10/10/2026
Æbler 🍏🍎🍏 I Karen Blixens skærehave står to Karen Blixen æbletræer. Historien om æblesorten, som Karen Blixen egentlig ikke ønskede at lægge navn til, er besynderlig.
Æblet blev udviklet i 1950 af en frugtavler i Virklund, der ønskede at opkalde det efter Karen Blixen. I første omgang takkede Baronessen ja, men da æblet blev bedømt af den tids mest anerkendte æblekyndige, som havende "i nogen grad sit udseende imod sig" måtte hun til tasterne igen.
Nu skrev Karen Blixen til en skuffet "Hr. Frugtavler Christensen" at "det står mig klart, at jeg meget gerne ville undgå mit navns anvendelse her."
Herefter var æblet i en lang årrække ved at gå i glemmebogen og på vej til at forsvinde helt. Indtil det dukkede op igen ved en lille fjord på Norges vestkyst!
Æblet er aromatisk, sprødt og saftigt med smag af Cox’s Orange og er i dag bevaret i Den nordiske genbank, i Landbohøjskolens Pomet i Tåstrup, på Rungstedlund og hos 77 haveejere der i 2002 købte nye, unge Karen Blixen træer af museet.
Om man har et Karen Blixen æbletræ eller ej, kan man altid bruge en god opskrift på en æblekage. Her får I Madam Carlsens, som var Karen Blixens uundværlige husholderske og kok og en mester i tilberedningen af den klassiske efterårsæblekage med rasp og flødeskum.
🧁 Baronessens æblekage
1,5 kg Belle de Boskop eller andet syrligt efterårsæble skrælles og koges med lidt vand og en flækket stang vanille, uden at æblerne koger helt ud. Omkring 80 gr. sukker blandes i – efter smag. Mens æblerne køler af, smeltes 100 gr. smør på en pande. 225 gr. rasp og 100 gr. sukker blandes i. Blandingen vendes over svag varme til den er gylden. Raspblandingen afkøles og lægges derefter lagvis i serveringsskålen – øverste lag skal være rasp. Dækkes med et godt lag flødeskum og pyntes eventuelt med gelé.
🫖 Serveres med en god kop kaffe, eller the, som Karen Blixen gerne drak om eftermiddagen.
👆Hele den fascinerende historie om det forsvundne Karen Blixen æble, skrevet af Landskabsarkitekt Mette Østergaard, kan læses på vores hjemmeside.
