Skanderborg Historiske Arkiv

26/08/2026

Vi er nu nået til tredje og sidste opslag om Kaj Klostergaards skriverier om sportsklubber i byen. I dag kommer det til at handle om Skanderborg Roklub, som også er den yngste af de tre: Den er nemlig “kun” fra 1930. Der havde dog været forsøg på at oprette en roklub allerede i slutningen af 1800-tallet, men af en eller anden grund var det ikke lykkedes på trods af ideelle omgivelser🌊

Klubben havde sin første generalforsamling d. 20. marts 1930, hvor det blev fastslået, at kontingentet var 5 kr. pr. måned i sommerhalvåret, 2 kr. pr. måned i vinterhalvåret samt et indskud på 10 kr. Indvielsesfesten foregik d. 18. maj 1930 på klubbens plads i Dyrehaven, som kommunen havde stillet til rådighed. Den lå lige nedenfor tennisklubbens baner, og under navnet "De forenede Skovklubber” holdt de to klubber mange fester sammen🎾🚣‍♀️

Men som det også gik for tennisklubben, måtte roklubben flytte, da der skulle afholdes landsudstilling i Skanderborg i 1937. De fik nu tildelt plads ved Skvæt Mølle, hvor de byggede et klubhus. Her var liv og glade dage, indtil 2. Verdenskrig begyndte at vise sit grimme ansigt. I 1944 spidsede situationen til, da det danske nazikorps, Sommerkorpset, blev indkvarteret på en nærliggende gård, og fra den dag af var der ofte indbrud i klubhuset. Man var helt sikker på, at det var Sommerkorpset, der var skyld i det, for da der en dag blev stjålet en rejsegrammofon fra klubben, kunne der pludselig høres musik fra deres gård!🎼

Helt galt var det ved at gå, da klubmedlemmerne fik et tip om, at tyskerne havde planer om at sprænge deres klubhus i luften! Under krigen var roklubber udsatte mål for værnemagten (sandsynligvis fordi flere af dem havde tråde til modstandsbevægelsen), og i Skanderborg skyndte man sig at fjerne og skjule sine både, så de ikke blev ødelagt. I sidste ende blev klubhuset ikke bombet, men værnemagten havde været forbi, for næsten alt inventar var blevet smadret.💣

Efter krigens afslutning kunne man igen beskæftige sig med mere muntre ting som kaproning og kanindåb. Kanindåben er en tradition, som finder sted i roklubber landet over. Her bliver klubbens nyeste medlemmer (kaniner) indviet af selveste Kong Neptun. En festlig dag, selvom kaninerne bl.a. kan få klippet ørerne af og blive smidt i vandet!🐰

Men i 1971 skete der det, som ikke måtte ske: Klubhuset brændte. Efter branden flyttede man til Sølyst, så der nu var både roklub og sejlklub at finde i kvarteret. Klubhuset blev bygget af klubbens egne medlemmer. Siden da er der kommet tilbygning til, men ellers er det stadig det samme hus, som står der i dag.🏠

Det var sidste opslag om Kaj Klostergaards skriverier om sportsklubber i Skanderborg, og vi håber, at I har nydt at følge med! Dette opslag er baseret på jubilæumsskriftet “Skanderborg Roklubs 40 års jubilæumsskrift 1930 - 1970” af Kaj Klostergaard.

Billede 1: Skanderborg Roklubs første standerhejsning og indvielsesfest, 18. maj 1930. Foto: Ukendt fotograf. Skanderborg Historiske Arkiv.
Billede 2: Roklubbens hus på Oddervej, 1960. Foto: Ukendt fotograf. Skanderborg Historiske Arkiv.
Billede 3: Kanindåb i Skanderborg Roklub, 1969. Foto: Ukendt fotograf. Skanderborg Historiske Arkiv.
Billede 4: Det nye klubhus i Sølyst bygges, 1973. Foto: Ukendt fotograf. Skanderborg Historiske Arkiv.

