opfinder, elektroingeniør og entrepreneur John Logie Baird (1888-1946), der i 1926 kunne præsentere verdens første funktionelle fjernsyn. I 1936 sendte britiske BBC verdens første regulære tv-udsendelser.

Den officielle tv-debut i Danmark, fandt sted 2. oktober 1951 kl. 20:00, hvor Statsradiofonien (Danmarks Radio, også kaldet Danmarks Fjernsyn) sendte danmarks første officielle TV-program. Programmet varede en time.

I begyndelsen havde Statsradiofonien kun 3 TV-sendedage om ugen, der varede 40-60 min. Rækkevidden for signalet var i begyndelsen kort og der var blot 200 modtagere i København, hvor signalet blev udsendt. Udsendelserne bestod af reportager, tv-køkken med bl.a. Kirsten Hüttemeier og underholdning.
Statsradiofonien havde monopol på at sende TV i Danmark helt frem til 1988.

Først i 1960 kunne hele Danmark modtage fjernsynssignalet – altså hvis man havde råd til et fjernsyn, for det var en overordentligt dyr affære at anskaffe et sådan i TV-ets spæde opstart. Udover selve fjernsynet, skulle man i øvrigt også betale licens. I 1953 var der ca. 800 seere med tv-licens, dét tal var eksploderet til 250.510 i 1959.

I starten var alle udsendelser i sort/hvid, men i 1968 begyndte Danmarks Radio at sende få udsendelser i farver, bl.a. fra OL i Mexico i 1968. Dukkefilmserien ’Sørøver Sally’ fik premiere 28. december 1969 og er DR’s første TV-serie produceret i farver.

Elektronik og TV-salget boomer i 1970’erne og radio/TV-butikker springer op i alle byer. Farvefjernsyn gør også deres indtog i dette årti, men de er langt dyrere end de sort/hvide fjernsyn – også i forhold til TV-licensen. Derfor holder mange fast i de sort/hvide fjernsyn eller vælger sort/hvid, når de køber nyt. Nye sort/hvid fjernsyn bliver solgt helt op i 1980’erne.

Men ’vores’ Sanyo s/h fjernsyn i strålende rød plast er fra slutningen af 1970’erne. Det blev brugt af en husstand i Ringe og kunne være købt hos Vangsgaards eftf. på Jernbanegade 11 (i dag ligger ’Midtfyns Fotocenter’ på adressen).

Så har vi været i gemmerne igen🕵️‍♀️ Denne gang har vi fundet en meget velduftende genstand frem – en tavle presset te!A...
06/08/2026

Så har vi været i gemmerne igen🕵️‍♀️

Denne gang har vi fundet en meget velduftende genstand frem – en tavle presset te!

At presse te til blokke, er en kinesisk tradition, der går langt tilbage i tiden. Løs te er langt sværere at transportere end de stabelbare og komprimerede te-blokke, så denne teknik blev hurtigt udbredt. Holdbarheden forlænges også, da den kompakte struktur i blokkene forhindrer både utøj og ilttilførsel/bakterievækst i teen.

Te-blokkene blev sågar brugt som betalingsmiddel. Helt tilbage omkring år 1000, blev de bl.a. brugt i handlen med det Tibentanske Rige. Kina var især interesseret i de særligt hårdføre små tibetanske heste som blev købt for te-blokke i stor stil og var med til at skabe en decideret handelsrute (Chamadao – te-heste-vejen).

Brugen af te-blokke som betalingsmiddel ophørte først for alvor i tiden omkring 2. Verdenskrig.

I dag sælges moderne fremstillede te-blokke primært som souvenirs(ofte iblandet plastikstoffer og lign. der gør dem udrikkelige), selvom der dog stadig fremstilles en begrænset mængde te-blokke, der kan bruges til te-brygning.

Og hvordan laver man så te af sådan en blok? Der er flere muligheder – men den mest brugte i Kina gennem tiden har været at skære/brække et stykke af, riste det, knuser det til fint pulver og piske det op med varmt vand. Men man kan også undlade at riste/pulverisere teen, og bare nøjes med at hælde varmt vand på.

Den flotte blok vi har på museet er lavet af presset sort(fermenteret) te og måler ca. 24x19x2,5 cm.

Den stammer fra Folkerepublikken Kinas første statsejede te-producent Zhao Li Qiao i byen Chibi i Hubei provinsen – etableret, ligesom Folkerepublikken, i 1949. Det skal dog lige nævnes, at der fandtes te-blok produktion i området, før den officielle statslige etablering.

Te-blokken er formentlig fra 1950’erne ifølge optegnelserne i vores genstandsprotokol.

