31/08/2026
ÆNDREDE ÅBNINGSTIDER PÅ PRÆSTEGÅRDEN! 🍂
Efteråret står for døren, og med den nye sæson følger også nye åbningstider på Kaj Munks Præstegård. Fra og med 1. september holder museet åbent torsdag til søndag kl. 10.30–16.00.
På den gamle præstegård kan du gennem de flotte udstillinger "Hvad var det dog, der skete?" og "Mussolini eller modstand" komme helt tæt på mennesket, præsten og modstandsmanden Kaj Munk. Begge udstillinger har 🎧 audioguide, så du kan få historien fortalt, mens du går på opdagelse i udstillingerne.
I den smukke have ved præstegården kan du gå en tur på Digterruten, som er udarbejdet i samarbejde med Danske Digterruter. Mens du lytter til flere af Kaj Munks værker, kommer du blandt andet forbi flaghøjen, kanalen og stedet, hvor de blå anemoner blomstrer om foråret.
Læs mere om alle oplevelserne på Kaj Munks Præstegård her 👇 www.kajmunkspraestegaard.dk