Amagerland

Amagerland Historier og fortællinger fra Amager Amagerland er en gammel betegnelse for øen Amager. På denne side fortæller vi historier om og fra Amager.

Tidligere hed siden "Kikkenborgen" og bragte historier fra Dragør og Store Magleby, men nu nu omfatter vi hele øen. Bag siden står Amagerlands Historiske Selskab.

På Amagerbro ligger Kong Haakons kirke, som er den norske sømandskirke i København. Den er ikke opkaldt efter Norges  nu...
29/08/2026

På Amagerbro ligger Kong Haakons kirke, som er den norske sømandskirke i København. Den er ikke opkaldt efter Norges nuværende konge, men efter hans oldefar, Haakon den 7. (1872-1957).

Kirken blev opført i 1958 og blev betalt af penge, der kom fra en indsamling i Norge. Den er tegnet af den norske arkitekt Carl Corwin, og består foruden kirkesalen af en fløj med mødelokaler, gymnastiksal, præstebolig m.m.

Har du prøvet at bikle? Før i tiden spillede børnene i Dragør et spil med tørrede knogler fra lam eller får. Det kaldtes...
23/08/2026

Har du prøvet at bikle? Før i tiden spillede børnene i Dragør et spil med tørrede knogler fra lam eller får. Det kaldtes at "bikle", og foregår f.eks. ved, at én af knoglerne bliver kastet op i luften og inden den rammer jorden, skal én af de andre flyttes. Der er mange varianter af spillet, og man kan også bruge en bold eller kugle til kastet.

Imens man spiller, siger man en remse, som lyder som det rene vrøvl. Den kan f.eks. lyde "”Doyden Loyt, en Soyt, da smurt for en Duurt, en to op og ner, nu forliser, tre ked, nu opstegt, fire ked dusseldang. Fanden er en stor hønsetyv”. Vrøvleremsen findes i mange udgaver, men indeholder ofte nogle hollandske ord. Spillet stammer nemlig oprindeligt fra Nederlandene og kan være kommet til Amager, med de hollandske indvandrere, der kom til øen i 1520'erne.

Amagerbanen havde flere mellemstationer og én af dem lå hvor Øresund metrostation ligger i dag. Da banen åbnede i 1907 b...
15/08/2026

Amagerbanen havde flere mellemstationer og én af dem lå hvor Øresund metrostation ligger i dag. Da banen åbnede i 1907 boede der praktisk talt ikke nogen i nærheden. Efterhånden kom der dog flere større fabrikker til på det østlige Amager. De kunne få transporteret gods med banen og deres ansatte tage toget til og fra arbejde.

Øresundsvej Station blev revet ned i forbindelse med anlægget af metroen på Østamager, men er nu genopført på Frilandsmuseet i Sorgenfri. Den fine bygning er et godt eksempel på, hvordan man før i tiden byggede små jernbanestationer på landet. Den blev tegnet af DSB's arkitekt, Heinrich Wenck, som stod bag omkring 150 danske stationsbygninger. Den største var Københavns Hovedbanegård, og Øresundsvej Station én af de mindste.

I 1807 angreb englænderne København og beslaglagde den danske flåde. I mangel af bedre udrustede danskerne robåde med ka...
13/08/2026

I 1807 angreb englænderne København og beslaglagde den danske flåde. I mangel af bedre udrustede danskerne robåde med kanoner, og de blev brugt til at angribe engelske konvojer af handelsskibe, der sejlede gennem Øresund. En flotille af robådene var stationeret i Dragør Havn.

I 1808 kom det engelske linjeskib "Africa" i kamp med de danske robåde. "Africa" skulle ledsage 137 handelsskibe fra Karlskrona gennem sundet, men de danske kanonbåde gik til angreb ud for Falsterbo. Kampen kostede 38 dræbte og næsten 90 sårede på både dansk og engelsk side. 25 af de døde danskere blev begravet på Store Magleby kirkegård, hvor der blev rejst et mindesmærke for dem.

Langs Amagers kyst blev der tidligt anlagt badeanstalter. Vandet i Sundby Strømbad var ikke strømførende, men her kunne ...
08/08/2026

Langs Amagers kyst blev der tidligt anlagt badeanstalter. Vandet i Sundby Strømbad var ikke strømførende, men her kunne man bade i det friske, strømmende vand. Ved Øresundsvej åbnede badeanstalten Amager Helgoland omkring 1910. Helgoland havde sig navn efter vesterhavsøen, som var et populært badested. Den lå tidligere i Svanemøllebugten ved Østerbro, men måtte flyttes, fordi et kloakudløb kom for tæt på. Dengang kunne man ikke bade i Københavns Havn som i dag, så Helgoland blev et populært udflugtsmål for københavnerne, ligesom søbadeanstalterne i Kastrup og Dragør.