19/08/2026

“Alle bådejere, der interesserer sig for sejlsport, indbydes til at deltage i et møde på Forsamlingsbygningens hotel onsdag den 30. august, aften kl. 8, for at drøfte spørgsmålet om dannelse af en sejlklub - flere indbydere,” stod der i lokalpressen i august 1911. En uges tid senere var klubben vedtaget⛵️

Vi fortsætter vores tema om Kaj Klostergaards skriverier om Skanderborgs sportsklubber, og i dag er omdrejningspunktet Skanderborg Sejl- og Motorbådsklub!

De første mange år var klubben mere eller mindre uden et fast tilholdssted, men i 1934 ændrede det sig, da man fandt en grund på Nørregade, der kunne lejes for 50 kr. årligt. Her blev opsat et lille klubhus (et tidligere omklædningsrum fra en lokal fodboldklub), og der blev sejlet mange kapsejladser fra den lille grund🏆

Med tiden blev grunden på Nørregade dog lidt for primitiv, så i 1940 — efter en del frem og tilbage med kommunen — flyttede klubben til Sølyst. Et nyt klubhus skulle sættes op, men man havde problemer med, hvordan de mange maskiner og materialer skulle transporteres til stedet. Her kom naturens kræfter dog til nytte: Vinteren det år var så kold, at søen frøs, og det tykke islag på ca. ½ meter gjorde det muligt at fragte alle materialerne henover isen❄️

I 1943 blev Sejlklubbens klubhus beslaglagt af værnemagten i 3 måneder. Det lykkedes at få gennemført en aftale, hvor tyskerne skulle betale 225 kr. pr. måned for leje og ca. 4 kr. for brug af vand og inventar. Det var en ret god aftale for klubben — faktisk så god, at "Udvalget for ekstraordinære industriarbejder" i København ikke ville godkende kontrakten, fordi beløbet var for højt. Sejlklubben kæmpede dog imod, og i sidste ende blev kontrakten godkendt💸

Efter krigen vendte klubben langsomt tilbage til dagligdagen. Fra 1955 blev der afholdt regatta, i 1960’erne byggedes der nyt klubhus, og i 1969 stod man for første gang for sikkerheden til Tour de Gudenå: en sejltur i kajak fra Skanderborg (i dag med start i Silkeborg) til Randers🎉

Skanderborg Sejl- og Motorbådsklub ligger endnu i Sølyst, og der er cirka 240 medlemmer i klubben.

Teksten er baseret på Kaj Klostergaards bog “Skanderborg Sejl- og Motorbaadsklub 1911-1986”.

Billede 1: Skanderborg Sejl- og Motorbådsklubs bådplads på Nørregade, ca. 1935. Foto: Ukendt fotograf. Skanderborg Historiske Arkiv.
Billede 2: Kapsejlads, 1968. Foto: Ukendt fotograf. Skanderborg Historiske Arkiv.
Billede 3: Skanderborg Sejl- og Motorbådsklub set fra oven, 1981. Foto: Ukendt fotograf. Skanderborg Historiske Arkiv.

12/08/2026

I Skanderborg har man stærke traditioner for klubsport, som har rødder tilbage til starten af 1900-tallet⚽️🎾🚣‍♀️

Grosserer Kaj Klostergaard (1932-2008), der var ivrig lokalhistoriker, besad en enorm viden om byens historie — også de mere niche emner som sportsklubber! De næste par uger vil vi fortælle om tre af byens klubber med udgangspunkt i Klostergaards jubilæumsskrifter til dem: nemlig Skanderborg Tennis- og Padelklub, Skanderborg Sejl- og Motorbådsklub og Skanderborg Roklub. I dag kommer det til at handle om “den hvide sport”🎾

D. 30. juni 1902 blev Skanderborg Tennisklub stiftet. Med 19 medlemmer, en nedlagt grusgrav til bane og et kontingent på 1,50 kr. i sommerhalvåret og 50 øre i vinterhalvåret var tennis nu en officiel sportsgren i Skanderborg.

