Observatoriet - en naturvild sciencepark

Observatoriet - en naturvild sciencepark Velkommen 🚀😁
Her får du nyheder fra Observatoriet, aktuelt science-guf og flotte billeder. En totalfredning, der ikke er set
andre steder i Danmark.
(241)

På toppen af de sjællandske alper og med udsigt over Lammefjorden troner Observatoriet. I 60 år spillede Danmarks største observatorium en væsentlig rolle i den danske og internationale forståelse af astronomi frem til forskningsenheden flyttede tilbage til København i 1996. I september 2013 købte Holbæk Kommune de kendte observatoriebygninger for at udvikle et oplevelsescenter om geologi, natur o

g astronomi for både skoleklasser, familier og andre med lyst til at opleve og lære. Et fredet nattemørke
Observatoriet blev opført i perioden 1953-1964 af Københavns Universitet, der flyttede sit observatorium fra Østervold i København, da byens lys efterhånden gjorde det vanskeligt at foretage astronomiske observationer. I dag er bygningerne, som er tegnet af den anerkendte arkitekt Kaj Gotloeb, og landskabet i Brorfelde fredet, ligesom det enestående mørke også er mørkefredet. Historien om Observatoriet
De første overvejelser om at bygge et nyt og moderne observatorium uden for København blev gjort allerede i starten af 1900-tallet, da lysforureningen i storbyen var et støt stigende problem for Københavns Universitets astronomiske forskere. Men først da astrofysikeren og astronomen, Bengt Strömgren, vendte hjem fra USA i 1938, blev der sat skub i tingene. Han igangsatte detaljerede undersøgelser af mørke egne af Sjælland for at finde den bedste placering af det nye observatorium. Der blev opstillet forskellige kameraer til registeringen af lufturoen, men det viste sig, at lufturoen over Sjælland var forholdsvis konstant. Derfor forsøgte man i stedet at forudse, hvordan byudviklingen ville være – og her vandt Brorfelde som lokation. I 1947 købte Københavns Universitet Brorfelde og de første bygninger blev indviet i 1953. Fra 1953 – 1996 var Brorfelde Observatorium en forskerby, hvor 35 ansatte havde deres daglige gang. Fra 1996 og frem til 2009 blev observatoriet brugt til felture for de studerende. Derudover blev kuplerne brugt af to amatørastronomiske foreninger, Brorfeldes Vennekreds og Københavns Astronomiske Forening, som gjorde en aktiv indsats for at holde liv i bakkerne. I 2009 overtog Freja Ejendomme området, som blev sat til salg. Takket være lokale ildsjæle blev Brorfelde Bakkerne fredet i sommeren 2012. Brorfelde Observatorium blev landskendt i december 2012, hvor det var rammen om DR’s julekalender Julestjerner. Holbæk Kommune købte observatoriet i efteråret 2013 for at etablere et oplevelsescenter med fokus på astronomi, geologi og natur. Og den udvikling er i fuld gang - følg den her på siden og på Observatoriet.dk

Så er det tid til en helt særlig VILD weekend på Observatoriet! 🌿Lørdag d. 5. september og søndag d. 6. september får VI...
03/09/2026

Så er det tid til en helt særlig VILD weekend på Observatoriet! 🌿

Lørdag d. 5. september og søndag d. 6. september får VILD-medlemmer 50 % rabat på indgangsbilletten ved fremvisning af medlemskab i Klub Vild. Det betyder, at du kun betaler 64,50 kr. Og billetten giver dig ovenikøbet et sæsonkort til resten af 2026.

Begge dage kl. 14 går vi på rov i mosen, hvor vi sammen skal på jagt efter alverdens krible krable 🐛 Hvem ved, hvad vi finder?

