01/09/2026
En af årets sidste ture til Langli! 🐦
Der er kun offentlig adgang til Langli i en ganske kort periode hvert år 👀 Men søndag den 13. september kan du komme med på en af årets sidste guidede ture til den fredede ø og samtidig opleve efterårets store fugletræk midt i Vadehavet! 🙌
På denne helt særlige tur går vi over vaden til Langli med fuglene i fokus. Efteråret er højsæson for fugletrækket, og hvert år besøger omkring 12 millioner(!) trækfugle Vadehavet.
Læs mere om turen og book via vardemuseerne.billetexpressen.dk.
Undervejs spejder vi efter de arktiske vadefugle på vej mod deres vinterkvarterer i syd, havørnen på jagt over vaderne og skestorken, der søger føde i det lave vand. Guiden fortæller om fuglenes fascinerende liv og om Langli – fuglenes helt egen ø i den nordlige del af Vadehavet!
Turen er en del af Vadehavets store fugletræk 2026 👏
👧 Bemærk; minimumsalder 8 år
🔭 Tag gerne kikkert eller teleskop med
📍 Sønderballevej, Ho, 6857 Blåvand
Nationalpark Vadehavet - Wadden Sea National Park