Klubben lå oprindeligt i Dyrehaven ved siden af det, der i dag er Capri, men som dengang blev kaldt Pavillonen. I klubbens første årtier opstod der gnidninger mellem dem, som var i klubben for selskabelighed, og dem, der var der for sporten. Et ungt medlem af klubben havde indsendt et læserbrev til Skanderborg Amts Avis d. 31. januar 1917, hvor der stod:

“Skanderborg Tennisklub ejer to baner, der desværre er næsten lige dårlige. Når dertil kommer, at materialet ikke er i bedste forfat­ning, forstås det sikkert, at sporten umuligt kan drives som den skal. (...). Der er ikke tvivl om, at det ville gavne klubben, om de passive med­lemmer af bestyrelsen veg pladsen for de aktive og sportsinteresserede. Det er trist at se denne sport negligeret på denne måde, da interessen jo helst skulle være større for sport end for middag og teater.”🎭

Den sidste sætning var en kommentar til, at klubben årligt arrangerede en dyr teatertur til Aarhus, som bestemt ikke havde noget med tennis at gøre og ikke hjalp på den store gæld, klubben faktisk havde. Men på trods af læserbrevet skete der ikke de store ændringer — teaterturene vedblev. Med tiden blev klubben dog mere seriøs om sporten, og der kom både professionelle trænere, konkurrencer og nye baner.

I 1937 fik Skanderborg det fornemme erhverv at afholde landsudstilling, og det blev besluttet, at den skulle placeres i Dyrehaven med indgangsparti lige der, hvor tennisbanerne lå. Derfor blev klubben flyttet tættere på Sølund, hvor den stadig har klubhus og baner i dag🌳

Under 2. Verdenskrig opstod der dog problemer med placeringen: I april 1944 beslaglagde den tyske værnemagt hele Dyrehaven, og de tennisglade skanderborgensere blev forment adgang til deres klub. Da krigen sluttede, stod medlemmerne overfor et stort arbejde, fordi værnemagten havde brugt deres baner som parkeringsplads. Staten gav dem 1.700 kr. til renoveringsarbejdet💸

I dag hedder klubben Skanderborg Tennis- og Padelklub (den har også tidligere heddet Skanderborg Lawn Tennis Klub), og, som navnet indikerer, kan man både spille tennis og padel. Der er cirka 370 medlemmer.

Teksten er baseret på bogen “Skanderborg Lawn Tennis Klub 1902-2002 - den hvide sport i Skanderborg gennem 100 år” af Kaj Klostergaard. Følg med i næste uge, når vi dykker ned i Skanderborg Sejl- og Motorbådsklubs historie!⛵️

Billede 1: Den første tennisbane i Dyrehaven, ca. 1905. Billedet er fundet i Kaj Klostergaards bog. Foto: Peder Jensen. Skanderborg Historiske Arkiv.
Billede 2: Tegning over Dyrehaven i forbindelse med Landsudstillingen, 1937. Tegner: Ukendt. Skanderborg Historiske Arkiv.
Billede 3: Plantegning over Fæstningen Sølund, 1944. Tennisbanerne kan ses til højre for Landsbyen Sølund. Plantegningen er fundet i Skanderborg Museum: “Under Krigen, Skanderborg 1940-45” s. 65 og Kaj Klostergaard: “Skanderborg - en by under besættelsen 1940-45” s. 89. Skanderborg Historiske Arkiv.

02/08/2026

I dag er Sølystkvarteret et villaområde fyldt med liv og vandaktiviteter, men omkring år 1900 så det meget anderledes ud🏊

Udover enkelte huse og smugkroen Slukefter (som man kan læse mere om inde på Skanderborg Leksikon) var området hovedsageligt åbent landskab og søbred. Det skulle dog hurtigt ændre sig.