Hvis man er nysgerrig på, hvad der står på teblokken, er her en forklaring:
På første linje står: ”Det Centrale Riges (Kina) Teselskab”
På anden linje står: ”Fremstillet af Zhao Li Qiao Te-blok-fabrik”

På bagsiden af blokken er symbolet ’den evige knude’ afbildet – et lykkebringende symbol med rod i den buddhistiske religion.

Der ligger mange spændende genstande gemt rundt omkring på et museum. På vores omfattende loftsmagasin, har vi her funde...
29/07/2026

Der ligger mange spændende genstande gemt rundt omkring på et museum. På vores omfattende loftsmagasin, har vi her fundet nogle gamle sprøjter med insektgift. De er fra 1950-1960'erne og insektmidlet har indeholdt tidens mirakelmiddel - DDT.

Lidt (måske meget...😂) om DDT (dichlorodiphenyltrichloroethane):

DDT blev fremstillet for første gang i et kemilaboratorium i sidste halvdel af 1800-tallet.

DDTs egenskaber som effektivt insektmiddel, blev først opdaget i 1939 af den schweiziske forsker Paul Hermann Müller (1899-1965) som fik en Nobelpris for sin opdagelse i 1948.

Før hans opdagelse, var kun kostbare og begrænsede naturlige insektmidler og ineffektive syntetiske midler tilgængelige. Det eneste effektive insektmiddel, man havde til rådighed, der hverken var dyrt, svært at skaffe/producere og effektivt, var arsenik-baserede stoffer – og de var lige så giftige for mennesker, som for de smitttebærende kræ og kryb, som man gerne ville bekæmpe.

Behovet for et effektivt, let producerbart, kemisk stabilt og billigt insektmiddel, blev tydeligt for Müller, da han både havde oplevet fødevaremangel grundet skadedyr og set Rusland blive hærget af en stor tyfus-epidemi i årene 1918-1922, hvor ca. 3 millioner mennesker bukkede under for sygdommen (ud af ca. 30 millioner smittede).

Efter ca. 4 års intensiv forskning fandt han i 1939 endelig det han søgte – dichlorodiphenyltrichloroethane, eller DDT.

Amerikanske og schweiziske tests beviste dets effektivitet mod skadedyr og smittebærende insekter som f.eks kartoffelbiller, lus, lopper, sandfluer og myg. Patenter blev søgt og midlet sat i produktion. Den store test af DDT i praksis, kom under Anden Verdenskrig.

I den sidste halvdel af Anden Verdenskrig, kæmpede amerikanske soldater, udover at kæmpe med de menneskelige fjender, også med store mængder lus, lopper og andre smittebærende insekter, der kunne smitte med bl.a. tyfus, gul feber og dysenteri. Også myg der bar på malaria, var et problem. Derfor blev DDT i 1942 føjet til listen over militært materiel for den amerikanske hær.

Efter Anden verdenskrig, i 1945, blev DDT gjort tilgængeligt for landmænd til brug på markerne og for private til brug mod uønskede insekter i hjemmet.

Kampagnerne/reklamerne målrettet de private forbrugere, var ofte muntre og promoverede DDT som et ufarligt (for mennesker) mirakelmiddel. Der findes også beretninger om, at husmødre i slt 1940’erne til 1960’erne lystigt dryssede/sprøjtede DDT-holdige insektmidler i hele hjemmet – på tøjet, køkkenbordet, sågar direkte i hovedet på deres børn, hvis de havde været så uheldige at få lus…

I 1950’erne og 1960’erne, blev DDT brugt massivt i WHOs kamp mod malaria.

Men i begyndelsen af 1960’erne begyndte man at overveje DDTs følgevirkninger på mennesker og natur, samt insekternes evne til at opbygge resistens, og i 1972 kom der i USA et forbud mod at bruge DDT i landbrugsmæssig sammenhæng. I Danmark blev DDT forbudt i landbruget allerede i 1969 og al anvendelse blev forbudt i 1984.

På verdensplan er det dog først i 2004, at et stort set globalt forbud er blevet nået.

DDT var ikke et ufarligt mirakelmiddel uden konsekvenser for mennesker og natur, det viste sig både at være skidt for biodiversitet, være kræftfremkaldende og have faldende effektivitet ved større forbrug, grundet udvikling af resistens hos skadedyrene.

I dag er det primært i kampen mod malaria, at DDT stadig bliver brugt i begrænsede og kontrollerede mængder.

Rester af Kristus-figur fra Gestelev Kirke. Den midtfynske by Gestelev (gl. Gesterlene) bliver, ud fra det bevarede mate...
13/07/2026

Rester af Kristus-figur fra Gestelev Kirke.