I er selvfølgelig velkomne hele dagen. Vores dagsåbne program byder på masser af andre scienceoplevelser for både store og små 🔭

Læs mere om programmet her:

02/09/2026

Kom til GRATIS filmfremvisning på Observatoriet d. 2. oktober 🎬✨

Kan svaret på et af universets store mysterier gemme sig i en helt almindelig rendesten? 🌌

Mens astronomer leder efter stjernestøv i rummet og på klodens fjerneste egne, går den norske musiker og selvlærte forsker Jon Larsen anderledes jordnært til værks. Bevæbnet med en kost og en magnet gennemsøger han tage, tagrender og storbyens rendesten for mikroskopiske partikler fra verdensrummet. 🔭

NASA og det etablerede videnskabelige miljø møder hans påstande med skepsis og latterliggørelse. Men Jon Larsen nægter at give op. Med urokkelig stædighed, selvironi og uimodståelig charme kommer han stadig tættere på et gennembrud – indtil det utænkelige sker.

VI ER STJERNESTØV er en fortryllende, humoristisk og visuelt betagende fortælling om nysgerrighed, opdagelseslyst og den lille mands kamp for at blive taget alvorligt af den videnskabelige elite. En film der løfter blikket mod stjernerne og samtidig minder os om, at universets største gåder måske ligger lige for vores fødder. ✨

Book din plads her:
https://observatoriet-arrangementer.understory.io/experience/e141e1de-580a-4ad7-98e4-41cca17b204a?_fbp=fb.1.1788262498089.1326291352.AQECAQIB

SÅ BLEV DET ENDELIG SEPTEMBER! 🍂September er måneden, hvor sommeren så småt ånder ud, og efteråret begynder at snige sig...
01/09/2026

SÅ BLEV DET ENDELIG SEPTEMBER! 🍂

September er måneden, hvor sommeren så småt ånder ud, og efteråret begynder at snige sig ind. Og faktisk en af de bedste måneder at kigge på stjerner i: Mørket er ved at vende tilbage, og det er endnu ikke hundekoldt. ✨

Men vidste du, at 1. september også er årsdagen for en af de mest voldsomme solstorme, vi nogensinde har oplevet? 👀

Den 1. september 1859 ramte en enorm solstorm Jorden. Den udløste kraftige nordlys, men skabte også kaos i datidens telegrafnetværk. Nogle steder gik telegrafstationer i brand, og strømmen fra solstormen var så kraftig, at telegrafer kunne fungere uden batterier. ⚡️

Og det var langt fra sidste gang, Solen gav os problemer:

⚡️ 1921: En kraftig solstorm forstyrrede sporvognssystemet i New York og udløste brande.

⚡️ 1967: Solstorme blokerede amerikanske og britiske radarsystemer. Det var så alvorligt, at USA's militær var tæt på at gøre atombevæbnede bombefly klar, fordi man frygtede, at Sovjetunionen stod bag. Heldigvis fandt meteorologerne ud af, at det var Solen, der var synderen.

⚡️ 1989: En solstorm slog strømforsyningen ud i Québec i Canada, så millioner mistede strømmen.

⚡️ 2003: Solstorme forstyrrede blandt andet flykommunikation, GPS og satellitter. I Malmø gik strømmen i en time, og i Sydafrika blev flere krafttransformere beskadiget.

Det er vildt at tænke på, at selvom Solen er 150 millioner kilometer væk, kan den stadig rode godt og grundigt rundt i vores hverdag. Vi satser på, at vi går fri i denne omgang! 😉

God 1. september! 🍂

🌕 I MORGEN KAN DU OPLEVE EN MÅNEFORMØRKELSE 🌑Hvis du er typen, der ikke har noget imod at sætte vækkeuret tidligt for en...
27/08/2026

🌕 I MORGEN KAN DU OPLEVE EN MÅNEFORMØRKELSE 🌑

Hvis du er typen, der ikke har noget imod at sætte vækkeuret tidligt for en god oplevelse på himlen, så er der en særlig grund til at gøre det i morgen. Du kan nemlig opleve en delvis måneformørkelse, når Jordens skygge bevæger sig hen over Månen.