I begyndelsen af det 20. århundrede havde De Danske Statsbaner et stort problem i Skanderborg: De manglede vand. Damptogene krævede nemlig store mængder vand, og på daværende tidspunkt havde man ikke et vandværk i Skanderborg. På stationen havde de brønde, men de kunne slet ikke følge med efterspørgslen. Løsningen blev, at man i 1904 byggede et pumpehus nede i Sølyst, hvorfra søvandet kunne pumpes op til et vandtårn ved stationen. Nu havde man ikke længere problemer med vand💧

Eller; det havde man ikke indtil 1944. Som en dramatisk krølle på historien blev pumpehuset nemlig udsat for sabotage af danske modstandsfolk under Anden Verdenskrig. En mørk novemberaften brød tre unge mænd ind i pumpehuset, hvor de placerede en række bomber. Da de sprang i luften, faldt husets tag ned over pumpemaskinen, og det næste lange stykke tid var den sat ud af drift, så tyskerne ikke kunne tanke deres toge som planlagt. En sejr for modstandskampen! Efterfølgende måtte værnemagten have vagter stående ved pumpehuset💣

En mindre dramatisk fortælling er, at nogle af jernbanens medarbejdere også byggede funktionærboliger i Sølyst i 1910-20’erne. Her var der plads til familie, kort til arbejde og en god udsigt til søen. Siden da er der blevet bygget huse helt ned til vandet, og i 1940 kom Skanderborg Sejl- og Motorbådsklub til området, mens Skanderborg Roklub fulgte trop i 1974⛵️

Det var det sidste opslag i denne omgang om byudviklingen i Skanderborg som følge af jernbanen. Tak fordi du har fulgt med! Hvis din interesse er blevet vækket, kan du finde flere billeder af jernbanen, stationen og byen på arkiv.dk.

Billede 1: Sølyst, ca. 1910. Hus nr. 2 fra venstre er smugkroen “Slukefter”, og til højre for den ligger pumpehuset. Foto: Ukendt fotograf. Skanderborg Historiske Arkiv.
Billede 2: Sølyst, 1930. Husene er nogenlunde ens i udseende, og foran dem kan pumpehuset anes. Foto: Ukendt fotograf. Skanderborg Historiske Arkiv.
Billede 3: Byen set fra Sølyst, ca. 1930. Foto: Ukendt fotograf. Skanderborg Historiske Arkiv.

31/07/2026

I de sidste par dage har vi fortalt om jernbanens ankomst til Skanderborg og stationsbygningen, men der skete også store forandringer i selve Skanderborg by🌳

Den første, og måske vigtigste, del af byfornyelsen var anlæggelsen af Banegårdsvej (der indtil 1902 hed Stationsvejen). Den spritnye jernbane var nemlig placeret et stykke fra den gamle købstad, og derfor havde man brug for en vej, som førte direkte til centrum — nærmere bestemt Adelgade.

Der var dog nogle problemer: For det første var belysningen på Banegårdsvej ikke ret god, og for det andet blev vejen utroligt mudret. Det betød, at hvis en rejsende kom til byen efter mørkets frembrud, var der en god chance for, at de fik meget beskidte fødder. I 1907 fik man endelig fast belægning på vejen; til stor glæde for togpassagererne!👞

Inden da havde man kunnet undgå at få beskidte fødder ved at lade sig indkvartere på Jernbanehotellet (indtil 1898 kaldt “Bellevue”). Det blev bygget i 1881, og lå kun et stenkast fra stationen der, hvor krydset mellem Låsbyvej, Skanderborgvej og Banegårdsvej er i dag. Der var både værelser, kro og - fra 1883 - keglebane til de rejsende🎳