Den midtfynske by Gestelev (gl. Gesterlene) bliver, ud fra det bevarede materiale vi har, første gang nævnt i år 1386.

Kirken er opført i den romanske periode (ca. 1050-1275), formentlig i 1100-tallet.

Senere er den blevet ombygget for at følge med 'moden' i den gotiske periode ( ca. 1250-1550). I denne periode blev der bl.a. etableret flotte krydshvælvede lofter som erstatning for det oprindelige, lavere, romanske bjælkeloft med hvælv.

Det ældste nuværende inventar i kirken, er granit-døbefonten fra romansk tid.

Inventaret i Gestelev Kirke er blevet ændret/udskiftet/bortgivet i tidens løb, og i den forbindelse har den gamle kristusfigur - stærkt påvirket af tidens tand, fundet vej til Ringe Museum.

Kom og se den, og mange af vores andre spændende udstillede genstande på Ringe Museum i sommerferien - vi har åbent onsdag-lørdag kl. 12-16, frem til 8. august 2026. Vi glæder os til at se jer😊

Part of wooden Christ figurine from Gestelev Church in Central Funen, Denmark.

🇩🇰

Så åbner vi for sommersæsonen 2026🌞 Fra i dag og frem til d. 8 august, har Ringe Museum åbent onsdag-lørdag kl. 12-16. V...
01/07/2026

Så åbner vi for sommersæsonen 2026🌞

Fra i dag og frem til d. 8 august, har Ringe Museum åbent onsdag-lørdag kl. 12-16.

Vi er ved at rykke om, og gøre klar til en nyopsætning af vores efterhånden gamle udstillinger, så der kan forekomme lidt uorden på museet i den kommende tid – men I kan til gengæld få et sjældent indblik i museumsudstillinger under konstruktion.🔨📐 Vi tilstræber os i hvert fald, at give alle vores skønne besøgende en masse gode og lærerige oplevelser og glæder os til at se jer!😊

The quaint local museum in the heartland of Funen, Denmark, Ringe Museum, is now open for the summer season🌞

From 1. July - 8. august 2026, we are open Wednesday - Saturday from 12:00-16:00.

Visit us and experience local Danish history and a cozy casual atmosphere. The Museum is located 10 mins. from Ringe Station, at the town center, next to the medieval church.

Inden du bliver rasende på DSB, så nej, der er ikke tale om en ny artikel!😉Artiklen er fra d. 6. marts 1945, så lige fra...
24/06/2026

Inden du bliver rasende på DSB, så nej, der er ikke tale om en ny artikel!😉

Artiklen er fra d. 6. marts 1945, så lige fra slutningen af 2. Verdenskrig.

Vi har på Ringe Museum fundet en omfattende samling avisudklip fra 2. Verdenskrig frem fra gemmerne, og vil derfor gerne dele nogle af dem med jer her.

Som de fleste nok ved, så blev Danmark besat af det nazistiske Tyskland d. 9. april 1940, og var det frem til befrielsen d. 5. maj 1945.

Så når Tyskerne havde brug for eksempelvis togvogne til troppe-/fangetransport, så måtte DSB altså køre med stærkt begrænset kapacitet.

Ironisk nok var hele 'S-tog' konceptet i Danmark konstrueret efter Tysk forbillede, navnlig Berlin.

Tyskerne var nogle af de første i Europa, der i 1924 åbnede en eldrevet togstrækning og i 1930 kom så den første bybane i Berlin, den såkaldte 'Schnell Bahn' (hurtig bane), eller 'S-Bahn', som den også blev kaldt.

Da Adolf Hi**er blev 'Det Tredje Riges' Kansler i 1933, havde han store planer om at gøre Berlin til 'Welthaupstadt Germania' - en verdenshovedstad der skulle overgå alle andre byer, med storslåede monumentale bygninger, og ikke mindst et veludbygget transportsystem - en fuldendt S-Bahn.

Med inspiration fra både koncept og navn, kom 'S-toget' så til Danmark i 1934.

De første S-tog var gråbrune og ubekvemme at køre i, da de både bumpede og havde hårde sæder. Modsat i dag, var der dog toiletter på togene - det man puttede i toilettet, faldt dog lige ned mellem skinnerne...

Den røde S-togsfarve, som er blevet ikonisk for togene idag, blev introduceret i 1967 og togene fik kælenavnet 'De røde madkasser'. Måske nogen af Jer derude kan huske disse?

Hvis man er blevet nysgerrig på mere S-togs-/toghistorie, kan vi anbefale et besøg på Danmarks Jernbanemuseum i Odense eller et kig i John Poulsens bog "S-banen 1934-2009".