Formørkelsen begynder kl. 04.33, og topper omkring kl. 06.12. På det tidspunkt vil omkring 93 procent af Månens diameter være dækket af Jordens skygge og vil få et smukt kobberfarvet skær. 🌑

Månen står meget lavt på himlen og er tæt på at gå ned, når formørkelsen topper. Derfor skal du finde et sted med frit udsyn mod sydvest.

Så sæt vækkeuret, find kaffen frem ☕ og kig mod sydvest.

Du behøver hverken teleskop eller særlige briller. Måneformørkelsen kan opleves med det blotte øje.

Men hvorfor får vi en måneformørkelse så kort tid efter solformørkelsen? 🌞🌑

De to hænger sammen: Efter cirka to uger er Månen nået om på den anden side af Jorden, hvor den igen kan stå på linje med Solen og Jorden. Derfor kan sol og måneformørkelser komme i par.

Denne gang fik vi solformørkelsen den 12. august – og nu er det altså Månens tur.
God fornøjelse!

I DAG ER DET PLUTOS 20 ÅRS FØDSELSDAG 🎉✨Altså som dværgplanet...Men hvordan fik Pluto egentlig sit navn? 💫Hvis du en dag...
24/08/2026

I DAG ER DET PLUTOS 20 ÅRS FØDSELSDAG 🎉✨
Altså som dværgplanet...

Men hvordan fik Pluto egentlig sit navn? 💫

Hvis du en dag opdager en ny planet, er det nok ikke helt sikkert, at du ville lade en 11-årig bestemme, hvad den skulle hedde.

Men sådan gik det faktisk med Pluto.

I 1930 arbejdede den 24-årige Clyde Tombaugh på Lowell Observatory i Arizona. Han var ansat for at lede efter den mystiske Planet X, som man mente måtte gemme sig langt ude i solsystemet.

Den 18. februar fandt han noget.

Det viste sig at være Pluto, som dengang blev hyldet som solsystemets niende planet. 🪐

Den nye planet skulle selvfølgelig have et navn, og forslagene begyndte at strømme ind fra hele verden.

Men et af de bedste kom fra en ret uventet kant.

Den 14. marts sad den 11-årige Venetia Burney ved morgenbordet hjemme hos sin familie i Oxford. Hendes bedstefar, Falconer Madan, havde læst nyheden om den nyopdagede planet og spekulerede over, hvad den mon skulle hedde.

Så sagde Venetia:

“Why not call it Pluto?”

Pluto var den romerske gud for underverdenen. Et ret passende navn til en mørk og fjern verden langt ude i solsystemet.

Hendes bedstefar syntes, det var en fremragende idé. Så god, at han samme dag skrev til astronomen Herbert Hall Turner i Oxford:

“Blest if my little granddaughter Venetia Burney didn’t up and suggest a name which seems to me to be thoroughly suitable, PLUTO.”

Han håbede bare, at navnet ikke allerede var blevet brugt til en asteroide.

Turner sendte forslaget videre til Lowell Observatory i USA.

Og den 1. maj 1930 blev navnet officielt.

Pluto.

Ikke dårligt for et forslag over morgenmaden. 🥞✨

I dag findes der endda et krater på Pluto, som er opkaldt efter Venetia Burney.

Og hvis bare hendes bedstefar vidste, hvilken omgang klassifikationsrod hans barnebarns lille morgenmadsforslag senere skulle ende med... ⭐️💫

PS: Disneyhunden Pluto blev navngivet året efter planeten. Disney har selv beskrevet, at navnet sandsynligvis var inspireret af den nyopdagede planet, men forbindelsen kan ikke dokumenteres helt sikkert. 🐶🪐

🏆 Vi er nomineret til Børn i Byen Prisen!Observatoriet er nomineret i kategorien Årets Tech & Science Oplevelse 2026! 🚀🔭...
20/08/2026

🏆 Vi er nomineret til Børn i Byen Prisen!

