30/09/2026
Livet på Thorslundgård👋
Jeg, Jesper, vil gerne dele lidt med jer om, hvordan livet på Thorslundgård er.
Det er meget mere end kaffe, antikviteter og kongeligt porcelæn! For os indebærer det en masse havearbejde 🪴 Vores haver er en stor del af gårdens liv. Det er her vi planter og vedligeholder staude- og rosenbede og nyttehaver i dagevis. Vi er lige nu i gang med at lave fire nye staudebede omkring soluret i den gamle have. Roserne skal beskæres, og bedene luges for den sidste ukrudt, inden efterår og vinter rigtig tager ved. Lige nu har vi løvfaldssommer🍂🍃
Det giver os nogle dejligt lune og solrige dage, men vekselvirkningen mellem nedbør og sol, giver en masse spiren af planter, også ukrudt🌱 Vi bruger meget tid i haverne. Eftersom vi kun er to til over to hektar pryd- og nyttehave, er det heldigt, vi begge har grønne fingre og finder mentalt ro i haven🧘🏻♂️
Dyrene på gården tæller indtil videre to dansk land kaniner, hønsegård og tre kalkuner🐓🦃🐇 Det er en gave at have dyr. De giver så meget glæde. At vågne 5/halv 6 til hanens galen og høre dem kratte og pikle i jorden, komme løbende nærende ser en for at få noget korn, er en fryd. I det hele taget er det dejligt at bo tæt på naturen.
Inden Halloween for alvor er over os på gården, skal vi have dekoreret haverne, og vores håb er også at vi kan udvide med flere rosenbede, da vi begge elsker roser 🌹