I 1940'erne overtog busserne efterhånden det meste af den offentlige transport på Amager. Sporvognene havde enkelte linj...
04/08/2026

I 1940'erne overtog busserne efterhånden det meste af den offentlige transport på Amager. Sporvognene havde enkelte linjer, men Amagerbanen opgav endeligt passagertogene i 1947. Det var dog Amagerbanen der i mange år drev buslinjerne. Selv om der blev indsat moderne busser, var illustrationen på køreplanen i 1960 stadig et par i de gamle amagerdragter.

Vidste du, at Amager engang havde sin egen tivolipark? På Amagerbrogade omkring Sundbyvester Plads oprettede håndværksme...
02/08/2026

Vidste du, at Amager engang havde sin egen tivolipark? På Amagerbrogade omkring Sundbyvester Plads oprettede håndværksmester Carl Rasmussen i 1903 en restauration. Den hed "Cyklistpavillonen", for dens publikum var blandt andre de mange, der tog på udflugt på cykel. Man kunne dog også komme herud til fods, hvis man tog sporvognen til endestationen ved Parmagade.

Carl Rasmussen var en initiativrig herre og efter nogle år fik han bag ved Cyklistpavillonen bygget et helt tivoli med forlystelser og servering. Haven fik navnet "Alhambra" og der var både keglebane, "revolverbillard" og papegøjeskydning. Om sommeren optrådte tryllekunstnere og linedansere, og man kunne tage en rotur på en lille sø eller spadsere ad en "kærlighedssti", hvor der var en smuk udsigt helt til Store Magleby. Alhambra og Cyklistpavillonen var dog ikke nogen succes i længden og lukkede allerede omkring 1916. I dag ligger Gerbrandskolen, hvos haven lå.

Ved Store Mølle Vej på Amagerbro ligger den næsten 300 meter lange boligblok Møllelængen. Den blev bygget i 1939 og var ...
26/07/2026

Ved Store Mølle Vej på Amagerbro ligger den næsten 300 meter lange boligblok Møllelængen. Den blev bygget i 1939 og var dengang ét af Danmarks længste huse. I Møllelængen er mange amagerbørn kommet til verden, for i fløjen ud mod Amagerbrogade lå i mange år en privat fødeklinik.

Møllelængens arkitekt var Frode Galatius. Han tegnede mange boligbyggerier på Amager, og også de fleste af Amagerbankens afdelinger. Ejendommens mange udvendige altaner var ikke bare beregnet til at opholde sig på. De skulle også bruges til redning af beboerne ved ildebrand, og dermed sparede man lave køkkentrapper i opgangene. Møllelængen krummer en smule, for den fulgte Amagerbanens spor, der gik her.

Amager Landevej blev anlagt i 1770'erne. Den var en del af et storstillet projekt, hvor landevejene fra København og ud ...
24/07/2026

Amager Landevej blev anlagt i 1770'erne. Den var en del af et storstillet projekt, hvor landevejene fra København og ud i landet skulle moderniseres. Hvor udfaldsvejene før havde snoet sig mellem landsbyerne, blev de nu rettet ud og gjort snorlige. På Amager gik landevejen næsten efter en lineal fra Christianshavn til Store Magleby, men her slog den et knæk, så den kunne ramme Dragør som sit endepunkt.

Langs de nye landeveje blev der sat milepæle, der markerede henholdsvis ½, 1 og 1½ mil fra København. så man kunne holde øje med, hvor langt man kom. 1-mils-pælen stod lidt nord for Store Magleby. Da lufthavnen krævede plads til udvidelse af sine startbaner, blev Amager Landevej afbrudt og trafikken flyttet til Englandsvej. Milepælen blev flyttet med og står i dag lige efter tunellen, der fører vejen under lufthavnen.

Fra slutningen af 1800-tallet strømmede turisterne til Dragør om sommeren. Mange var "landliggere", som blev indkvartere...
21/06/2026

Fra slutningen af 1800-tallet strømmede turisterne til Dragør om sommeren. Mange var "landliggere", som blev indkvarteret i private hjem sommeren over. Landliggerne satte deres præg på Dragør, hvor de promenerede i gaderne, sad på havnens bolværker og fodrede gæssene. Ikke alle de fastboende brød sig om den sommerlige invasion. Da et par af landliggerne forlangte, at byens vægter tav stille om natten, fordi han ødelagde deres nattesøvn, mente mange, at gæsterne gik for vidt. Men en del af landliggerne blev med tiden selv fastboende, for rundt om Dragørs gamle bydel skød villakvarterer op. Her kunne man bo som "på landet" hele året, og med Amagerbanen pendle til arbejdet i København.

Postkort fremstillet af Mindermanns Boghandel i Dragør, 1910.

Adresse

Dragør

Telefon

+4530108869

Internet side

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Amagerland sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Kontakt Museet

Send en besked til Amagerland:

Genveje

Del