Observatoriet er nomineret i kategorien Årets Tech & Science Oplevelse 2026! 🚀🔭✨

Og det bedste af det hele? Det er jer, der har været med til at få os nomineret. ❤️

Vi elsker at invitere børn og voksne til at være nysgerrige. Til at kigge op, kigge nærmere og opdage, hvor vild verden faktisk er. Fra stjerner og planeter til raketter, naturfænomener og alt det andet, man kan få lyst til at undersøge.

Nu håber vi, at I vil hjælpe os det sidste stykke af vejen. 🏆
Tusind tak for nomineringen. Vi er både stolte og helt enormt glade! 💫

👉 Stem på Observatoriet her:

https://bornibyen.dk/articles/aarets-tech-og-science-oplevelse?fbclid=IwY2xjawTzmIlwZG9mAWV4dG4DYWVtAjEwAGJyaWQRMVd4YTJiUjJRZ2RDamIwdDNzcnRjBmFwcF9pZBAyMjIwMzkxNzg4MjAwODkyAAEeIc3lmWV1Mg2YsKta_UmW4Csne_uWL5u1iI9l6WmHvfDvVmUUX3S1hZd8Aj0_aem_d1V10anbipv-FGCnfbVDkw

Hurra for dværgplaneten Pluto  💫
19/08/2026

Hurra for dværgplaneten Pluto 💫

Har vi endelig knækket gåden om de "mørke kometer"?☄️I årevis har astronomer undret sig over såkaldte mørke kometer – ob...
18/08/2026

Har vi endelig knækket gåden om de "mørke kometer"?☄️

I årevis har astronomer undret sig over såkaldte mørke kometer – objekter, der opfører sig som kometer, men som tilsyneladende mangler det karakteristiske hale- og støvslør.

Nu tyder nye observationer på, at nogle af dem faktisk udvikler en meget svag hale, som hidtil har været skjult for vores teleskoper. Det kan være en vigtig brik i puslespillet om, hvordan disse mystiske objekter bevæger sig gennem Solsystemet.

Opdagelsen kan også kaste nyt lys over vores berømte interstellare gæst 'Oumuamua, som i 2017 overraskede forskerne ved at accelerere på en måde, der ikke kunne forklares alene med tyngdekraften. Hvis mørke kometer kan udsende små mængder gas uden en tydelig hale, kan det måske også forklare den mærkelige opførsel hos besøgende fra andre stjernesystemer.

Universet minder os igen om, at selv velkendte himmellegemer kan gemme på store overraskelser – og at de bedste svar ofte fører til endnu flere spændende spørgsmål. 🔭✨

13/08/2026
Hold da op for en aften! 🌞Til gårsdagens solformørkelse slog Observatoriet kæmpe besøgsrekord med over 700 glade gæster ...
13/08/2026

Hold da op for en aften! 🌞

Til gårsdagens solformørkelse slog Observatoriet kæmpe besøgsrekord med over 700 glade gæster på observatoriebakken. Det blev en solfest uden lige!

Vejret var med os, og udsigten bød på et helt fantastisk show med både luftballoner, paragliders og selvfølgelig en fuldstændig vanvittig astronomisk oplevelse. 🌑☀️

Tusind tak til alle jer, der dukkede op. I kom med det største festhumør og gav os en aften i de Sjællandske Alper, vi aldrig glemmer. Og en kæmpe tak til alle vores fantastiske frivillige og de astronomiske foreninger. I var simpelthen guld værd! ❤️

På billedet her ser I solformørkelsen gennem vores solteleskop, som observerer Solen med et hydrogenalfafilter. Man kan selvfølgelig se Månen, der er på vej hen over Solen, men kig godt efter: Vi kan også se filamenter på solskiven, og øverst til venstre kan man endda se protuberanser.

Fik du også et fedt billede af Solen? 🌞
Del det med os og hinanden i kommentarsporet. Vi vil så gerne se jeres billeder fra solfesten!

Adresse

Observator Gyldenkernes Vej 3
Tølløse
4340

Telefon

+4572363900

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Observatoriet - en naturvild sciencepark sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Kontakt Museet

Send en besked til Observatoriet - en naturvild sciencepark:

Genveje

Del