Hotellet blev også populært blandt de lokale, men det vækkede stor harme hos politimesteren. Hotellet var nemlig kun til rejsende, og derfor fik hotelejeren en bøde i 1883 for at beværte de lokale. Hele 60 kr. skulle der betales! Det var mange penge i 1800-tallet, men hotellet overlevede fadæsen og blev stående indtil 1954, hvor det blev revet ned i forbindelse med en ændring af vejnettet ved stationen🏨

Selvom jernbanen førte mange rejsende med sig, kom der også flere permanente borgere til byen; bl.a. jernbanens egne medarbejdere. Flere af dem slog sig ned i kvarteret nedenfor stationen mellem Banegårdsvej og Nørregade, og på Østergade blev der opført funktionærboliger til medarbejderne og deres familier. Veje som Egholmsvej og Villavej opstod også i starten af 1900-tallet for at skabe plads til byens nyankomne. Med tiden voksede området sig til at blive et reelt villakvarter🏡

Du kan selv gå på jagt efter billeder af bl.a. Banegårdsvej og Jernbanehotellet inde på arkiv.dk.

Billede 1: Banegårdsvej, til venstre ses nr. 34, 32 og 30, ca. 1900. Foto: Ukendt fotograf. Skanderborg Historiske Arkiv.
Billede 2: Jernbanehotellet umiddelbart før nedrivningen. Foto: Ukendt fotograf. Skanderborg Historiske Arkiv.
Billede 3: Østergade, fra højre 29, 27, 23, ca. 1905. Foto: Peder Jensen. Skanderborg Historiske Arkiv.
Billede 4: Luftfoto over Banegårdskvarteret, ca. 1950’erne. Foto: Ukendt fotograf. Skanderborg Historiske Arkiv.

29/07/2026

“Og det var på Skanderborg Station, der blev mine tanker forfløjne. Jeg så en nydelig ung person med nøddebrune øjne.”

Sådan starter Sophus Claussens ikoniske digt "Rejseminder" fra 1880’erne, hvor kulissen er Skanderborg Station. I dag fortsætter vores lille serie om byudviklingen i Skanderborg som følge af jernbanen, og her kan vi selvfølgelig ikke komme uden om selve stationsbygningen🏘️

Bygningen, som stod færdig i 1868, blev tegnet af den erfarne arkitekt N.P.C. Holsøe, der i samme periode også designede blandt andet Horsens, Fredericia og Odense Station. Skanderborg Station var bygget i røde mursten, og indvendigt var der to små ventesale (for henholdsvis 1. og 2. klasse), restaurant, postekspedition og toldlokaler. I 1889 blev der tilføjet en remise og sidenhen også et vandtårn et kort stykke fra stationen i nordlig retning.

I mere end 100 år prydede den originale station i Skanderborg, men i slutningen af 1900-tallet skete der store forandringer. Først og fremmest havde togdriften ændret sig, og med overgangen til diesellokomotiver og elektriske toge blev både remise og vandtårn unødvendige. De blev revet ned, og i 1983 led Holsøes bygning samme skæbne, da den skulle erstattes med en mere moderne udgave🚆

Det er den stationsbygning, der stadig står her i dag. Selvom den ikke længere har det samme klassiske udseende, blev den indrettet til at leve op til de standarder, man har til togstationers faciliteter i dag.

I tilknytning til den nye station blev der også bygget et posthus, hvor Skanderborgs post skulle sorteres. I dag er posthuset lukket, men bygningen står der endnu. Den er ved at blive omdannet til museum, arkiv og kulturel ventesal i én, og går under navnet Perron1. Museum Skanderborg står bag projektet, og i fremtiden vil stationens besøgende kunne smutte ind på Perron1 for at drikke en kop kaffe i ventetiden, besøge arkivets læsesal eller gå på eventyr i spændende udstillinger☕️

Kommer du forbi, når Perron1 åbner?

Hvis du har lyst til at se flere billeder af den oprindelige stationsbygning, kan du finde dem på arkiv.dk.