#1945

Så har vi på Ringe Museum fundet endnu en spændende museumsgenstand frem! ...Nej, det er ikke en meget stor pizzaskærer😉...
11/06/2026

Så har vi på Ringe Museum fundet endnu en spændende museumsgenstand frem! ...Nej, det er ikke en meget stor pizzaskærer😉

Der er derimod tale om en såkaldt hjulmåler.

Den har i sin tid tilhørt smedemester Thorvald Littau fra Korsør, som fik sin egen smedje i Eskildstrup i 1867.

Det var netop i denne periode, at vognmageriet havde sin storhedstid i Danmark, og til vogne skulle der laves jernringe til hjulene. Det var smedens arbejde, og her kommer hjulmåleren ind i billedet.

Den brugtes til at måle omkredsen af et hjul. Dette mål var overordentlig vigtigt, da jernringen på hjulet skulle passe meget præcist for at undgå ulykker.

Der blev både lavet metalringe til nye hjul og repareret gamle - så smedene havde nok at se til, udover alt det andet smedearbejde - f.eks. at smede og påsætte virkelig mange hestesko.

Beretninger fra datidens smede fortæller om et hårdt arbejde, hvor man helst skulle være stærk og lav, for at undgå rygproblemer. Og om en lærlingetid med en til tider grusom hakkeorden.

De yngste lærlinge blev udsat for meget grove ting, f.eks. blev der sat ild på dem (den såkaldte 'ildprøve') og de fik hovedet dunket i vand, mens de var ophængt med hovedet nedad fra en loftsbjælke (læs flere beretninger i Jørgen og Steffen Duus' bog "Håndværk - da det var håndens værk", Forlaget Ny Havn 2002)

Det var også helt almindeligt at smed og lærlinge/arbejdsdrenge fik sig lidt/meget spiritus/øl når de mødte ind (og i løbet af dagen). Det kunne f.eks. være 'morgenmælk' - 1 del brændevin og 1 del skibsøl...

Selvom man umiddelbart tænker, at man som smed/lærling kunne holde varmen ved den varme esse, så var det faktisk sådan, at man stod og havde meget kolde fødder på kolde dage. Mange fik derfor gigtproblemer med tiden. Så spiritus til at varme krop og sjæl, har nok været en nødvendighed i det hårde smedefag.

Blacksmithing tool, used to measure circumference of wheels. Approximately late 19th century, Denmark.

Ringe Museum ønsker Midtfyn (og resten af Danmark) en god grundlovsdag! 🇩🇰
05/06/2026

Ringe Museum ønsker Midtfyn (og resten af Danmark) en god grundlovsdag! 🇩🇰

På billedet ses et udvalg af skolebøger fra første halvdel af 1900-tallet. De er fra tiden hvor skolerne var delt op eft...
30/04/2026

På billedet ses et udvalg af skolebøger fra første halvdel af 1900-tallet. De er fra tiden hvor skolerne var delt op efter, om de lå på landet eller i byerne. De såkaldte ’Landsbyskoler’ og ’By- og Købstadsskoler’.

De viste bøger er blevet brugt på en fynsk landsbyskole.

Typisk gik man i skole hver anden dag i landsbyskolerne, og i perioder, hvor børnene skulle hjælpe til på gården, kom de slet ikke i skole. Ofte var skolerne meget små og havde kun én lærer.

Læreren underviste alle aldersgrupper på én gang, og der var primært tale om en slags individuel opfølgning på den enkelte elevs niveau og evner.

Nogle skoler fordelte dagene, hvor eleverne var i skole efter alder – de små (helt ned til 4-5år) den ene dag og de ældere elever (op til 18-19år) den anden dag.

Indtil starten af 1930’erne var det den lokale præst, der havde det overordnede ansvar i forhold til landsbyskolernes undervisning. Han skulle primært sørge for at børnene kunne læse og forstå de luthersk kristne tekster, inden konfirmationen kunne finde sted - derfor var det for mange ’Luthers Katekismus’ der var den første bog de lærte at læse.

Lærebøgerne skulle børnenes forældre købe til dem. Hvis man slet ikke havde råd, kunne de fattige børn dog få lov at låne af skolens egne eksemplarer.

Books from a Danish school (first half of the 20th century).
It was common for children in the rural districts to attend school every other day, with periods of complete absence during harvests etc.

The aim of the rural schools was to make ‘good Christian citizens’ with a solid knowledge of Christian (Lutheran) values and conduct.

Until the early 1930’ies, the local priest was in charge of the quality of education in accordance with the desired Christian goals.

Adresse

Kirkepladsen 6
Ringe
5750

Internet side

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Ringe Museum sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Kontakt Museet

Send en besked til Ringe Museum:

Genveje

Del

Type