Billede 1: Skanderborg Station, ca. 1930. Foto: Ukendt fotograf. Skanderborg Historiske Arkiv.
Billede 2: Facade- og snittegning af Skanderborg Station, 1906. Skanderborg Historiske Arkiv.
Billede 3: Skanderborg Station, her nedrives remisen. Foto: Ukendt fotograf. Skanderborg Historiske Arkiv.

27/07/2026

I 1867 begyndte opførelsen af Skanderborg Station, som allerede stod færdig året efter. Med den blev Skanderborg forbundet til resten af landet🚂

Selve jernbanebyggeriet var meget omdiskuteret blandt datidens politikere. Man havde et stort ønske om at etablere en jernbanestrækning mellem Horsens og Aarhus; dog var spørgsmålet, hvilken by den skulle gå igennem på vejen? Der var flere forskellige muligheder i spil, alt fra Torrild til Ry, men i sidste ende gik man med Skanderborg🌳

Det var på mange måder overraskende. På daværende tidspunkt var Skanderborg nemlig bare en lille købstad med cirka 1700 beboere og få forudsætninger for vækst. Men det var netop et af argumenterne for, at det var dér, jernbanen skulle bygges. Og det virkede🚉

Det første tog kørte ind på Skanderborg Station d. 30. september 1868, og med det kom nye mennesker til byen, boligkvarterer blomstrede op, og handlen steg. I dag bor der lige godt 20.000 personer i Skanderborg by, og ca. 40.000 personer passerer dagligt stationen🌸

Følg med i denne uge, hvor vi sætter fokus på byudviklingen i Skanderborg som følge af jernbanen. Hvis du er interesseret i at se flere billeder af Skanderborg Station eller byen, så kan du nemt søge dem frem på arkiv.dk.

Billede 1: Perron 2 på Skanderborg Station, ca. 1950. Foto: Ukendt fotograf. Skanderborg Historiske Arkiv.

Billede 2: Damplokomotiv ved remisen på Skanderborg Station, ca. 1920. Foto: Ukendt fotograf. Skanderborg Historiske Arkiv.

Billede 3: Stationsplan af de Jysk-Fyenske Jernbaner (senere en del af DSB), 1868. Skanderborg Historiske Arkiv.

20/07/2026

20/07/2026

Tilbage i april 2025 var der en renovering i gang af Adelgade 121, hvor ældre facadeskilte dukkede op😃

Vi lavede et opslag omkring historien bag de mange isenkræmmere, der havde været i ejendommen, og på arkivet har vi heldigvis mange gode billeder også.

Vi har dog også en kort film, der viser livet i ejendommen tilbage i 1930'erne, som kan ses herunder. På tidspunktet for optagelsen var det S. Bertelsen, der drev forretning på stedet😀

10/03/2026

Der har været lidt stille siden december, hvilket skyldes at arkivet for alvor er ved at flytte tilbage til Perron1😀

Utrættelige medarbejdere og frivillige har gjort en stor indsats for at få bygget reolsystemer op i de nye magasiner, så de var klar til at avissamlingen og arkivalierne kom tilbage.

Over de næste uger kommer de sidste arkivalier tilbage og herefter kan arbejdet gå i gang med at få det hele færdigindrettet.

Vi kan derfor nu bedre hjælpe med de mange forespørgsler, der fortsat kommer ind. Læsesalen åbner først sammen med museet, men vi kan alligevel hjælpe en del, hvis man har forespørgsler. Så tag endelig fat i os og se hvad vi har registreret på arkiv.dk😀

Heldigvis bruger mange arkiv.dk til at søge i arkivets store samling og især de mere end 40.000 digitaliserede billeder er populære.

Det klart mest populære billede for februar måned var dette billede af den daværende banegårdsbygning fra 1968. Til venstre i billedet ses kiosken, mens restauranten lå i lokalerne til højre. Foran bygningen holder to vogne fra Skanderborg Taxa🙂